Læsetid: 5 min.

’Samfundet er blevet så grådigt’

Jens Kistrup er vokset op i et borgerligt hjem, præget af beskedenhed og hensynsfuldhed. Det gjorde måske folk lidt flinkere og gladere, end folk er i dag
23. december 2002

Borgerlig anstændighed
»Der er intet, der er bagtalt, satiriseret over og rakket ned på som det borgerlige,« fastslår Jens Kistrup indledningsvis.
»Tænk på, hvordan forfattere som Gustav Wied, Soya og Ibsen har hudflettet småborgerligheden, spidsborgerligheden og hele borgerskabets hykleri og dobbeltmoral. Der ingen af dem, der har haft noget pænt at sige om det borgerlige, selv om de var mere eller mindre borgerlige selv.«
Den 77-årige Jens Kistrup har været Berlingske Tidendes litteratur- og teaterkritiker og højt værdsatte essayist gennem et halvt århundrede.
Han er stadig aktiv skribent i Weekendavisen – og borgerlig ja, men nok mere kulturradikal i gammeldags forstand end konservativ. På et tidspunkt mente han, at han egentlig hørte hjemme på Politiken.
Han lever spartansk, alene i en lejlighed på Frederiksberg Allé, hvor de fine gamle møbler er dækket af store stabler af bøger, aviser, og udklip – alt det, der udgør hans arbejdsbibliotek.

Snævre grænser
Jens Kistrup har sin rod i det kultiverede akademiske borgerskab på Østerbro, et lægehjem, hvor han fik en opvækst, der var præget af værdier som beskedenhed og hensynsfuldhed, men som med sine snævre begrænsninger og fortielser omkring det seksuelle fik store personlige omkostninger for ham.
»Det kom jo nok på en måde til at ødelægge ens liv,« siger han eftertænksomt.
Ville man være sine forældres gode barn, så holdt man sig fra pigerne, og det fik livslange konsekvenser for hans forhold til det andet køn, som han aldrig fik realiseret et virkelig nært forhold til.
»Men jeg mener, at jeg har lært borgerskabet at kende fra dets pæneste og bedste side, selv om det holdt sig inden for en meget snæver begrænsning.«
»Det borgerskab, jeg levede i, dengang i 1930’erne, var jo den herskende klasse. Det var læger, ingeniører og skolelærere, som foragtede de rige, men som også distancerede sig fra proletariatet.«
»Det var et meget sympatisk, et meget dannet borgerskab. Og det havde den store fordel, at det ikke havde så mange penge.«

Vand til maden
»Man drak vand til maden, kunne ikke drømme om at drikke vin eller øl undtagen ved festlige lejligheder. Og det var jo egentlig ganske sundt. I dag har man en forfærdelig alkoholkultur, og det er næsten umuligt at finde de varer, man søger i supermarkederne, fordi der skal være plads til alle de enorme mængder af vin.«
– Og hele den anstændige, beskedne livsform er forsvundet?
»Jeg ved ikke, om resterne af den stadig eksisterer her og der. Det gør den sandsynligvis, selv om den for længst har kulmineret.«
»Men borgerskabet har langt flere penge nu. Og det er jo et spørgsmål, hvor stor en lykke det har været med den besynderlige grådighed, der er kommet ind i tilværelsen i dag, hvor alt synes at koncentreres om nye køkkener og badeværelser.«
»Det anstændige borgerskab i min barndom boede ikke særlig flot, og det er ikke for at romantisere det, men spørgsmålet er, om de ikke blev gladere og flinkere af, at det hele var så beskedent?«
»Og hvis man skal tale om borgerlig anstændighed – så kan man jo også kalde det hæderlighed, retskaffenhed, ordholdenhed og punktlighed.«
– Og alle disse værdier er i krise?
»Ja, i krise i den forstand, at de ikke er der mere, ikke så meget. Det anstændige borgerskab blev tvunget til at afgive magten, da friheden kom ind i billedet. Og det var på mange måder glimrende, for frie var de bestemt ikke. Men i stedet er der kommet en helt utrolig hensynsløshed ind i samfundet.«
»Man kan se et tydeligt symptom i den hensynsløshed, cyklisterne udviser. Det er jo glimrende for miljøet og godt for helbredet, at folk cykler, men de kører jo ad helvede til, og det går ud over de stakkels fodgængere. Det er livsfarligt at gå på fortovene efterhånden – dem har cyklisterne også taget i besiddelse.«
– Nu har vi fået en borgerlig regering – skulle den ikke præge samfundet med borgerlig anstændighed ?
»Den socialdemokratisk- radikale regering var i virkeligheden mere repræsentant for den gamle borgerlighed og dens etik end den nuværende Venstre-konservative regering er det. I hvert fald sådan, som der blev lagt op til den, med hele det liberalistiske budskab om at pengene har det bedst i borgernes lommer.«
»Bevares, Schlüter-regeringen var borgerlig efter vore begreber, men jeg er ikke sikker på, at Anders Fogh Rasmussen er det, selv om han på det sidste har forsøgt at gøre sig mere salon-fähig.«
»Det er mig en gåde, at folk har stemt den regering ind. Men de ville jo have den. Og hvorfor ville de det? Ja, dels selvfølgelig fordi de var trætte af den tidligere regering. Men også, fordi de regnede med, at så blev der flere penge til dem selv – i stedet for til al den rådne velfærd.«
»Alt det, som jeg jo egentlig mener, de burde være fornuftige nok til at se, at de ikke burde stemme på – det stemte de så på alligevel.«
– Også det anstændige borgerskab?
»Ja, der har selvfølgelig været nogle, der stemte konservativt. Men Gud ved, om det ikke har været Det radikale Venstre endnu engang, der har været den pæne borgerligheds parti? Det tror jeg. Mine forældre stemte radikalt, og det har jeg også selv gjort i de fleste tilfælde.«

Pengenes succes
– Kan man se valgets resultat som grådighedens sejr over anstændigheden?
»Ja, det tror jeg nok. Man kan jo se på de rollemodeller, der stilles op. Hvem er det vi dyrker? Det er folk med en succes, der i høj grad kædes sammen med det økonomiske.«
»Når der skrives om sportsstjerner, handler det jo altid om, hvor mange penge de tjener og sælges for til klubberne. Hvis man hører om de næstmest berømte, rockstjernerne, er det også om, hvor mange plader, de har solgt, og om deres kæmpehonorarer.«
»Og så er der jo successerne i erhvervslivet. Avisernes erhvervsstof handler jo stort set om, at disse mennesker har raget så og så meget til sig, ikke? Og så udnævner man samtidig det, man kan kalde ’den sympatiske erhvervsmand’, Mads Øvlisen og sådan nogle, der ligesom skal dække over, hvad der ellers foregår.«
»Vi vil også gerne gøre Mærsk McKinney Møller til et særligt ædelt eksemplar af menneskeheden, selv om han har ødelagt en hel del efterhånden og nu også til dels får spoleret Det Kgl. Teater ved at bygge det fortvivlede operahus derude, hvor ingen mennesker alligevel vil komme.«
– Ser du et håb om, at den anstændige borgerlighed kan genopstå?
»Jeg tror, at den yngste generation er mere rimelig i sine holdninger, mindre præget af ungdomsoprøret og det tyranni, det førte med sig. Og hvis den kan undgå alt det begrænsende ved det gamle borgerskab, hele den bagage, man gjorde oprør mod, er man måske nået et lille skridt videre mod et mere anstændigt samfund.«
»Også fordi der er fordele ved det. Det kan faktisk godt betale sig at opføre sig ordentligt. Blandt andet kan det ikke betale sig at lyve. Det er der jo klassiske eksempler på i nogle af de politiske affærer, vi oplever.«

SERIE
Anstændigheden
*Denne er den første af en række samtaler, hvor Informations Ingeborg Brügger og David Rehling spørger, hvor den borgerlige anstændighed er blevet af i vore dage

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu