Læsetid: 2 min.

Skurkene er allerede med i EU

De organiserede bander af forbrydere har for længst infiltreret EU. Unionens politi halser bagefter, fastslår DUPI-rapport
7. december 2002

Fri bevægelighed
Vi behøver ikke frygte horder af slovakiske cykeltyve, bulgarske narkobander og baltiske biltyve, når EU udvides med ti nye lande fra øst. De kriminelle mafia-bander fra Østeuropa har nemlig allerede løst medlemskort til EU.
Det fastslår en rapport fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
»Den organiserede kriminalitet er allerede rykket over grænserne overalt i EU. Og et fælles europæisk forbrydermarked er etableret. Det er helt forkert at tro, at en udvidelse vil medføre, at de kriminelle vælter ind over grænserne,« siger forsker Kenneth Schmidt Hansen, DUPI.

Politisk halseri
De danske politikere halser sammen med deres europæiske kolleger bagefter forbryderne i forsøget på at opbygge et slagstærkt politi og retsvæsen, fastslår DUPI-rapporten.
Efter Berlinmurens fald i 1989 foreslog den tyske kansler Helmut
Kohl, at EU opbyggede et europæisk FBI til at bekæmpe de kriminelle bander.
Forslaget endte med det mere uforpligtende politi-samarbejde Europol. Her udstationerer de forskellige lande politifolk, som udveksler erfaringer. Europol kan ikke praktisk foretage efterforskning af forbrydelser i marken, men kun støtte det nationale politi.
Tyskland oprettede sammen med fire andre lade det såkaldte Schengen-samarbejde om fælles grænser. Danmark er netop trådt ind i samarbejdet.
»Der er ingen tvivl om, at EU er et stykke bagefter forbryderne. EU har for eksempel stadig intet fælles politi-værn,« siger Kenneth Schmidt Hansen.
En succes er dog Schengens Informationssystem (SIS), der giver EU-landene mulighed for at tjekke oplysninger om forbrydere, falske pas og andre oplysninger om grænseoverskridende kriminalitet.
Især med udvidelsen af de nye lande bliver systemet nyttigt, vurderer forskeren:
»Politiet kan f.eks. tjekke en person, der kommer til Danmark under dække af at søge arbejde. Et synderegister bliver hurtigt opdaget,« siger Kenneth Schmidt Hansen.

Grænserne forsvinder
Det store problem for EU i forhold til de nye lande er de fælles ydre grænser – også kendt som Schengen-samarbejdet.
For eksempel grænser Polen – et af de nye EU-lande op til det tidligere Sovjet med i alt 210 kilometer grænse mod forbrydermekkaet Kaliningrad, 407 kilometer grænse mod Hviderusland og 526 kilometer grænse mod Ukraine.
Problemet er selvsagt, hvordan frysende, brændevinsdrikkende polske grænsevagter til 1.800 kroner om måneden skal standse forbrydersyndikaterne fra Rusland.
Foreløbig er EU’s plan simpel:
»Grænsebommene til de nye EU-lande bliver ganske enkelt
ikke fjernet, før landene er klar
til Schengen,« siger Kenneth Schmidt Hansen og peger på, at de ny lande gradvist bliver indsluset i Schengen, når EU vurderer, at de er klar.
Indtil videre står det hen i det uvisse, hvornår de polske og lettiske grænsevagter får ansvaret for at lukke borgere ind i bl.a. Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu