Læsetid: 1 min.

K'NYT

3. december 2002


Legater i Dansk Forfatterforening
*Den 12. december kl. 15 uddeler Forfatterforeningen følgende hæderslegater:
Christina Englund modtager Forfatter og oversætter Ole Wahls legat på 10.000 kroner. Inger Christensen modtager Johannes Ewald legatet på 10.000 kroner.
Susanne Brøgger modtager Adam Oehlenshlæger legatet på 10.000 kroner. Camilla Christensen modtager Albert Dams Mindelegat på 30.000 kroner. Merete Pryds Helle modtager Forfatteren Peter Freuchens legat til minde om Magdalene og Peter Freuchen på 35.000 kroner. Kirsten Rask modtager Lise Volsts Pris på 35.000 kroner. Forfatteren Vagn Lundbye vil på receptionen begrunde tildelingen af legaterne.

FBI udspionerede Graham Green
*Den britiske forfatter Graham Greenes politiske aktiviteter og udtalte kritik af USA førte FBI til at indsamle rapporter over hans færden i mere end 40 år, oplyser The Guardian.
Greene var en af det 20. århundredes mest populære britiske forfattere og ven af ledere som cubanske Fidel Castro og nicaraguanske Daniel Ortega.
Ifølge The Guardian afslører nogle dokumenter, at amerikanske embedsmænd aflyttede Greene. Efter et møde med Castro og den columbianske forfatter Gabriel Garcia Marquez, skrev amerikanske diplomater, at gruppen »sad oppe til kl. fem om morgenen og talte formentlig om Our Man in Havana, en af Greenes største bøger fra 1958, der tager afsæt i tiden før den kommunistiske revolution
i Cuba.

Kiksede breve og andre tekster
*I aften kl. 20 på Café Riga, Istedgade 79, Kbh. V., vil forfatteren Pablo Henrik Llambías og guitaristen Thor Madsen fremføre nogle af forfatterens mest kiksede breve og andre tekster samt nogle sange efter bedste evne. Arrangøren er The Wordshop ved Michael Lee Burges.

Ondskabs-filosofi i Filosofisk Forum
*Den norske filosof og forfatter Lars Fr. H. Svendsen, der står bag Kedsomhedens filosofi og senest Ondskabens filosofi, gæster i aften København.
Studiegården, anneks B, Studiestræde 6. Kl. 19.30.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu