Læsetid: 4 min.

I krig og kærlighed

Historien om Mia og Camilla har det hele, og de to heltinder må være enhver casters drøm
13. december 2002

(2. sektion)

Fjernsyn
Kvindelandsholdet er i skrivende mandagsstund gået videre til mellemrunden. Søndag bød på en middelmådig kamp mod et svækket hollandsk hold, som Danmark besejrede med en haltende præstation. Vist var der stabilt, seriøst spil fra Josephine Touray og sikre straffescoringer fra Line Daugaard, ligesom forsvaret glimtvis var lovende. Men uanset mellemrundens udfald kommer dette landshold næppe på højde med fordums jernladies.
Det ville også være en urimelig forventning, for superspillere af kaliber som Anja Andersen og Camilla Andersen er en sjældenhed. Ganske vist udpeges playmaker Mette Vestergaard som pigeidol i den sentimentale billedside til Jette Torps countrytoner. Men der er ingen indlysende stjerner på indeværende landshold. Og det har medierne lugtet for længst.
Op til EM har medierne peppet stemningen op ved at genopfriske suset fra de gamle stjerner. Sjovt nok med fokus på disses seksuelle orientering. Spisesedlerne har budt på Anja Andersens kollegiale opfordring til at springe ud af skabet. Og med præcis timing bragte TV2 for nylig et tvedelt dobbeltportræt af Mia Hundvin og Camilla Andersen.
Programmet var på fornavn med den norske venstrefløj og den danske bagspiller, som er gift med hinanden. Det hed: Mia og Camilla (kærester). Det er en titel blottet for referencer til den sportsgren, der har gjort kæresterne til kendte kærester.
Siden ægteparret spillede mod hinanden under OL i Sydney 2000, har Hundvin og Andersen virket som magneter på både danske, norske og internationale medier. Historien om verdenshistoriens første gifte OL-modstandere kom sågar i Sports Illustrated under titlen In Love and War.

Ualmindelig god
Det var – og er – også en ualmindeligt god historie. Tilmed må de to heltinder være enhver casters drøm. Den ene er meget smuk, den anden rå og blid. Den ene er til begge køn, den anden kun til kvinder. Den ene er venstreorienteret, den anden højreorienteret. Den ene er flabet og hudløst åben, den anden eftertænksom og dæmpet selvsikker.
Disse kontraster blev betonet i Mia og Camilla (kærester). Der blev løbende krydsklippet mellem to solointerviews, og der var tydeligvis redigeret med øje for parrets uenigheder. Eksempelvis blev Camilla Andersens udsagn om, at de indgik registreret partnerskab efter »lang tids overvejelse« konfronteret med Mia Hundvins beskrivelse af, at det skete »meget spontant«. Ganske vist berettede Camilla Andersen, at de er meget forskellige. Men den kontrastsøgende redigering skal måske også ses i lyset af, at den nationale håndboldkrig mellem de elskende er forskudt.
For Andersen har droppet landsholdet, hvilket er et stort tab. Og selv om det set med danske øjne er ret godt gået, at hun har scoret »Norges mest sexede kvinde«, så er Hundvin desværre for Danmark EM-aktuel på fjendens hold.

Anden del
Anden del af Mia og Camilla (kærester) havde to hovedtemaer. Det ene var parrets kritiske og modige tackling af medierne. Det andet var deres parforhold. To ting som for deres vedkommende hænger uløseligt sammen. Som den mørke speakerstemme bedyrede, er de blevet brugt og misbrugt som sexsymboler.
Man kunne vel tilføje, at de i dette program blev iscenesat som homoseksuelle symboler. Mia Hundvin fastslog, at hun ikke er sprunget ud af noget skab, og at dette forhold var et »personligt valg«. Camilla Andersen oplevede tilsyneladende ikke sin seksualitet som et valg. Hun er tveægget tvilling, og hun jokede med, at hun måske var »blevet tabt på gulvet« som lille. Hendes tvillingesøster, Charlotte, er nemlig heteroseksuel. Programmet viste et klip, hvor moster Camilla var på cafe med sin tvillingesøster og dennes baby.
Hverken Hundvin eller Andersen gjorde sig til talskvinder for bestemte sager, men de lagde heller ikke skjul på, at de gerne vil have børn. Og det rammer jo plet i forhold til den aktuelle debat om homoseksuelles ret til adoption.
Så mens man sidder og hepper på håndboldpigerne, kan man undre sig over, hvorfor Danmark på den ene side er frisindet over for Mia og Camilla, men samtidig forbyder dem såvel adoption som insemination.

Hyklerisk
Der blev gjort gestus til en generel problemstilling gennem et meget lille indslag med Susanne Møller Andersen – den første landsholdsspiller, der trådte offentligt frem som lesbisk. Indslaget var så amputeret, at det næsten kunne være lige meget, men meningen var formentlig at antyde en udvikling hen mod større åbenhed og forståelse. Måske er der mere åben debat, men mange af de synspunkter, debatten blotlægger, er langtfra åbne, de er tværtom hykleriske og homofobiske.
Nå, nå, der kom undertegnedes pis i kog, og spørgsmålet er så, om man kan klandre Mia og Camilla (kærester) for det.
Programmet tilstræbte en vis soberhed, og det var redigeret med sans for dynamik og temposkift. Men der var for få langstrakte interviewscener og for lidt fokus på kæresternes respektive kvalifikationer som håndboldspillere. Det kom sikkert ikke synderligt bag på Hundvin og Andersen. De ved, hvorfor de er en god historie. De ved, at i tv gælder – som i krig og kærlighed – alle kneb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her