Læsetid: 2 min.

Ind i sindets mørke

5. december 2002

Spot
Depression er en folkesygdom, som stadig i nogen grad er omgærdet af tabuer og myter.
Måske fordi den kun er ufuldstændigt forstået, måske fordi den er så svær at tackle for omgivelserne. Og måske fordi den kan ramme enhver og uden varsel.
Samtidig er den psykiaternes yndlingssygdom, fordi den faktisk kan helbredes – permanent eller midlertidigt. Som regel består behandlingen af en kombination af samtaleterapi/analyse og medicinering. De forkætrede og aldeles fejlagtigt betegnede ’lykkepiller’ (der hæmmer optaget af stoffet serotonin i hjernen, og som man på ingen måde bliver lykkelig af) har for mange depressionspatienter rent faktisk betydet, at de enten kan leve et helt normalt liv, eller at de kan opleve længere perioder mellem depressionerne end før, samtidig med at den enkelte depression bliver mindre dyb og langvarig. Og så har de væsentligt færre bivirkninger end tidligere generationer af depressionsmedicin som neuroleptika, tricykliske antidepressiver og MAO-hæmmere.

Depression er et ord, der somme tider bruges synonymt med ’at være ked af det.’ Det er totalt misvisende. Den amerikanske forfatter William Styron, som selv har været gennem en depression, beklager, at ordet brainstorm er optaget til andet brug i sproget. Han mener, at det er et dækkende ord for depressionstilstanden. En hærgende storm, der lægger sindet øde – for en tid.
Det er en livstruende sygdom, da den i alt for mange tilfælde hensætter patienten i en sådan grad af sjælelig pine, at selvmordet forekommer at være den eneste vej ud. Den depressive tilstand er karakteriseret af diffus angst, udmattelse, søvnforstyrrelser og en svigten af selve den grundlæggende livskraft. Samt af en følelse af totalt fravær af selvværd – patrienten føler, at han eller hun blot er en byrde, og at de nærmeste ville være meget bedre stillet, hvis han eller hun var væk. Appetit og enhver form for glæde er fraværende. Legemet føles døende, sindet som om det allerede er dødt. Patienten føler sig med Sylvia Plaths udtryk som anbragt i en glasklokke, isoleret fra alt levende og al glæde.
Til formiddag kan man på DR1 se et finsk program om den 17-årige Sanna Liljander, der bliver ramt af depression. Det skildrer det lange og seje arbejde med at komme gennem den og ud på den anden side. Og det skildrer den urimelige skyldfølelse, som næsten altid ledsager sygdommen.
Til trøst for Sanna og andre følgende citat fra William Styron, som om depressionens afslutning og patientens tilbagevenden til normaliteten skriver: »Dér har den, der har fået sit helbred tilbage, også næsten altid genfundet sin evne til at kunne finde sindsro og glæde, og det kan være erstatning nok for at have udstået den fortvivlelse, som overgår al fortvivlelse.«

*Tilgivelsen – når en teenager rammes af depression. DR1 10.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her