Læsetid: 4 min.

Kenya har sat en ny kurs

Kenyanerne trodsede frygten for vold og gav oppositionen en jordskredssejr
30. december 2002

NAIROBI – Endnu inden valgfunktionærerne havde talt de omkring otte millioner stemmer sammen i går, stod det lysende klart, at 39 års ledelse under regeringspartiet KANU i Kenya nu er forbi.
Vinderen af Kenyas præsident-og parlamentsvalg 2002 er oppositionens præsidentkandidat Mwai Kibaki, der vandt en knusende sejr med mere end 60 procent af stemmerne i et overraskende velfungerende valg. Den nærmeste konkurrent var den afgående præsident Moi’s håndplukkede kandidat, Uhuru Kenyatta, der kun fik omkring 30 procent.
På trods af forudgående politisk vold mødte kenyanerne talstærkt op, og da først oppositionen var sikkert i front, ramte en magisk stemning landet. Det, som ingen rigtig troede på, en oppositionssejr, er blevet til virkelighed, og i disse dage i hovedstaden Nairobi, kan man se folk gå smilende rundt på gaden og vise oppositionens vedtagne fingertegn; to fingre i et V.
»Det er underligt at tænke på, jeg tror først, det går op for os om nogle dage,« sagde en overrumplet dame lørdag, efter tv og radio begyndte at melde om den store sejr til oppositionen.
Hun stod sammen med 15 andre foran et supermarked og fulgte spændt og grinende med, som resultaterne om oppositionens sejr løb ind.
Oppositionen har givet regeringspartiet en syngende flad, og det ydmygende nederlag er det første for regeringspartiet, siden landet vristede sig løs fra sin engelske kolonimagt i 1963.
Og lussingen gør ondt på det gamle parti. Da halvdelen af stemmerne var talt, havde oppositionen ikke kun vundet præsidentposten, men også magten i parlamentet med mindst 122 ud af 210 sæder. KANU havde på det tidspunkt 44. I det sidste parlament var magten delt ligeligt mellem de to parter, og den nye magt vil give Mwai Kibaki frie tøjler til at indfri de ambitiøse løfter, han har gav befolkningen under valgkampen. Kibaki har blandt andet lovet at afskaffe den udbredte korruption, skaffe 500.000 nye arbejdspladser om året og opnå fri grunduddannelse for børn inden 100 dage.
I et land, hvor mere end halvdelen lever for mindre end en dollar om dagen, er der nok at tage fat på og befolkningen kræver forandring. Ifølge en undersøgelse af oppionsinstituttet Research International, forventer 59 procent af kenyanerne, at deres situation bliver bedre i løbet af den næste fem-årige præsidentperiode. En stigning på næsten mere end 20 procent i forhold til samme undersøgelse ved sidste valg i 1997.
EU’s chefobservatør, svenskeren Anders Wijkman, kunne ikke sætte mange fingre på et overraskende demokratisk valg og sagde i går, at udover nogle tilfælde af vold og utilstrækkelig organisation var den overordnede afvikling af valget »et eksempel for andre lande i regionen« og tilføjede, at demokratiet i Kenya nu er kommet »et enormt skridt fremad«.
En af de utilstrækkeligheder, som Wijkman hentydede til, var en administrativ brøler fra valgkommissionen, som betød, at flere tusinde vælgere blev slettet fra valgregistret, og derfor blev nægtet adgang til stemmeboksen. Ved et valgsted i Nairobis største slumkvarter, Kibera, måtte Andrew Otieno, 35, gå hjem uden at stemme efter at have ventet i syv timer.
»De vil ikke lade mig stemme, fordi de ikke kan finde mig i deres bog,« sagde han skuffet.
De mange afviste kenyanere skabte straks spekulationer om at regeringen for-søgte at holde oppositionsvenlige folk væk fra stemmeboksen. Journalister fra en af Kenyas største radioer fandt ud af, at de fleste slettede navne i valgregistrene startede med bogstavet O. De fleste kenyanere fra det vestlige Kenya starter med O og er kendt som nogle af oppositionens mest trofaste vælgere.
Kenyas valgkommission afviser sammenhængen, men bliver modsagt af en af oppositionens profiler Raila Odinga, der på et pressemøde samme dag sagde, at han var overbevist om, at det var et forsøg på snyd fra regeringen. Men jordskredssejren fik ham til ikke at tage det så tungt.
»Vi havde en klar strategi fra starten om, at vi ville vinde på trods af regeringens forsøg på snyd,« sagde han.
Det næste skridt på vejen bliver, at præsident Moi skal overdrage præsidentposten til sin modstander Mwai Kibaki. Det skal efter planen finde sted 5. Januar.
Men Moi, en af Afrikas sidste ’store mænd’, er efter 24 års absolut magt en mand, der er vant til at få sin vilje, og politiske kommentatorer har udtrykt bekymring for, om præsidenten frivilligt vil overgive præsidentstaven til en oppositionspolitiker. Men præsidenten lader til at være interesseret i sit eftermæle og i et fredfyldt magtskifte. Han har bedt hæren om at støtte »den, der vinder valget«, og da han dagen efter valget blev spurgt om sin holdning til, at oppositionen så ud til at vinde sagde han kort:
»Sådan er demokrati.«

*Robin Ali Ahrenkiel El-Tanany er journaliststuderende og arbejder p.t. for det kenyanske dagblad The People

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her