Læsetid: 6 min.

’Tidens tema er grådighed’

Aldrig har borgerskabet været så sindssygt velhavende og aldrig har den moralske standard været så lav, mener reklamemanden Frederik Preisler
30. december 2002

Borgerlig anstændighed
Propaganda, kalder han sit reklamebureau – et egentligt temmelig farligt ladet ord.
Direktør Frederik Preisler er heller ikke bange for at provokere. Han er en af branchens dygtigste kreative begavelser, en lejesvend, har han selv sagt, for markedet og dets markedsføring. Men det betyder ikke, at han ikke har personlige meninger, der kan virke nærmest anarkistiske i de kredse, der bekender sig til markedsøkonomi.
Preisler er for eksempel overbevist modstander af EU.
Han er også søn af filosoffen Peter Zinkernagel og bekostede for et års tid siden en udgivelse af faderens budskab om faren ved store magtkoncentrationer med bogen Tilvante Forestillingers Magt.
Jo, den nydelige 40-årige mand er søn af det akademiske borgerskab, men meget frit opdraget.
Alligevel var der et grundlæggende anstændighedssynspunkt,
eller rettere en etisk-moralsk
livsopfattelse i hans hjem, siger han.
Så egentlig er det måske lidt særpræget, at han veloplagt begynder sin analyse af den borgerlige anstændigheds forsvinden med at tale om – toiletbørster.

Det helt basale
»Det med anstændigheden giver sig udtryk i de helt små ting. Her har vi ofte talt om, at vi i princippet burde sende de fleste af vore unge medarbejderes forældre en regning for den opdragelse, de ikke har fået hjemmefra.«
»Når de begynder hos os, skal vi jo lære dem helt basale ting – såsom at gøre rent efter sig med toiletbørsten, når de har brugt
toilettet.«
»Så går vi ellers videre med at lære dem at tage en tallerken, når de skal spise et stykke kage i stedet for at gå og fedte kage ud over det hele. Og vi må undervise dem i at sætte stolen ind efter sig, når de rejser sig fra et bord. Fuldstændig grundlæggende opdragelse, som jo har at gøre med at vise anstændigt hensyn til andre mennesker,« erklærer Frederik Preisler.
– Hvad er så problemet i det store perspektiv?
»Hensynsløshed og grådighed er tidens strømning i sin allerfæleste form. Venstres liberalisme handler jo i virkeligheden om at skubbe andre til side for selv at komme frem. Man vil have lovfæstet ret til at opføre sig til egen vinding mod almenvellet.«
»Hele denne konkurrencementalitet og selve det, at man hylder den stærke, alt det, man opfatter som den amerikanske tilgang til tilværelsen, slår hårdt igennem nu.«

Det svære lader vi ligge
»Det eneste håb er den helt nye generation. Jeg oplever heldigvis, at de 20-årige har en meget klar forståelse af, at det simpelthen ikke kan blive ved at gå, og at de er klar over, at markedsøkonomi
ikke er løsningen på alle etiske og moralske problemer.«
»Men det kan gøre mig vred, at der ikke rigtig er nogen, der tør tale om det.«
»Det svære lader vi ligge og koncentrerer os om at diskutere, om forfatterne skal have flere eller færre kulturmidler. Det er selvfølgelig en vanvittig interessant debat for forfatterne, men i det store spil er det lidt fjollet, når vi har så mægtige problemer, der står over for at skulle løses. Og det i en tid, da vi er ved at afslutte et EU-formandskab, hvor vi dybest set ikke har gjort andet end at optræde som vært og tror, det er en stor sejr, at vi nu får de østeuropæiske lande med på bølgen og ind i samme hurlumhej som os.«
– Men er det ikke, hvad de selv håber på?
»Man påstod jo naivt efter Murens fald, at bare østlandene fik markedsøkonomi, blev alt godt. Efter hvad jeg har hørt fra folk, jeg kender der, er det i princippet kun blevet værre. Men det er blevet meget bedre for mafiaen og dens organisationer.«

