Læsetid: 5 min.

Tyrkerne vil have sjæl

Manchester United har 33.000 registrerede fans i Skandinavien. Galatasaray vil også være med
7. december 2002

Fodboldmesse
I et hjørne af Forum er fodboldens sjæl deponeret, men før vi når derhen, bliver vi fanget ind af konferencierens markedsskrig: Om et øjeblik vil Thomas Sørensen og Jon vise sig på scenen. Om Sørensen ved vi, at han er landsholdets målmand, og om Jon ved vi, at han netop af sine kolleger er kåret som årets spiller i Danmark.
Men Jon er ikke den Jon, viser det sig, men den anden Jon, hvorfor en kødrand af teenagere, lutter piger, har samlet sig ved scenekanten. En ganske beskeden kødrand, det må siges. Det er først på eftermiddagen, fredag, messen er just åbnet, og publikum er først lige begyndt at indfinde sig.
»Hvis David Beckham var kommet, ville det se anderledes ud,« siger Christian Fanø fra Manchester Uniteds danske fanklub, som har en stand. »Sidste år, da Teddy Sheringham gæstede messen, stod folk tæt helt herhen til midten af hallen.«
Jon fra Grenå er ikke Beckham, men for de 13-årige Martina, Ann-Sophie og Sia fra Hendriksholmskolen i Rødovre betyder det mindre.
– Hvad er det, der er så interessant ved Jon?
»Hans smil...«
»Man bliver sådan... uuuuuh!«
»Han sagde »hej!« og blinkede til os, så nu kan vi sige, at han har hilst på os.«
– Interesserer I jer også for fodbold?
»Ja, vi har set noget.«
– Hvad var det?
»Det var noget træningsnoget.«
– Hvor?
«Ja, hvor fanden var det nu, det var?... Nåjo, på Tinderhøj i Rødovre.«

Går galt for Jon
Her slutter snakken med de tre teens, for nu dukker Thomas og Jon op. Thomas Sørensen, der p.t. er skadet, har festet for fodbold-Jon aftenen før og må svare på, om det er en fordel at være skadet, når man fester. Popstar-Jon, manden uden efternavn, må redegøre for sin hidtidige fodboldkarriere i jyske klubber. I tv har han for nylig brilleret med at holde en bold i luften meget længe, men da han skal demonstrere det for sine fans, går det helt galt – efter kun to-tre boldberøringer.
»Jeg kan godt,« hævder han, men igen går det galt. »Tak,« siger konferencieren og afsnupper ham, »vi kender nogen, der er bedre.« Det hjælper intet, at Jon siger, han har været til sambafodboldtræning engang i Århus.
De små drenge står i kø for at konkurrere. De kommer fra steder som Måløv, Lejre og Vedbæk. Flere af dem er mindre end tobak for en skilling, og dog er flere af dem ekvibrilister. Vinderen holder – med buddhistisk ro – bolden i luften med lidt over hundrede berøringer med vrist og knæ og høster store klapsalver. Præmien er en Playstation 2. Jon ledsages væk fra Forum, omgivet af fem granhøje kontrollører – og en (lille) hale af småpiger.
»Og så sang han ikke engang,« siger en skuffet fans far. Han trøster datteren med et par ultrarøde pølser med sennep og ketchup.

Jesper Ravn
Tilbage til Christian Fanø, der til daglig arbejder i forsikringsbranchen. Han fortæller, hvad mange læsere næppe ved, at Manchester Uniteds fanklub har over 33.000 registrerede medlemmer i Skandinavien. Der er klubber, der er så store – Milan, Real Madrid og Barcelona f.eks – at de har organiserede fans i hele Europa. Man kan være fan af både en national klub og en europæisk. Danskere har hang til de engelske – også Liverpool og Arsenal har danske fanklubber. I fjor fik United-klubben hvervet 2-300 fans på messen, der holdes for kun anden gang.
Endnu en ung klubadministrator kommer til. Han præsenterer sig som Jesper Ravn. Han er bankmand.
– Jesper Ravn... hvor er det nu, man har hørt det navn før?
»Du siger ikke mere,« afbryder han og river sig i håret. »Og hvis jeg en dag møder ham dér Søren Kragh-Jacobsen, så...«
Ikke et ord om Mona-sangen, som Jesper Ravn har måttet leve med hele sit liv.
Det koster 165 kr. at være medlem. Så får man klubbladet og mulighed for at købe sig med på arrangerede ture til kampe. Fanø og Ravn fortæller om Mads Timm, en OB-spiller, der er købt af Manchester. Ham venter de sig en masse af. »Han er en af de hårde drenge...«

Zigzag og AGF
Alle 12 superligaklubber har stande. Køge, der spiller i sort-hvid-stribede bluser, vækker en vis opsigt ved at have klubmaskotten, zebraen Zigzag med, ledsaget af ponyen Flicka. De står midt i Forum og gumler hø.
Man får øje på sin gamle klub i mængden. Frank Jønshøj er klubbens salgskonsulent.
– Hvad venter I at få ud af at være på messen?
»Vi kommer her ikke for kroner og ører,« siger han. »Vi kommer for at vise flaget og dele ting ud og sælge lidt souvenirs. Vores fanklub er her også. Den er ret stor... 1.800 medlemmer.
AGF, der har investeret 18.000 kr. i messedeltagelsen, overvintrer lige akkurat over nedrykningsstregen i superligaen. Det er nærliggende at spørge:
– Hvorfor kan en stor by som Århus ikke klare sig bedre?
»Det er både noget økonomisk og mentalt, som går tilbage til 1996, hvor vi mistede Tøfting, Martin Jørgensen og Thorninger – uden at tjene penge på dem, fordi de var i fri transfer. Da fik vi et dyk, som vi dog tror, vi er ved at komme over.«
– Men bundplaceringen?
»Vi har slået topholdene, undtagen FCK, men tabt til bundholdene. Så det er noget mentalt...«
Altså den omvendte verden for århusianerne, der har Alm. Brand som hovedsponsor. Go for it, GF.
Fundamentalist-fans
Længst ude på fløjen i Forum finder vi så den uafhængige fanklub for den for tiden førende klub i Tyrkiets bedste række, Galatasaray.
UltrAslan hedder den. Aslan betyder løve – altså samme symbol
som FCK, blot lidt mere ultra.
UltraAslan er navnet på Galatasa-
rays stadion i Istanbul.
– Hvor mange fans har I?
»Vi har 55.000, heraf 10.00o i Europa,« fortæller Sinan Yolagediu, Mehmet Aktop og Alpaslan Dikmen fra bestyrelsen.
– Hvorfor er I med her?
»Vi vil gerne have flere fans fra Danmark, hvor der skulle leve ca. 55.000 med tyrkisk indvandrerbaggrund.«
– Regner I med at komme med i EU?
»Det håber vi. Det håber langt de fleste i Tyrkiet.«
– Hvorfor?
»Vi vil være broen mellem Asien og Europa.«
– Er I fundamentalister?
»Nej, vi er ikke... jo, fodbold-fundamentalister. Hvad vi ser er, at fodbolden er i fare for at miste sin sjæl.«
– Hvordan?
»Se dig om her på messen. Alle de økonomiske interesser, der efterhånden er i fodbold...«
– Hvad kan I stille op over for det?
»Ikke noget – ud over at vi kan forsøge at opretholde en passende balance mellem de mange penge i fodbold...og så spillets sjæl.«
På spørgsmålet, om der har været danskere i den tyrkiske klub, er de tyrkiske fans lidt i tvivl. Der var muligvis en engang, der hed Jung eller noget i den retning. Der var i hvert fald engang en svensker.

www.ultraslan.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu