Læsetid: 4 min.

Det underjordiske sundhedssystem

Mennesker med vidt forskellig baggrund hjælper illegale flygtninge i Danmark
27. december 2002

Personalet på Frederiksberg Hospital var ikke i stand til at foretage det nødvendige antal blodprøver på den gravide kvinde, før hun skulle føde. Kvinden var så udsultet, at laboranterne ikke kunne tage mere end én blodprøve. Kvinden er illegal indvandrer og lever på sultegrænsen. Eksemplet er blot en ud af mange hverdagshistorier, som fortælles af mennesker, der lever under jorden i Danmark
Over hele landet er der netværk, der hjælper mennesker, der lever illegalt.
Camilla, studerende i København, har gennem de sidste syv år stået for opbygningen af et fødselsberedskab, der hjælper illegale, gravide kvinder.
»I dag består netværket af en bred vifte af læger, sygeplejersker, psykologer og andre frivillige. Vi har folk, vi kan ringe til ude omkring i landet, og for eksempel har vi haft en overlæge på Kalundborg sygehus, der uden for arbejdstid, scannede de gravide. Vi har faktisk også haft en gynækolog, der var aktiv i Fremskridtspartiet, men hjalp kvinderne, fordi han ikke kunne holde ud, at børnene skulle lide overlast,« fortæller Camilla, som selv hører til i et venstreorienteret miljø.
Hun skønner, at der lever mellem 100 og 150 flygtninge under jorden i København, og siger, at kvinderne kommer i forbindelse med netværket gennem advokater eller ved at ansatte fra udlændingestyrelsen og flygtningecentrene henviser de udvisningstruede kvinder til netværket.
Hun har gennem årene været med til otte-ni fødsler, men det samlede antal er meget højere, da der findes mange grupperinger, der hjælper flygtninge under jorden.
»De fleste illegale kvinder får hjælp, men det kan sagtens lade sig gøre, at nogle kvinder føder uden for systemet,« siger hun. Generelt er hun tilfreds med den behandling, jordemødrene giver kvinderne, men mener, det er problematisk, at hospitalerne ikke har klare retningslinjer for behandlingen af kvinderne
»Det er en gråzone, og ingen ved rigtig, hvad hinanden må. Jeg trækker på lægeløftet, hvis nogen vil smide os ud af hospitalerne. Lægerne og jordemødrene virker ofte bange og nervøse,« siger Camilla.

Netværk under jorden
De illegale flygtninges liv og helbred er lagt i hænderne på frivillige. En af dem er Lyngby-præsten Leif Bork Hansen, der tidligere har modtaget dom for at skjule illegale indvandrere.
»Livet under jorden er et liv uden retsbeskyttelse. I frygt for at blive smidt ud af landet, henvender illegale indvandrere sig til et vidt forgrenet netværk, der hjælper dem med kontakten til læger, advokater og forskellige myndigheder,« siger Bork Hansen.
Han forklarer, at netværket er opbygget på tillid og troværdighed og opstår spontant.
»Generelt er situationen for flygtningene totalt uafklaret, og derfor vurderer vi det ikke som sikkert at få nogen indlagt på hospitalerne, medmindre vi på forhånd har garanti for, at lægerne overholder deres tavshedspligt. Det hele afhænger af den enkelte læge eller det enkelte hospital.«
Per Husfelt er praktiserende læge i Hillerød og har flere gange hjulpet illegale flygtninge. Den patient, han senest har haft i behandling, fik han indlagt på Hillerød Sygehus.
»Hun havde nogle frygtelige sår og havde derfor brug for en operation. Jeg havde på forhånd sikret mig, at sygehuset ville indlægge og behandle hende under fuld anonymitet,« fortæller Per Husfelt. En anden patient, han husker tydeligt, er en gravid kvinde fra Øst-Slavonien, han fik henvist fra Leif Bork Hansen.
»Hun boede på Sydsjælland, så derfor kontaktede jeg en læge fra hendes lokalområde, der tog sig af hende. Hun blev efterfølgende forsøgt udvist af landet, selv om hun er gift med en dansker. Den sag gik mig meget på,« siger Per Husfelt.
Han har ikke oplevet problemer med at få andre læger til at hjælpe de illegale indvandrere.
»Det står i lægeloven, at vi skal hjælpe mennesker uanset stand og det skal vi selvfølgelig gøre uden at blande myndighederne ind i det,« siger han

Etik versus jura
På Vesterbro i København har praktiserende læge Wanda Grossman løbende mange illegale indvandrere inde på sin klinik og er rystet over den måde, Danmark behandler de gravide kvinder på. Hun har flere gravide kvinder i konsultation.
»Kvinderne er frygteligt usikre på deres situation og er bange for myndighederne. Jeg hjælper dem så uden om systemet, og her kan de altid være trygge og sikre på at få en ordentlig behandling,« siger Wanda Grossman, der har opbygget sin klinik, så hun kan foretage de fleste graviditetsprøver uden at skulle henvende sig til det etablerede sundhedssystem.
Leif Bork Hansen minder om, at alt måske ikke behøver at dreje sig om juridiske teknikaliteter.
»Lovene er jo til for menneskenes skyld, ikke omvendt. Det virker nærmest som om vi har kappet båndene mellem jura og etik,« siger han. Leif Bork Hansen er ikke bange for endnu en gang at overtræde landets love.
»Det, som holder et land sammen, er ikke dets love, men derimod forpligtigelsen over for hinanden, og så længe det er et lovbrud at hjælpe mennesker i nød vil jeg fortsætte med at bryde loven,« siger han.

*Camillas fulde navn er redaktionen bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her