Carporte og friværdi
»En del af den borgerlige anstændighed har været, at man kunne føre en kvalificeret diskussion om disse forhold. Det kan man ikke i dag. Man klapper i hænderne over, at kommunismen er død. Fint. Men kapitalismen er i virkeligheden lige så stendød. Vi ved det bare ikke, og der er ikke nogen, der drøfter, hvad vi skal sætte i stedet.«
»Folk bliver en lille smule utilpasse, hvis man prøver. Og ved såkaldt pæne middagsselskaber bliver der talt om biler, om carporte og friværdi og sådan noget lort.«
»Der er ikke nogen, der taler om, at der ser ud til at være ret store problemer i både vort eget samfund og globalt. Det skal vi ikke tale om – nu skal vi videre til kaffen.«
– Hvordan står det til med borgerlige værdier som ordholdenhed, beskedenhed, punktlighed og hæderlighed?
»I forgårs købte jeg en masse ting i en forretning, og da jeg gik ud, tænkte jeg, at det var da egentlig blevet utrolig billigt i forhold til det, jeg ventede. Så fandt jeg ud af, at forretningen havde glemt at sætte den dyreste vare på regningen.«
»Jeg gik tilbage og gjorde opmærksom på det. Og det skabte fuldstændig forvirring. De sagde, at det var simpelthen ikke kutyme, at man gjorde det. Når den slags fejl opstod, tænkte folk: ’Nåja, sådan er det at drive forretning’.«
»Jeg ser sådan på det, at det er som at stjæle fra indehaveren. Jeg synes også, at den håndværker, der ikke som aftalt kommer kl. ni om morgenen, men lader mig vente til kl. 12 derhjemme, stjæler min tid fra mig. Men folk er ved at dø af grin, når jeg gør vrøvl over det.«
»Du ventede da ikke, at han ville komme kl. ni,« spørger de vantro.
– Hæderlighed står det altså skralt til med?

Det nye værdisæt
»Ved du, hvad der gik galt? Folk fik penge. Alle disse dyder blev fuldstændig ødelagt, da man begyndte at få penge. Man fik et nyt værdisæt, der hedder mammon, kapitalfunktion, udbytte.«
»Borgerskabet har aldrig været så fuldstændig sindssygt velhavende, som det er nu – og der er ingen tvivl om, at det aldrig har haft en lavere moralsk standard.«
»Det begyndte sidst i 1970’erne med alle disse yuppier, og det skræmmende er, at den mentalitet har været fremherskende siden.«
»I dag skaber vi ikke sådan noget som Carlsbergfonden, der jo var kapitalens eneste rigtige retfærdiggørelse af sig selv og sin udsugning af resten af samfundet.«
»Det er erstattet af en egomanisk skibsreder, der rejser skrækkelige mindesmærker for sig selv på havnefronten.«
»Jeg tror, det er et typisk eksempel på, at det er gået helt galt med anstændigheden. Og jeg er overbevist om, at Mærsk McKinney Møller opfatter sig som en forsvarer af de borgerlige dyder. Men det er han ikke. Han er en gammeldags gullasch-baron.«

Sagen på spidsen
»Det, der bekymrer mig er, at den snigende liberalisme har givet plads for en hel masse, som ikke er til at ændre. Vi går – både nationalt og globalt – med på nogle galejer, som det bliver meget svært at rette op på for den næste generation,« fastslår Frederik Preisler.
»Men hvis man skal prøve at se noget positivt i dette, så kan man sige, at tingene nu er sat så meget på spidsen, at alle må kunne se, hvor galt det er.«
– Også de mange mennesker, der har stemt borgerligt ved sidste valg?
»Der er sikkert mange i den borgerlige grundkerne, som synes, at det egentlig går meget godt. Og der er jo altid nogle halvrøde flippere rundt om i social- og sundhedssektoren, som beklager sig – ikke?«
»I dag er der ingen hattedamer tilbage. Der er heller ikke megen medfølelse. Den er noget, man har for sin nærmeste familie – og ikke engang rigtig der.«

*Denne er den tredje i rækken af samtaler, hvor Informations Ingeborg Brügger og David Rehling spørger, hvor den borgerlige anstændighed er henne i vore dage. Tidligere interviews er bragt den 23. og den 27. december. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Trägårdh
Andreas Trägårdh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu