Læsetid: 7 min.

Selvmordsadvokaten

Ludwig A. Minelli og den schweiziske organisation DIGNITAS har indtil videre 126 menneskeliv på samvittigheden. Flere venter. De hjælper folk fra hele verden med at begå selvmord
28. december 2002

Vi er i en lille, trang lejlighed i det sydøstlige Zürich. Disse vægge er det sidste, mange mennesker ser, før de dør. Alvorligt syge mennesker fra hele verden kommer hertil for at begå selvmord.
Lejligheden ejes af organisationen DIGNITAS. Siden 1998 har den hjulpet 126 mennesker med at tage deres eget liv. 50 af disse selvmord fandt sted i løbet af 2001.
»Vi arbejder ud fra et princip som Thomas More beskrev allerede i 1516 i Utopia, hvor han skildrer, hvordan indbyggerne i Utopia plejer de uhelbredeligt syge. Thomas More er en helgen inden for den katolske kirke. Men jeg gad nok vide, om paven har læst Utopia,« siger den 70-årige Ludwig A. Minelli, advokat og generalsekretær i DIGNITAS.
Det er ikke tilfældigt, at grundlæggeren og generalsekretæren er jurist. Grundlaget for organisationens praksis er fortolkningen af paragraf 115 i den schweiziske straffelov, som tillader at assistere ved et selvmord, såfremt den hjælpende part ikke har personlig interesse i dødsfaldet. I kraft af at være en idealistisk organisation kan DIGNITAS derfor ikke retsforfølges.

Adgang for psykisk syge
Schweiz har verdens mest liberale lovgivning på dette område. Lovgivningen adskiller sig fra en tilsvarende lovgivning i Holland og Belgien ved også at tillade udlændinge at komme til landet og få hjælp til at dø. Betingelsen er, at selvmordet finder sted i Schweiz.
»Jeg synes ikke, den hollandske lov er særlig god. Den åbner kun mulighed for eutanasi i tilfælde af sygdom med dødelig udgang. Så hvis nogen får stillet
diagnosen Alzheimers og ønsker at afslutte livet, før sygdommen bryder ud i fuldt flor, så er han eller hun frarøvet denne mulighed.
»I Belgien derimod vedtog parlamentet, at eutanasi også kan være aktuelt for mennesker med psykiske sygdomme. Det er noget, jeg altid har ment. Hvis situationen viser, at patienten er i stand til at tage selvstændige beslutninger, bør vi ikke stirre os blinde på, om vedkommende lider af fysiske eller psykiske årsager. Psykisk sygdom kan være lige så slemt eller værre end fysiske plager,« mener Minelli.
Med andre ord: Også psykisk syge kan blive optaget som medlemmer af DIGNITAS, hvis kravene opfyldes. Men-
nesker med depressioner, som skyldes personlige tragedier, bliver ikke medlemmer. DIGNITAS forsøger i stedet at tale dem til rette.
»Vi er ikke villige til at assistere et selvmord under disse betingelser. Det er naturligt, at man oplever en sorgreak-
tion i kølvandet på tabet af et menneske, som stod en nær. Og det er en periode, hvor man har brug for hjælp. Men den skal tage fokus i at komme videre med livet,« understreger Minelli.
»Men hvis nogen kommer til os med lægelige beviser på, at de har lidt af depressioner gennem 15 år og har gennemgået utallige behandlinger uden resultat, så er vi villige til at lytte til dem.«

Aflivning med gift
For at være sikker på at holde sig inden for lovens rammer opererer DIGNITAS efter stramme regler. Enhver, som ønsker at begå selvmord, skal kunne dokumentere langvarig og alvorlig sygdom. I tillæg må hun eller han konsultere en læge for at få en recept på giften, som skal gøre en ende på livet: PBS (pentobarbital sodium). Dette er samme præparat, som bruges ved aflivning af kæledyr.
»I de fleste tilfælde er familielægen villig til at udskrive PBS. Hvis han eller hun afviser at udskrive præparatet for eksempel af religiøse grunde, så samarbejder DIGNITAS med læger, som vil modtage patienten,« forklarer organisationens leder.
Lægerne har selvfølgelig altid ret til at sige nej, hvis de finder grund til at tro, at det ikke er en velovervejet beslutning fra patientens side. Minelli fortæller om en hollandsk kvinde, som blev afvist, selv om lægen på forhånd var positivt indstillet over for hendes ønske på grund af hendes medicinske historie.
»Hun var naturligvis vred, men vores læger har haft en grund til at sige nej,« kommenterer han.
Udover at hjælpe med at skaffe PBS, bistår DIGNITAS sine medlemmer med et hold plejere, når tiden er inde. Der er altid mindst to mennesker til stede ved selvmordet for at kunne bevidne, at det går rigtigt for sig. Teamet skal også medvirke til, at medlemmet får sagt farvel til familie og venner. Men de må under ingen omstændigheder hjælpe medlemmet med at tømme bægeret med PBS. Hvis det sker, regnes det for mord.
Det klassiske argument mod selvmord, livets ukrænkelighed, gør ikke det store indtryk på generalsekretæren i DIGNI-TAS. Hans fokus er hele tiden på værdigheden i livets sidste fase. Han fremhæver en af de mange skæbner for at illustrere sit synspunkt. En 34-årig
tysker med multippel sklerose, som blev plejet af sin mor.
»Hun madede ham tre gange om dagen og hvert måltid tog tre timer. Med udsigten til at han blev dårligere og dårligere, samtidig med at moren var ved at blive for gammel til at kunne tage sig af ham, ønskede han at dø. Hellere det end at ende på en institution. Så han kom til Zürich sammen med sin mor og sine venner. Da jeg forlod lejligheden, sagde han til mig: ’Jeg er klar nu. Jesus venter på mig.’«
»Mange læger giver patienterne en overdosis af morfin. Det foregår i en gråzone, som ikke ligefrem er lovlig. Men det er nødvendigt med en fri og åben diskussion om emnet. Vi har brug for hvide systemer, ikke grå,« tilføjer Minelli.
Færre selvmord
DIGNITAS-lederen sammenligner diskussionen om assisteret selvmord med abort-problematikken.
»Når det gælder abort, er vi nået frem til en lovgivning, som ser ud til at være optimal, når det gælder om at reducere både det totale antal aborter samt antallet af illegale aborter,« argumenterer han.
»Kun ved at tage problemet op til åben debat kan antallet reduceres. Bl.a. ved at oprette instanser, som kan give råd og vejledning. Men dette mangler ved livets afslutning.«
»Ved at lovliggøre assisteret selvmord kan man reducere antallet af selvmordsforsøg, som har alvorlige, ikke-dødelige konsekvenser. Efter min mening burde den politiske målsætning være at reducere antallet af mislykkede forsøg,« erklærer Minelli.
Han betragter de mislykkede forsøg som negative, også fordi de ofte involverer en tredje part.
»Tænk blot på lokomotivførerne. Vi ved at en tredjedel af alle lokomotivførere, som har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg på sit arbejde, får så store psykiske problemer, at de ikke kan genoptage deres arbejde.«
Kontrollen er det vigtigste
Hovedparten af DIGNITAS medlemmer kommer alligevel ikke til at ende livet ved et assisteret selvmord. Antallet af medlemmer, som har fået hjælp til at begå selvmord, 126, er cirka lige så stort som antallet, som er døde af sygdom.
Minelli mener, at kontrollen over eget liv er det afgørende for medlemmerne.
»Mange har bedt os om at forberede et assisteret selvmord, men dukker ikke op. Pointen er, at så snart de har vished om, at muligheden er der, så magter de at leve videre med deres sygdom. De behøver ikke længere spørge sig selv, om de er tvunget til at holde ud,« siger han.
– Mener du, at assisteret selvmord bør være en menneskeret?
»Jeg mener, at det er en menneskeret, selv om Menneskeretsdomstolen i Strasbourg ikke har anerkendt det som sådan. Men i tilfældet Diane Pretty lød konklusionen på, at alle individer har ret til at tage deres eget liv. Disse to synspunkter passer ikke sammen. Hvis ethvert menneske har ret til at tage sit eget liv, burde mennesket også have ret til at afslutte livet i trygge omgivelser uden fare for smerter.
»Den mulighed mener jeg, staten bør give sine borgere. Det er en lang kamp, men jeg føler mig overbevist om, at vi vil vinde til sidst,« siger Minelli.

*Kjetil Johansen er norsk freelance-journalist

*Oversat af Runa Trosborg

FAKTA
DIGNITAS
*Grundlagt i 1998 i Zürich. Formålet er at tilbyde medlemmer »et værdigt liv og en værdig død«. Medlemskabet koster minimum 25 schweiziske francs (cirka 125 kroner) om året. Hvis man ønsker det, kan man bidrage med mere.
*DIGNITAS passerede 1.850 medlemmer i september, og antallet vokser hurtigt. Ifølge årsrapporten for 2001 var det ældste medlem født i 1907 og det yngste i 1982. Lidt over halvdelen er schweiziske statsborgere. Ellers kommer medlemmerne fra en række lande i Europa, Nord- og Sydamerika, Afrika og Asien.
*PBS (Pentobarbital sodium):
Dødelig, hurtigvirkende gift som indtages ublandet i vand. Bitter smag. Hensætter den som tager præparatet i dyb narkose, før døden indtræffer.
*Diane Pretty-sagen: Den britiske kvinde Diane Pretty appelerede til den europæiske menneskerettighedskomission om at give hendes mand, Brian Pretty, juridisk immunitet, så han kunne hjælpe hende med at dø. Dette skete, efter at britisk højesteret havde afvist hendes appel.
Pretty var lam fra nakken og ned p.g.a. nervesygdommen amytrofisk lateral-sklerose. Hun mente, at hun levede et uværdigt liv på grund af sygdommen, og at retten til at dø var en del af hendes grundlæggende menneskerettigheder. Den europæiske Menneskerettighedsdomstol afviste hendes appel den 29. april 2002. To uger senere døde Pretty på et plejehjem i Luton, 43 år gammel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu