Læsetid: 3 min.

Lort og lagkage

Familiefilmens selvkronede konge, Regner Grasten, skraber bunden med sin seneste film, ’Bertram og Co.’
20. december 2002

(2. sektion)

1. juledag
Bertram og Co. er en bemærkelsesværdigt ringe film. Så kort kan det siges. Den er spild af tid, penge og det papir, som denne anmeldelse er trykt på.
Regner Grasten, der genoplivede familiefilmen med stor økonomisk succes i Krummerne 1-3, har øvet grov vold på en af Bjarne Reuters tidlige børnebøger, Abdullas juveler, i forsøget på at skabe endnu en lukrativ franchise, som han og familiefirmaet kan leve af de næste 10 år.
Og for nu at sætte tingene i relief: Instruktøren af Bertram og Co. er Hans Kristensen, der signerede de temmeligt mislykkede Jane
Aamund-filmatiseringer, Klinkevals og Juliane.
Bertram og Co. bliver lanceret som årets store familiefilm, men det er svært at forestille sig andre end de mindste børn finde fornøjelse i Jarl Friis-Mikkelsens tumpede klovnerier i rollen som småforbryderen onkel George, der skal hjælpe sin bror og dennes familie med at skaffe penge til en busferie til
Østrig.
Det er ufatteligt, at Friis-Mikkelsen, der tidligere har blameret sig i film som Op på fars hat og Kampen om den røde ko, insisterer på at fortsætte sine puerile udskejelser, når hans komiske talent begrænser sig til et fjoget ansigtsudtryk, stivbenet falden-på-halen og en ’sjov’ stemmeføring.
Reuters bøger om den lidt for foretagsomme Bertram og hans alt andet end almindelige familie er morsomme – ved udgivelsen brød bøgernes anarkistiske stil med tidens pæne familiebillede – og det samme husker jeg også om de første film fra 80’erne, hvor Otto Brandenburg gav den hele armen som onkel George.
Men måske er det bare ønsketænkning, nu hvor jeg har set den nye film.

Fladpandet
For Grasten, der selv har skrevet manuskriptet under det opfindsomme pseudonym Torvald Lervad, synes humor at være en meget fladpandet størrelse. Mestendels handler det om at få en lille, læspende dreng – Pelle Bang Sørensen, som er den heldige indehaver af titelrollen i Bertram og Co. – til at stritte med fuck-fingeren, famle sig gennem Arnold Schwartzenegger-citater og sige frække ord som ’bolle’ og ’hold kæft’.
Som med Krummerne afhænger Bertram og Co.’s succes helt og holdent af, at den unge hovedrolleindehaver kan aflevere nogle af sine replikker med et minimum af naturlighed – eller i hvert fald, så man tror på ham. Det kan Pelle Bang Sørensen bare ikke, og da de fleste af hans voksne medspillere – deriblandt Claus Bue, Bente Eskesen og Dick Kaysø – overspiller deres ikke særligt interessante roller, kan heller ikke de redde filmen fra at ende i en frygtelig omgang miskmask.
Hans Kristensen har ikke styr på filmens grundtone eller forstand til at få god, gammeldags slapstick til at fungere, og scener og figurer, der kunne have været sjove – onkel George, der snyder en flok turister i København, Kaysøs lallende strømer – bliver i stedet tåkrummende pinlige i al deres akomiske ubehjælpsomhed. Det er fint, at Regner Gra-sten gerne vil prøve, hvad han selv kalder ’noget nyt’ med den danske familiefilm – hvilket han på sin vis også gjorde med de glimtvis underholdende Krummerne-film.
Men det er bare ikke godt nok, når ambitionerne kun rækker til en opvisning i lort og lagkage finansieret af en public service tv-station (TV 2) og Det Danske Filminstitut.
Der er hverken noget modigt eller originalt at finde i Bertram og Co., og herfra skal lyde en advarsel mod at ødelægge julen ved at tage sin sagesløse familie med ind og se filmen.
For guds skyld, gør det ikke!

*Bertram og Co.. Instruktion: Hans Kristensen. Manuskript: Torvald Lervad. Desværre dansk. (Alt for mange biografer over hele landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her