Læsetid: 5 min.

Ingen højere? Første, anden...

Til bogseance i det gamle Nordisk Fjer med Alette Kaaber, H. C. Andersen, Kira Moss, Grønborg & Gogge, sidstnævnte kendt fra Venner for livet
4. december 2002

Auktion
Auktioner er en yndet location i biograffilm, og den mest berømte scene er den, hvor Cary Grant i Hitchcocks Menneskejagt byder vildt op, simpelthen for at blive anholdt af politiet i stedet for at blive myrdet af skurkene, der står på lur.
Men dette var ikke film, men den skinbarlige virkelighed. Bruun & Rasmussen havde inviteret til storstilet bogauktion. En vis kriminalitisk gysen kunne man dog føle, for det var i en fløj af selvsamme ejendom, Pakhus 12 i Københavns frihavn, hvor en af dansk erhvervslivs største skandaler fandt sted, Nordisk Fjer. I dag har firmaer for design, film og reklame gjort det til et in-område. Flere store tv-vogne holdt udenfor, thi et papirklip af
H.C. Andersen, vurderet til 100-150.000 kr., skulle under hammeren.

Bidt af feberen
Lokalet var tæt pakket – vel 150 mennesker, der sad og stod. Ikke mange jakkesæk, men bogfolket i sweaters, sweatshirts og skjorteærmer. Væggene var tapetseret med malerier. Den rette atmosfære.
Ejej, der sad jo overbibliotekaren fra Svendborg Bibliotek, Kristian Grønborg, som var her helt privat. Jeg genkendte ham straks. Og hvem var herren ved siden af? Svendborgs anden berømte søn, Hans Flemming Kragh – blandt venner, Gogge – Ekstra Bladets chefanmelder, frygtet af alle tv-folk, undtagen dem, der får ros. Han var her også for sjov.
Gogge var for nylig gæst i udsendelsen: Venner for livet, der blev kontroversiel, da Peter Aalbæk fra Zentropa havde taget sin filmkonsulent-venner med. Gogge havde også tager sine venner med, Jens Nielsen fra skoletiden og Esben Højlund Carlsen fra filmbranchen. Dette noble, grå guld slog Trine Gregorius i quizen og vandt en rejse til Galapagos-øerne. Gogge ville utvivlsomt have jordet udsendelsen, bortset fra det med rejsen.
De to fra Svendborg af ville ikke udelukke, at de kunne finde på at byde – Grønborg havde kig på Ibsen, Bang og Johs. V. Det havde Kragh også, men hvis han bød, ville det mest være af vanvare, indrømmede han. Man kunne pludselig blive bidt af feberen og finde sig selv med en bydende hånd i vejret.
»Det er forfærdeligt,« sagde han. Men man kan vel sin Kubrick.
Grønborg kunne også tænke sig en 1. udgave af Holbergs Peder
Paars fra 1772. Men det kunne blive svært, for der var en del norske opkøbere til stede, og da kunne man nok blive den lille.
»Oliemillionerne,« forklarede Grønborg, og så var alt sagt.
I det samme kantede Alette Kaaber fra Kaabers Antikvariat sig forbi.
»Hun ser godt ud,« var de to herrer enige om. »Man kan let blive distraheret,« tilføjede Kragh. Det blev de.

Hamsun populær
Nu startede seancen. Auktionarius, lidt hævet over hoben, råbte bøgerne op, monitorer viste billeder af dem, budene kom i en lind strøm, hammeren faldt, og de fleste var solgt på under et minut.
Min sidemand købte et håndskrevet brev fra Selma Lagerlöf for 1.300 kr., vurderet til 500 kr. Knut Hamsun var populær. En række af hans bøger blev solgt for flere gange vurderingen. Den dyreste var en 1. udgave af Sult, der stod til 10-15.000 kr. En køber ude fra den store verden fik den for 40.000 kr. Men så var der også et håndskrevet brev til en redaktør i København med: Send mig de danske anmeldelser, »Så er De snil,« skriver Knut.
Hammerslag i hammerslag gik det. Storm P. 5.000 kr., Danmarks Fugle 2.000 kr., Frederik Louis Nordens rejser til Egypten i 1755 40.000 kr., en situationsplan for sjællandske jernbaner fra Kjøbenhavn til Korsør 1000 kr., Heinesens debut 3.800 (William, ikke Knud), Schades Kællingedigte 6.800, Thorkild Bjørnvigs Begyndelsen, vurderet til 1.000, gik for 2.200, men så fik man autografen med. Desværre gik jeg glip af slutprisen på Gustava Brandts Korn i Pelegs mark, da nogen i det samme hostede.

