Læsetid: 4 min.

Den undervurderede landstræner

Jan Pytlick har altid kæmpet med omgivelsernes nedvurderinger af sin person
14. december 2002

Portræt
På mange måder deler kvinde-håndboldlandsholdets træner, Jan Pytlick, skæbne med sin kollega i fodboldbranchen, Richard Møller Nielsen. De taler begge klingende fynsk, de efterfulgte begge en karismatisk personlighed på posten, og de fik begge ødelagt deres aktive karrierer i en tidlig alder af sportsskader.
Og ja, så er der lige en lighed mere: Ingen af dem var førstevalg til jobbet.
Hvor Richard Møller Nielsen måtte opleve, at Dansk Boldspil-Union forsøgte at rekuttere tyske Horst Wohlers, før de gav ham selv budet – en ydmygelse, som ’Ricardo’ aldrig tilgav fodboldcheferne – måtte Jan Pytlick vente i månedsvis, mens håndboldunionen forsøgte at overtale andre kandidater til posten som efterfølger for Ulrik Wilbek, før han selv fik tilbudet.
Og i første omgang takkede den udlærte murer fra Thunø syd for Fyn faktisk nej til jobbet. Men efter at have tænkt over tingene i et stykke tid – og efter at Camilla Andersen offentligt havde stillet spørgsmålet, om der virkelig ikke var nogen trænere i Danmark, der havde »nosser nok til at efterfølge Ulrik« – valgte Pytlick alligevel at sige ja til stillingen som chef for det eneste sportshold i Danmark, der kan matche fodboldlandsholdet, når det drejer sig om at tiltrække tv-seere og medieopmærksomhed.

Elsker andesteg
Dermed gav den stilfærdige Pytlick en hemmelig oplysning om sig selv til danskerne: Han er eventyrlysten. Det skulle man ellers ikke tro om manden, der holder af at trave rundt i træsko hjemme i haven på Thunø, som har andesteg som sin erklærede livret og som ofte tager ud at fiske i det sydfynske ø-hav på de lange søndage uden for sæsonen. Men faktum er, at Jan Pytlick gemmer på en gambler-natur. Og flere gange i løbet af sin karriere har han givet sig i kast med projekter, der kunne forekomme overvældende.
Selv har han i et interview reflekteret over dette forhold på følgende måde:
»Jeg har flere gange i mit liv stået over for opgaver, der virkede store og uoverskuelige. Og så har jeg bare gjort det. Det er nogenlunde samme fornemmelse som at stå på en klippeafsats og så bare springe ud. Man ved jo godt, man ikke kan flyve. Men så må man bare udhvile vingerne på vej ned.«
De første vinger fik Pytlick lejlighed til at udvikle i den fynske håndboldklub GOG, da han var kun 23 år gammel. På det tidspunkt blev han indsat som cheftræner for klubbens kvindehold, der hørte til de bedste i Danmark, og han førte i de følgende år holdet til to mesterskaber og to pokaltitler, selv om han på grund af sin unge alder konstant måtte slås med omgivelsernes nedvurdering.

Fik tilbudt sodavand
Denne var især tydelig, når han rejste med holdet til Europa Cup-kampe i Østeuropa.
»Derovre er det fine folk i jakkesæt, som ikke er under 55 år, der er trænere,« har Pytlick fortalt i et interview. »Og når de så mig, sagde de, at det er sgu da flot sådan at invitere trænerens søn med. Og så tilbød de mig en sodavand.«
Efter opholdet i GOG skiftede Pytlick til Esbjerg, hvor han trænede herreholdet, før han vendte tilbage til Fyn for at stå i spidsen for GOG’s herrehold i en enkelt sæson, der resulterede i et sæt guldmedaljer til klubben.
Herefter kaldte kvindelandsholdet på den da 30-årige træner, der blev mødt med mange skeptiske kommentarer ved sin fremtræden. Især blev der rejst tvivl om, hvorvidt han ville være i stand til at holde styr på holdets daværende stjerne, Anja Andersen.
Det kunne han godt, viste det sig. Og han vandt både folkets og ekperternes anerkendelse, da han stik mod alle odds førte et landshold – der på det tidspunkt befandt sig i en overgangsfase og burde være mærkbart svækket – til OL-guld i Sydney i 2000.
Siden har Pytlick stille og roligt opbygget et landshold i sin egen ånd. Det fremstår i dag knap så flamboyant og personlighedsspækket som Wilbeks. Til gengæld er det særdeles homogent og slidstærkt. Det er ikke et spektakulært landshold, Danmark råder over i disse år. Men det er et hold, der er ualmindelig bøvlet at besejre, og som er besjælet af en stærk fighter-vilje.
Dette er især Pytlicks fortjeneste. Han har lært sine unge spillere at slås som enhed – også når de bliver sat op imod de stærkeste individualister i verden. Og med lidt lykke og lidt held vil denne kvalitet bidrage til, at murersvenden fra Thunø på søndag kan modtage endnu en guldmedalje.

Jan Pytlick 35 år, udlært murer. Har spillet for GOG, men stoppede allerede som 19-årig pga. en skulderskade. Som 23-årig blev han cheftræner for GOG’s kvindehold. I 1998 blev han træner for kvindelandsholdet, og de vandt OL-guld i Sydney i 2000

@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her