Læsetid: 1 min.

Hvilken fysisk defekt?

21. december 2002

Filmquiz
Velkommen til Informations filmquiz, som forhåbentlig vil give fornøjelse og mere hovedbrud end hovedpine i de hektiske juleldage.
Quizzen, der er designet af Morten Piil og Christian Monggaard, er delt op i en let og en svær del – gæt selv, hvem af d’herrer filmanmeldere der har stået for hvilken del.
Hver afdeling af quizzen tager udgangspunkt i et billede fra en film, og første opgave er at gætte, hvilken film, der er tale om. Det er ikke så let, som det lyder, og kræver nok mere end et leksikalt opslag på internettet eller et kig i reolen derhjemme.
De følgende to spørgsmål kan give en ledetråd om filmen bag billedet, og når man først har fundet tråden, bliver de tre spørgsmål lettere at besvare.
Alle spørgsmålene har med genindspilninger at gøre. Men pas på, den kan være tricky. Enkelte film er nemlig blevet indspillet med samme titel flere gange, men med andre kan man ikke umiddelbart udlede, hvilket forlæg der er tale om, hvis man kun kender genindspilningens titel.
Der er ingen prægtige præmier eller kolde kontanter at vinde i denne quiz, kun æren, der jo som bekendt er det fejreste træ i skoven.
Svarene på dagens quiz vil være at finde i næste dags avis sammen med de nye spørgsmål og så fremdeles. Og skulle man have lyst til at skilte med sin viden over for filmredaktionen, så send en mail på adressen – inden svarene går i trykken.
God fornøjelse og glædelig jul. CMC

Den lette
1. Hvilken film er det?

2. Hvem spiller hovedrollen i originalen?

3. I hvilken film fik denne skuespiller sit gennembrud – en film, som gjorde brugen af Carl Orffs Carmina Burana populær?

Den svære
1. Hvilken film er det?

2. Hvem spiller den artige pige og uartige pige i den oprindelige udgave af denne film?

3. Hvilken fysisk defekt handicappede i starten karrieren for den mandlige skuespiller, som spillede hovedrollen i den oprindelige udgave?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her