Læsetid: 0 min.

’Sværdet er ude af stenen’

Med udgivelsen af en kritisk FN-rapport om demokrati i de arabiske lande blev det usagte sagt og kritikken imødekommes nu af en række regimer
4. december 2002

De arabiske regimer er ved at løbe tør for undskyldninger for ikke at ændre styreform. Motivationen til at gøre noget ved regionens problemer fik endnu en saltvandsindsprøjtning, da FN’s udviklingsafdeling UNDP udgav en kritisk rapport om de politiske og sociale forhold i regionen. Fem måneder senere kan rapportens hovedforfatter se virkningerne.
»Debatten er i højere grad vendt indad. Man diskuterer nu
de punkter, vi har opstillet frem for at skyde skylden for alle ulykker på amerikansk tilstedeværelse og Israels fremfærd i Palæstina.«
Forfatteren hedder Zahir Jamal. Han er opvokset i Tanzania og England, men er af muslimsk indisk afstamning. Han fortæller om rapporten og dens virkninger til en tæt sammenstuvet forsamling i Politikkens Hus’ Gule palæ. Holdet bag rapporten Arab human development report 2002 peger på, at mange af de olierige lande er mere rige, end de er udviklede. Og det er der flere grunde til.
»Der er tre grundlæggende underskud i regionen, der skal rettes op på, før man kan få en vedvarende udvikling. Det er frihed, kvinders muligheder og viden,« sagde Zahir Jamal.
Det har især vakt opsigt i mange af landene, at man på disse parametre og på områder som analfabetisme og arbejdsløshed bliver sammenlignet med de afrikanske lande syd for Sahara. I flere af de arabiske lande har man normalt sammenlignet sig med de vestlige lande, fortalte Jamal: »Vi kan nu pege på kejseren og sige, ’jamen, han har jo ikke noget på’,« siger Jamal med henvisning til det kendte eventyr om selvbedrag. Et bedrag, der har præget arabiske lande i alt for mange år.
Der er heller ingen af de 22 beskrevne lande, der har afvist rapportens konklusioner.
»Men det er også meget svært for dem. Ingen af dem kan vel påstå, at deres borgere har frihed til at udtrykke, hvad de vil, eller hævde, at kvinderne er juridisk, socialt og uddannelsesmæssigt ligestillede eller benægte, at 40 procent af befolkningen er analfabeter, og at investering i forskning og udvikling er den laveste i verden,« siger Jamal.
Og det har været med til at vende den politiske debat indad. Hvor man tidligere har bebrejdet USA og Israel for alle elendigheder i regionen, er fokus nu rettet mod de ting, man selv kan ændre.

Overraskelsesmoment
»Vi har fordelen ved overraskelsesmomentet på vores side. Ingen havde regnet med, at FN ville lave en rapport, der rettede et så kritisk blik på disse spørgsmål, og redegøre for, hvad det betyder for hele den økonomiske og politiske udvikling i regionen,« sagde Jamal.
En egyptisk bekendt henvendte sig efter offentliggørelsen til Jamal og sagde: »Sværdet er nu ude af stenen«. Med rapportens klare budskab kan magthaverne ikke længere ignorere spørgsmål om frihed, demokrati og pluralisme. Budskaberne blev taget op af lokale medier, der stadig refererer til dem.
Selv om nogle lokale medier kaldte rapporten »anti-arabisk«, vandt den ikke mindst genhør, fordi det store hold bag rapporten alle er arabere.
»Det er folk, der har været ’konstruktivt utålmodige’ med regionen igennem en årrække.«
Men rapportens ankermand appellerer også til udlandet.
»USA har fået et vink om, at der er andre interesser i området end de militære og energimæssige, nemlig sociale og demokratiske,« siger Jamal.
»Vi skal i de kommende år igen og igen vende tilbage til rapporten, og spørge: ’Hvad gør I ved det?’« appellerer han.
Det israelsk-palæstinensiske slagsmål virker som et »åbent sår« og en konstant kilde til ustabilitet i regionen. Det skal løses, mener han. Men det må ikke, som hidtil, være en undskyldning for magthaverne i de øvrige lande for ikke at gøre noget ved de interne underskud på frihed og ligestilling.
Og ændringerne skal især komme fra de unge. UNDP-rapporten vidste, at 51 procent af de unge ønsker at emmigrere til Vesten.
Det viser ifølge Jamal, at der ikke eksisterer kulturelle eller religiøse barrierer for udviklingen. De unge ønsker derimod at leve i et sekulariseret og pluralistisk samfund med de frihedsrettigheder, der følger med. Desuden understreger det den apati, der præger ungdommen, hvor de føler, de mangler fremtidsudsigter. De bliver »regionens hovedpine, og det er i de kredse, terrorismen kan finde sine støtter,« advarer Jamal.
Men det kræver også, at de tør gå foran.
»Hvis den unge pige trodser sin far, skal hendes bror støtte hende. Den studerende skal konfrontere sin professor med de regler, der gælder for, hvad man må læse. Som Ghandi sagde: ’Vi må selv være den ændring, vi ønsker, at se’,« citerer Zahir Jamal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her