Læsetid: 1 min.

SPORTFOLK

30. december 2002


Göran Persson
*De svenskes statsminister har i dag indkaldt de øvrige partiledere til en palaver om den kommende svenske afstemning om omstigning til Euroland.

Ryttere
*I Mechelen, Belgien, slutter World Cup-konkurrencerne i dressur og springning i dag. Det er også forbudt at føre hest i påvirket tilstand.

V.I. Lenin
*Med Vladimir Ilitj i spidsen dannedes Sovjetunionen denne dag for 80 år siden. Oprindelig bestod den af Rusland, Ukraine, Hviderusland, Transkaukasien, Khoresm, Bukhara og Fjernøsten. Den opløstes officielt nytårsaften 1991.

Hutuer
*I dag skal våbenhvilen mellem Burundis regering og oprørerne fra Hutu-stammen efter planen træde i kraft.

Kim Jong Il
*I en leder omtaler Ekstra Bladet Nordkoreas Elskede Og Respekterede Leder som »en lille, grim, tyk mand i joggingdragt«. Det er da ærlig talt ikke særlig høfligt.

Carl Gustav
*Svenskekongen er kommet for skade at opfordre alle til selv at yde en indsats. Det er blevet udlagt som et slag i ansigtet på enlige mødre, narkomaner og andre svage grupper.

Mike Tyson
*Ulykkelig kærlighed gør ondt. Det ved de fleste, og nu ved den tidligere verdensmester Mike Tyson det også. Sværvægtsbokserens eks-kone skal have en bid på 70 mio. dollar af den formue, som Tyson angiveligt ikke råder over.

Camilla Martin
*Martin kvitterede for udnævnelsen til årets badmintonspiller lørdag med at løte sløret for sine fremtidige karriereplaner, når hun om to år stopper på topplan. Hun skal være tv-vært på et program, der dog ikke handler om sport.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her