Læsetid: 2 min.

I skyggen af Satchmo

Kontrabassisten Arwell Shaw fik en plads i det musikhistoriske rampelys
27. december 2002

Nekrolog
Det er det mangeårige samarbejde med jazzens vel nok største individuelle personlighed Louis Armstrong, der har trukket en trofast og traditionelt swingende sideman som kontrabassisten Arwell Shaw frem i det musikhistoriske rampelys. Arwell Shaw spillede nemlig med Armstrong i skiftende perioder fra 1945 og 25 år frem. Shaw var ikke mindst aktiv i Armstrong’s berømte All Stars, hvis oprindelige besætning Shaw var det sidste levende medlem af, indtil for nylig da han døde af et hjertetilfælde.
Arwell Shaw, der blev født i St. Louis i staten Missouri den 15. september 1923, begyndte at spille kontrabas i begyndelsen af 40’erne med Fate Marable’s band. Hans karriere blev afbrudt af militærtjeneste, men efter Anden Verdenskrig i 1945 fik Shaw muligheden for at spille med legenden Armstrong. Denne var i St. Louis og skulle bruge en stand in for sin bassist, der havde måttet forlade turneen, fordi hans kone havde født deres barn. Armstrong ville have byens bedste bassist, og det var Shaw, der blev ringet op. Efterfølgende spillede Shaw sine første jobs med Louis Armstrong’s orkester.
Shaw fortsatte i rytmegruppen hos Armstrong, da denne i 1947 opløste det 16 mand store orkester til fordel for sit All Stars-band, der ud over Shaw bl.a. kom til at omfatte folk som Jack Teagarden (basun), Earl Hines og Billy Kyle (klaver), Barney Bigard (klarinet), Sid Catlett (trommer) og Velma Middleton (vokal). Pladen Satchmo at Symphony Hall (1947) fanger gruppen i oplagt spillehumør. Den mindre besætning på syv medlemmer var ikke blot billigere i drift, gruppen blev også et uhyre populært og verdensturnerende orkester i de næste to årtier. Shaw var således et aktivt led i fastholdelsen af den ældre og mainstream-prægede jazz’ dyder og popularitet på 50’ernes og 60’ernes amerikanske musikscene. I den retning er den i 2001 genudgivne (som 3-cd-sæt) Satchmo: A Musical Autobiography (1956-57) en præcis og ganske underholdende dokumentation.
Selvom Shaw måtte tage sig til takke med, at al opmærksomheden og medievirakken i overvejende grad gik til den legendariske kapelmester og solist, udtalte Shaw engang, at han var en af de heldigste mænd, der nogensinde har levet, fordi han havde fået muligheden for at spille med Armstrong. Shaw arbejdede også med en række andre højt estimerede musikere, bl.a. Benny Goodman og Teddy Wilson sidst i 50’erne og efter Armstrongs død i 1971 bl.a. Buddy Tate, Dorothy Donegan og Earl Hines. Men Armstrong’s ånd fulgte ham hele vejen, og i 80’erne var Shaw bl.a. aktiv i Keith Smith’s koncertprojekt Wonderful World of Louis Armstrong.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her