Læsetid: 4 min.

Nissebanden i Rødovre

I Rødovre Centrum kunne man i december måned opleve en aldrende live-version af Nissebanden. Da Information besøgte centret, var der en, der havde en skuespillerdrøm
24. december 2002

Teater
To bedsteforældre med børnebørn i klapvogne kæmper sig ind gennem bussens bagdør. Bedstemor er hennafarvet – bedstefar har valgt at tage kasket på. Bussen bremser, og bedstemor er lige ved at falde, da hun går ned til resten af familien med de stemplede klippekort i hånden.
»Hvorfor har du dog ikke spændt dem fast,« spørger hun og kigger skiftevis på børnebørnene og den skyldige.
Bedstefar svarer ikke.
Ligesom journalisten på det fattige (men endnu eksisterende) dagblad har familien fundet ud af, at bus 550S kører til Rødovre Centrum. Og som skrevet står på bagenden af den halvfyldte bus, så optræder ingen rigere end selveste Gemyse og Skipper fra julekalenderen Nissebanden i Grønland i det selv samme storcenter. Hver dag i december måned – to gange om dagen – er de aldrende nisser nemlig blevet hyret til at underholde i det brune storcenter.
»Nu tager du hende,« siger bedstemor til bedstefar, og rækker det yngste af de to børn hen imod ham, da de med noget besvær stiger ud af bussen igen. Han tager hende.

Drøm
Inde i Rødovre Centrum er der pyntet gevaldigt op til jul. Der er gran overalt, og en platform med bevægelige nisser i alle størrelser er sammen med scenen blevet klemt ind mellem Magasin, Irma, Matas og Kvickly.
I midten foran scenen er der børn. Mange børn. De sidder tæt pakket på gulvet og kommer tydeligvis fra børnehaver, for omkrig dem har der dannet sig en hel rand af pædagoger, der lejlighedsvis bevæger sig ind i mængden af børn, når nogen ikke opfører sig ordentligt.
Uden om pædagogerne er der opstået en rand af klapvogne og bag dem står alle bedsteforældre med børnebørn og omkredser det hele som en slags ydre mur, det kan være svært at trænge igennem. Familien fra bussen er en del af muren. Bedstemor benytter ventetiden til at gå i Irma for at købe slik, og man ser det hennafarvede hår bevæge sig gennem mængden af mennesker. Bedstefar står stovt tilbage – som de øvrige bedstefædre har han placeret et barn på nakken – den yngste.
»Puk, Puk, Puk,« råber børnene, men det er ikke børnenes yndlingsnisse, der kommer ind på scenen – det er i stedet den yndige nissepige Anne. Hende er der skruet højt op for.
»Hej børn. Glæder I jer til jul,« råber hun, så muren af bedsteforældre er lige ved at vælte.

Børnene glæder sig til jul
Nissepigen Anne er egentlig ikke med i nogen julekalender, men hun er ung, og inden længe viser det sig også, at hun har en glimrende stemme, da hun synger »Nissebandesangen«, og dagens hovedpersoner Gemyse og Skipper kommer ind på scenen.
Stykket handler især om risengrød. En gennemgående joke er, at grøden skal ’stå’ til den har ’sat sig’. Det fortæller Skipper, og konkluderer derfor, at må de vente med at spise.
Det yngste barnebarn er ikke helt gammel nok til at opfange den slags morsomheder og har på skuldrene af bedstefar fået øje på en af de bevægelige nisser i udstillingen bag dem. Bedstefar benytter chancen til at forlade muren, men begår samtidig en klassisk fejl, da han efterlader den ældste alene i klapvognen. Det bliver straks bemærket af en hovedrystende bedstemor, da hun kort efter kommer tilbage fra Irma med talrige slikposer.
På scenen er de begyndt at synge igen. Gemyse er ude at flyve med nissepigen Anne. Det illustreres med et par blå balloner i stang. De to synger en duet – der er skruet lidt mindre op for Gemyse.
Skipper kigger endnu engang til risengrøden, men den skal stå lidt endnu, da den stadig ikke har sat sig, er hans konklusion. Der er ikke rigtig nogen, der griner.
»Jeg troede lissom, at du holdt øje med dem.« Det er bedstefar, der er vendt tilbage fra de bevægelige nisser og mødes med stor skepsis.
Han svarer ikke.
En ung kvinde af grønlandsk udseende komme pludselig helt op på scenen nede fra centrum af børneklumpen. Hun ser en smule fjern ud i blikket, men det er svært at finde ud af, om hun er med i forestillingen eller ej – stykket om grød foregår jo trods alt i Grønland. Enhver tvivl bliver imidlertid fejet af banen, da en centervagt i fin uniform kort efter kommer op og fjerner hende. Hun kigger ud mod publikum og griner, da vagten trækker hende ud til siden. Måske drømmer hun om at blive skuespiller.
Endelig har grøden sat sig. Nissepigen Anne kommer ind med grødfadet, som for at fuldende vittigheden er placeret på en stol.
Nu kommer »Risengrødssangen«, og børnene smasker med på omkvædet. Showet er slut.

Stjerne
Efter stykket har klapvogns-randen skiftet formation. Den er blevet til en autograf-kø, og da Skipper skynder sig at smutte, får Gemyse ganske travlt med at skrive sit navn.
– Hvordan er det at være her?
»Var det Information, du sagde, du kom fra,« Gemyse, som også hedder Kirsten Peüliche, ser lidt skeptisk ud.
– Ja.
Hun tøver lidt.
»Det er dejligt med alle de glade børn,« siger hun så.
– Hvad med dig – kan du holde humøret oppe?
»Ja,« siger hun kort, og skynder sig over til køen af fans i klapvogne. Når man er stjerne skal den slags jo passes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu