Læsetid: 2 min.

Mink kan give varmen to gange

Døde mink og andre husdyr kan være alletiders rene energikilde
30. december 2002

Det bliver til næste år muligt at trække i minkfrakken med lidt bedre samvittighed end hidtil. Den lille iltre mår med den fatalt blanke pels kan nemlig også producere miljørigtig alternativ energi – når den har ladet livet og pelsen. Fra april næste år kan man bruge animalske affaldsprodukter i biogas-anlæg, hvilket hidtil har været forbudt. Og det kan være med til at give gasudviklingen i anlæggene et gevaldigt spark opad.
Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen fra Landbrugsraadet ser meget positivt på udsigterne.
»Vi kan se frem til en fordobling eller tredobling i antallet af biogasanlæg. Og med dem en samfundsøkonomisk og miljømæssig gevinst,« siger han.
På de danske minkfarme, er årets pelsning i øjeblikket i gang. Det bliver til i alt 17.000 ton minkkroppe, der efterfølgende skal destrueres.
Fordelen ved at blande de døde dyr i resten af gyllen i et biogasanlæg er, at proteinerne og fedtet i kødet giver et væsentligt højere udbytte i gas. Ren gylle giver omkring 20 kubikmeter gas per kubikmeter, mens fedtholdigt affald giver 150 kubikmeter, som mikroorganismerne udskiller, mens de æder sig igennem indholdet.
»Man opnår en glimrende synergieffekt ved produktionen. Der udvikles ren energi uden drivhusgas og den gylle, der kommer ud af det, har en meget højere udnyttelseseffekt af næringsstofferne og færre lugtgener,« siger Bruno Sander Nielsen.
Den afgassede gylles højere udnytttelseseffekt giver dermed også mindre udvaskning af næringsstoffer til søer og vandløb.

500.000 ton brændes af
Der er samlet set nok kødaffald at tage af. Kød- og benmelsfabrikken Daka, der er det eneste sted i Danmark, der i dag må behandle affaldet, forarbejder årligt over 500.000 ton kødaffald, der i dag ryger i kraftværkernes forbrænding. Det skal igennem en steriliserende behandling, før det må gå i forbrændingsanlæg eller biogasanlæg.
Administrerende direktør Henrik Holst Petersen siger:
»Vi skal nok levere det behandlede affald, og vi er positive over for forsøgene med anlæggene, men det kan altså bedre betale sig, at det ryger direkte til forbrænding, som det ser ud nu. Og fedtet giver altså også en temmelig ren forbrænding i sig selv,« siger Henrik Holst Petersen.
Han peger også på et andet problem. Det kan godt være, at den gylle, biogasanlæggene kan producere, er bedre end den, der findes i forvejen, men landbruget har rigelig problemer med at skille sig af med alle næringsstofferne allerede nu.
Det medgiver Bruno Sander Nielsen. Men det er muligt at få anlæggene til at skille fosforen fra. Det vil fordyre processen lidt, men kan sagtens lade sig gøre, mener han.
»Hvis bare der kommer noget med noget krudt i i tankene, så skal biogasanlæggene nok klare resten,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her