Det store klip
Tidligt denne aften kom så Andersen. Der blev nu helt stille i lokalet. Et papirklip, silhouetter af den fineste slags – det største af sin art i verden, meddeler auktionarius. 100.000, 220.000, 325.000 – huhej, hvor det går. Telefoner fra Japan og USA gløder. Alette Kaaber har lænet sig frem, men hånden forbliver nede. Det gør Gogges også. 400.000... »vi kan blive ved hele aftenen,« siger auktionarius.
Klippet går for 520.000. Det er solgt til H.C. Andersens museum, og det klappes der ad. Sådan skal det være. En ny auktionarius træder til – og fremviser under forsamlingens jubel et andet papirklip, som virker hjemmegjort.
Jeg falder i snak med Kira, ikke den Kira, men Kira Moss – ligesom racerkøreren, Stirling. Hun var studentermedhjælp på Politikens Forlag, hvis tidligere chef, hun er sendt i byen for. Han har trukket sig tilbage til Møn, hvor han ikke har butik, men et netværk af private kunder, samlere. »Vi går efter sjældne bøger, men der skal følge en god historie med,« siger hun, og mens vi snakker køber hun lige en Voltaire for 35.000 kr. »Det var billigt,« kommenterer hun.
Inspektør Karsten Eskildsen fra HCA-museet mente nok, at han måtte gå højere end forventet, men alligevel var det en glad mand, der kunne drage hjem til Odense.
Papirklippet forbliver på danske hænder, så gå hjem og vug, Japan og USA og olé, olé, olé. Siden et sjældent Andersen-portræt skammeligt blev solgt til udlandet for fem år siden og Kierkegaards bøger til Regine Olsen blev solgt til USA for et halvt år siden, hvilket medførte læserbrevsstorm, har vi været på mærkerne for at bevare vores kulturarv her. Et udvalg kan gå ind og bremse sådanne salg, hvis det skønnes i nationens interesse.

Visuelt eventyr
Eskildsen havde ikke plads på museets budget, men han havde sikret sig fondsopbakning. Sebastian Hauge Lerche, aftenens første auktionarius, var også glad.
»Det her er stort,« sagde han. »Andersen klippede det i en periode, hvor han ellers var uproduktiv efter krigen i 1864, som var et alvorligt slag. Private venner var blevet dræbt. Andersen tolkede selv papirklippet som et visuelt eventyr, et supplement til de øvrige illustrerede eventyr.«
Selvom Bruun & Rasmussen er en kommerciel forretning, betragter Lerche, der er cand.mag. af uddannelse, sig også som ansvarlig kulturformidler og en opsøgende sådan. Papirklippet har været i en families eje siden 1916. Det har tidligere tilhørt en hofbager Bruun og Ørsted i det gamle København.
– Er der nogensinde nogen, der byder på noget, de ikke kan betale?
»Det har vi aldrig været ude for. Vi kender de fleste af kunderne.«
Lerche, der også forsyner kataloget med små, litteraturhistoriske tekster, ser frem til februar, hvor en af Colins HCA-billedbøger skal sælges. Den vil der være stor interesse for. Fra nærværende auktion nævner han Tom Kristensen, Sandemose og Astrid Lindgren som numre af litteraturhistorisk interesse. Sidstnævnte skriver i et dokument, at hun har svigtet et barn, sit eget.

Juleevangeliet
Og Alette Kaaber, fik hun noget med hjem? Ja, hende var det, der fik Nordens egyptiske rejser for 40.000. Dyrt, men hun holder af illustrationerne.
– Gør det ikke ondt at skulle sælge sådan nogle bøger igen?
»Nej, for så har jeg jo haft dem hjemme i en periode og vist dem til mine børn. Det var således en stor fornøjelse at kunne læse juleevangeliet op for dem af Christian III’s Bibel, der gjorde stort indtryk. Pludselig skulle den syvårige forholde sig til at være reformist eller ikke-reformist. Men mine egne bøger er såmænd bogklubbøger og ufuldstændige eksemplarer som alle andres.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu