Læsetid: 3 min.

Polen er sprængfarlig

Uden overbevisende resultater på EU-topmødet løber den polske regering en stor risiko
13. december 2002

Analyse
Nåh, så polakkerne er bare »grådige«. Det er forklaringen, som anonyme EU-kilder tilbyder journalister, fordi Polens regering har stillet en række krav.
Men med endnu større ret kan man sige, at den polske regering slås for Europas politiske helbred.
Hvis polske forhandlere ikke kan tage overbevisende resultater med hjem til Warszawa, kan der nemlig opstå en alvorlig trussel mod både regeringens overlevelse og EU’s store fredsprojekt.
De rige krabater, som håner polakkernes krav, har tilsyneladende overset, at Polen er i meget dyb krise, og at ekstremistiske kræfter er i offensiven. Det har regeringen, som stiller kravene, ikke overset.

Historisk mistillid
Den største fare for et nej fra polske vælgere til optagelse er, at de ser en regering, som blot accepterer et diktat fra Bruxelles. Regeringen er sårbar, fordi den bygger på partier, som ikke helt har udslettet et historisk indtryk. Der var engang, hvor de nuværende socialdemokrater var kommunister, og deres koalitionspartner, Bondepartiet PSL, var de rødes demokratiske alibi. Og der var engang, hvor disse folk gjorde en dyd af nødvendigheden, når Moskva kom med diktater.
Nationalister, anti-kommunister, religiøse fundamentalister og selv pæne borgerlige vil med fornøjelse, idet de henviser til historiske erfaringer, undergrave regeringens troværdighed, når dens forhandlere vender hjem fra København.
Befolkningen vil være lydhør. Fremskridtene siden systemskiftet har, set med flertallets øjne, været meget skuffende.
Meget få tror i dag, at deres regering, uanset partifarve, kan løse landets problemer. Mistilliden er dyb, når det gælder demokratiets institutioner. Store flertal oplever et samfund med afgrundsdyb ulighed, og fattigdommen er blevet mere end fordoblet i 90’erne trods økonomisk vækst.
En farlig tanke er i stedet opstået: Måske kan EU løse problemerne, som skiftende polske regeringer ikke har magtet.
Netop denne tanke er en væsentlig årsag til, at EU indtil for nyligt klarede sig rimeligt godt i meningsmålinger. Man ser frem til lavere arbejdsløshed, højere levestandard og mindre korruption efter optagelsen i EU.

Et spring fremad
Som kommentatoren Adam Szostkiewicz har skrevet i ugebladet Polityka: »Det, som Polen nok har brug for, er en frisk indsprøjtning af energi og opmuntring. Jeg har ikke kun handel, landbrug og vejenes tilstand i tankerne. Jeg tænker på et spring fremad for vores civilisation, så vi kan opleve fødslen af ny adfærd, livsstil og normer i vort offentlige liv.«
EU-skeptikerne hævder, at det er en illusion. De mener, at Polen vil blive en anden-rangs nation i EU, og at de rige i vest vil udnytte og udkonkurrere landet.
Det er disse påstande, som EU med sin håndtering af betingelserne for optagelse har bekræftet. EU svigter, som Polen så ofte før er blevet svigtet.
Lokal-valgene i oktober og november gav et varsel om reaktionen. Bagefter konkluderede analytikerne i det amerikanske investering-firma Lehman Brothers, at der nu var udsigt til et nej, når vælgerne ved en folkeafstemning skal tage stilling til medlemskab.
Valgene gav nemlig stor fremgang til euro-skeptikerne i to ekstremist-partier.
Det ene er et bondeparti med fascistisk islæt, så det kan ikke undre, at det andet bondeparti, som er i regeringen, siden har optrappet sine euro-skeptiske signaler samt truet med at forlade regeringen. Ellers vil det tabe i kappestriden.

Familieligaen
Også det borgerlige centrumsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har reageret på presset fra højre – i dette tilfælde fra det ultra-religiøse parti, Ligaen af polske Familier. PiS ledes af brødrene Jaroslaw og Lech Kaczynski, som, bestemt ikke ufortjent, anses for Machiavellis polske arvtagere. De har udpræget næse for, hvor lækre gevinster venter og er med Lech Kaczynskis sejr i Warszawas borgmestervalg blevet styrket betydeligt. Intet kneb er under deres værdighed. Så nu har brødrene erklæret, at de er imod polsk medlemskab »på de nuværende betingelser«.
Jaroslaw Kaczynski forudser, at hvis betingelserne for optagelse ikke forbedres, så vil det ekstremistiske bondeparti og familiepartiet vinde næste parlamentsvalg.
Det er ikke en usandsynlig spådom. Men selv hvis de to partier kun vinder større opbakning, bør det vække uro i resten af Europa. De vil utvivlsomt destabilisere Polen med ekstra-parlamentariske aktioner, og det er muligt, at de vil levere en base til lignende kræfter i andre lande.
Så hvis EU-udvidelsen virkelig er ’Fredens projekt’, bør man på topmødet nok overveje, hvorvidt Polens fremtid kun er polakkernes sag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her