Læsetid: 2 min.

Play it again, Ole

23. december 2002

Spot
Pax et bonum,« sagde han og tog sin gode hat og gik.
Og der er der sådan set ikke noget nyt i, hvis man ser bort fra Frans af Assisi-citatet. Sådan har Ole Michelsens exit fra programmet været skruet sammen, uge efter uge de sidste mange år.
Men i den allersidste udsendelse sluttede han altså af med et »fred og alt godt«, og så kunne vi ellers sejle vores egen sø. Filmstoffet er, indtil der kommer et nyt bud på et filmprogram, bortvist fra tv.
Hvis DR2’s svælgen i Ringenes Herre den seneste tid er et pejlemærke for, hvad der er i vente, tegner det bare ikke godt. Dog skal ingen beskylde DR2 for falsk varetbetegnelse: Et program »dedikeret til den fantastiske saga om kampen mellem det gode og det onde.« Det lugter mere af medløb end filmkritik.

Konceptet er: En studievært har inviteret to mere eller mindre selvbestaltede Tolkieneksperter til at give deres besyv med om andet afsnit af filmtrilogien. Det bliver så til en masse snak om de enorme ressourcer og fantastisk svære produktionsvilkår. Og vi får lov til at høre om, hvordan filmholdet endte med at blive rystet sammen til én stor familie. Og så bliver vi ellers bombarderet med imponerende billeder krydret med andægtige interviews med stjernerne. Et reklamebureau kunne næppe have gjort det bedre. Personligt blev jeg dog ikke så klog på, om det faktisk er en film, der er værd at se.
Og det var til syvende og sidst Bogarts styrke. Et utvetydigt og personlig bud på, om filmen var noget værd.
Ole Michelsen har forklaret her i avisen, at han ikke gjorde sig nogen illusioner om sin egen rolle i omtaler og anmeldelser af film som Ringenes Herre. Den type film sælger uanset anmeldernes dom. Men ikke desto mindre er det vigtigt at holde fast i, at seriøs filmkritik handler om andet og mere end at ride med på en bølge af hobbiteufori.
I Bogart blev samtlige premierefilm omtalt på lige fod uanset sprog, genre, instruktør og budget. Det var forfriskende, for når vi først sidder der i mørket, er det så inderligt ligegyldigt, hvad filmen har kostet at fremtstille.

Men hvorfor overhovedet dvæle ved Bogart? Fordi udbudet på filmsiden ser lidt pauvert ud her på aftenen før dagen. Bedste bud er faktisk en Bogartkavalkade med et tilbageblik på 17 års programmer.
Mind Dem selv om, hvad der i grunden udgjorde programmets styrke. Og om ikke andet er mit bud, at det vil være ganske muntert at se, hvor meget der i årenes løb trods alt er sket med et program, som umiddelbart fremstod som upåvirket af tidens gang.
Nu er der selvfølgelig ingen, der siger, at der partout skal ses tv lillejuleaften. Alternativerne er utallige og om ikke andet: Gå i biffen og se en god film. Helt i Bogarts ånd.

*Bogart – As time goes by, DR2, 22.20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu