Læsetid: 3 min.

Lad julemaden svømme i en god promille

En promille kan lige så godt erhverves med omtanke
23. december 2002

Flydende jul
Ja, ja – snak bare godt for kalkunen. Men en undersøgelse lavet efter alle gennemtestede statistiske metoder blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning viser det entydigt: dette triste stykke amerikanske fjerkræ er på retur på de danske borde juleaften.
Juleaften er ikke til eksperimenter. Familien Danmark vil have and eller flæskesteg. Gerne begge dele. Og det skal være med det hele. Brun sovs, rødkål, æbler, svesker og hvide og brunede kartofler. Det sidste på trods af, at udlændinge, der hører om skikken med at stege kogte kartofler i karamel, tager det som det endelige bevis på, at vi ikke er rigtig kloge.
Så hvis De skal have sushi eller cous-cous, taler alt for, at De enten er af anden etnisk herkomst, eller også er De en farlig afviger.
Desserten hersker der heller ikke tvivl om. Det er naturligvis ris á l’amande med kirsebærsovs. Eneste stridspunkt er, hvorvidt kirsebærsovsen skal være lun eller kold.
Det er vist de færreste, der spiser forret på den store aften. Men jeg har ladet mig fortælle, at det i visse kredse er almindeligt at starte med en snitte med røget laks, og det kan da være fint nok, hvis laksen er en vild østersølaks, der er nænsomt røget.
Men det her skulle egentlig handle om, hvad vi drikker i julen. Og nu forudsætter vi for en stund, at vor læser ikke er afholdsmand.

Eksperter er uenige
Er De med på den røgede laks, vil jeg – måske lidt utraditionelt – foreslå en fino sherry. Ellers en hvidvin med nogen fedme og ikke for meget syre. En Pinot Gris fra Alsace ville gøre det, eller måske en god hvid Loire-vin.
Ande/flæskesteg med det hele er et emne, eksperter i mad- og drikkesammensætning er meget uenige om, skal De vide. Der er dem, der mener, at denne fedt-sukker-salt-syrebombe udelukker vin og kræver øl. Jeg respekterer synspunktet, men deler det ikke.
Jeg drikker rødvin. Vigtigste regel er, at det ikke er lejligheden til den spinkle, elegante eller aldrende rødvin. Her skal saft og kraft og frugt og syre til at tage kampen op. Robuste vine skal der til, og jeg ville lede steder som det sydlige Rhône, Languedoc, Piemonte, Australien eller måske Sydafrika efter min julevin.
Førhen sagde man, at det var synd at ofre en god flaske på den slags mad, men pokker skulle da drikke sprøjt juleaften. Skal det være rigtig godt? Så lad det være en Châteauneuf-du-Pape fra en god producent i f.eks. den store årgang 1998. Til ris á l’amande er portvin det sikre valg. Men lad mig slå et slag for en ikke alt for sød Madeira eller en sydfransk dessertvin som Banyuls eller Maury. Frække forslag kunne være en Recioto della Valpolicella eller en belgisk Kriek-kirsebærøl, hva’behar?

Øl i skammekrogen
Til julefrokosten vil jeg ikke bare vove at foreslå andet end øl og snaps. Men behøver det absolut være Hof eller Grøn Tuborg. Da ølguruen Michael The Beer Hunter Jackson besøgte Danmark, kaldte han dem for »helt og aldeles uinteressante som moderne måltidsøl«
Måske skulle man sætte Carlsberg i skammekrogen julen over for deres skammelige anslag mod Rød Tuborg og Wiibroe Porter.
Brug lejligheden til at opsøge nogle af de mindre kendte danske øl fra provinsbryggerierne. Det kan være praktisk vanskeligt, da de ofte har en tynd distribution uden for lokalområdet.
Hvis der er snaps til (og det er der vel) vil jeg fraråde de allerstærkeste øltyper. Man falder ret hurtigt i søvn, hvis man drikker Wiibroe Årgangsøl el. lign. sammen med dobbelte brændevin.
Her er en liste med nogle få forslag (i tilfældig rækkefølge) – nogen af dem er man nok nødt til at gå i en specialbutik for at få fingre i: Fuglsang Pilsner (Fuglsang, Haderslev), Den Blå (Maribo), Hvid Guld (Refsvindinge), Ale nr. 16 (Refsvindinge) Porse Guld (Thisted Bryghus), Hancock Beer (Skive). Og sørg så for at få købt og drukket nogle Rød Tuborg og Wiibroe Porter inden det for evigt er for sent.
Hvad for noget brændevin, De vil have til, skal jeg ikke blande mig i. Hver har sin(e) favorit(ter) Lad mig blot mene, at når den danske snaps nu økonomisk er på svenske hænder, er der ingen grund til at være så lokalpatriotisk, at man negligerer den rige snapsekultur og det glimrende udvalg af brændevin, der kommer fra vore nordiske nabolande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her