Læsetid: 2 min.

Regeringen mørklægger PET-afgørelser

Et helt centralt element i terrorloven – PET’s afgørelser af asylsager - bliver nu hemmelig-stemplet af regeringen
16. december 2002

Regeringen tager nu det usædvanlige skridt helt at mørklægge et af terrorlovens mest kontroversielle elementer: Muligheden for at Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan afvise flygtninge uden om det sædvanlige system.
Beslutningen udløser skarp kritik fra både eksperter og politikere, der nu forlanger en redegørelse i sagen.
Det er regeringens to topministre – integrationsminister Bertel Haarder (V) og justitsminister Lene Espersen (K), der står bag beslutningen om at mørklægge området. Hidtil har Flygtningenævnet, som øverste klageinstans, oplyst om ordningens omfang, men nu har nævnet fået mundkurv på af ministrene.
»Vi har taget til efterretning, at det er regeringens opfattelse, at der er særlige hensyn, som taler for ikke at give offentligheden indsigt i disse sager,« siger landsdommer Bent Ove Jespersen, Flygtningenævnets formand.

Flygtninge brandmærkes
Lic.jur Preben Wilhjelm, der i årvis har beskæftiget sig med efterretningstjenesterne betegner det som »et kæmpe problem«, at regeringen afskærer omverdenen fra at følge med i PET’s afvisninger af asylsøgere:
»PET afviser hellere ti for mange end én for lidt for at undgå pinlige sager. Men et afslag mærker den pågældende flygtning som terrorist, og det kan få livstruende følger, fordi det bliver umuligt at opnå asyl i andre lande,« siger Preben Wilhjelm.
Flygtninge, der afvises af PET, kan ikke anke deres afslag på asyl. Dermed forsvinder retssikkerheden helt for de afviste flygtninge, mener Preben Wilhjelm.
Professor Henning Koch undrer sig også over regeringens totale mørklægning:
»Regeringen burde i det mindste lade PET oplyse om ordningens omfang. Jeg har svært ved at se, at tal kan afsløre statshemmeligheder,« siger Henning Koch.
Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten rejser nu sagen over for regeringen:
»Det er forståeligt, at der er brug for en vis fortrolighed. Men det er et problem, at der overhovedet ikke er nogen parlamentarisk kontrol nu, fordi vi ikke kan få oplyst, om terrorister forsøger at komme til landet,« fastslår retsordfører Peter Skaarup (DF).
»Det er fuldstændig absurd at påstå, at det truer landets sikkerhed at oplyse om de her sager. Flygtningene havner jo i en kafkask proces,« siger retsordfører Line Barfoed (Enh.).

Gummistempel
Regeringen holder fremover alle oplysninger om
PET’s afvisninger af udlændinge tæt til kroppen. Hverken Udlændinge-styrelsen eller det uafhængige Flygtningenævn må informere om afgørelser, der reelt er truffet af PET, men som udstedes til ansøgerne uden begrundelse eller klagemulighed.
Kun Folketingets særlige kontroludvalg for efterretningstjenesterne bliver informeret af justitsministeren. Og det er slet ikke nok, mener hverken professor Henning Koch eller Preben Wilhjelm:
»Udvalget får jo ikke andet end en orientering og må desuden ikke beskæftige sig med konkrete sager. Der bør komme en offentlig redegørelse for virkningen terrorloven,« siger Henning Koch.
PET’s mulighed for at afgøre flygtningesager er i høj grad en »undtagelses-lovgivning«, som blev vedtaget i kølvandet på 11. september:
»Vi opretholder et forhøjet lovberedskab som skal ændres, hvis der ikke længere er brug for det,« fastslår Koch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her