Læsetid: 2 min.

Uni-reform ædes af lønudgifter

Penge til gennemførelse af universitetsreform vil i stort omgang blive brugt til at aflønne ansatte ledere og bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet
12. december 2002

De 120 mio. kroner, der er sat af til blandt andet at styrke vejledningen af studerende og øge evalueringsindsatsen i forbindelse med den nye universitetsreform, risikerer at blive spist op af ekstra udgifter til aflønning af professionel bestyrelse og ansatte ledere.
Det frygter Dansk Magisterforening og Rektorkollegiet.
Universitetsreformen, som regeringen sammen med Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti vedtog i oktober, pålægger universiteterne, at ledere fra rektor ned til institutbestyrer fremover skal ansættes og ikke vælges af universitetets ansatte og studerende.
Derudover skal der etableres en bestyrelse med flertal af eksterne medlemmer fra bl.a. erhvervsliv og organisationer.
»Det er vores vurdering, at det kommer til at koste universiteterne ret store midler at få en professionel bestyrelse og ansatte ledere, for det er jo ikke noget, folk går ind i for deres blå øjnes skyld,« siger Leif Søndergaard, der er formand for universitetslærerne i DM.
Foreningen anbefaler deres medlemmer, at de forlanger 10 til 15 procent oven i deres nuværende løn som kompensation for en åremålsansættelse som ansat leder.

Engangsbevilling
»Vores bud er, at det vil koste omkring 50 mio. kr. for samtlige universiteter at aflønne ansatte ledere og eksterne bestyrelsesmedlemmer. Problemet er bare, at universiteterne kun får penge i tre år til at føre universitetsreformen ud i livet. Derefter vil universiteterne formentlig være nødt til at fyre videnskabelige medarbejdere for at betale de ekstra udgifter til løn og vederlag,« siger Leif Søndergaard.
Rektorkollegiet, universiteternes samarbejdsorgan, vurderer, at der skal ansættes i alt 500 egentlige ledere på landets 11 universiteter. Men direktør Susanne Bjerregaard tør ikke spå om den endelige regnings størrelse.
»Det er ét stort eksperiment, og der er mange ubekendte,« siger hun.
Men beløbet til implementering af universitetsreformen anses for »yderst beskedent«, ifølge i et notat fra Rektorkollegiet.
På Danmarks Tekniske Universitet, der overgik til selveje med ansatte ledere for to år siden, vurderer fællestillidsmand Ingrid Villadsen, DM, at ekstra udgifter til rektor, nyansatte dekaner, nye områdeledere og institutbestyreres løntillæg beløber sig på ca. fire mio. kr. I dette overslag er der ikke indeholdt vederlag til eksterne bestyrelsesmedlemmer.
»Udgifter til løn vil sætte universiteternes økonomi yderligere under pres de kommende år. Barcelona-målsætningen om, at Danmark i 2010 skal op på at bruge tre procent af BNP på forskning og udvikling, skubbes endnu længere ud i fremtiden,« siger SF’s forskningspolitiske ordfører, Morten Homann. Partiet er ikke med i forliget om universiteterne, men Homann mener, at universiteterne i det mindste bør holdes skadesløse i forhold til lønudgifter.
Det er formanden for forskningsudvalget, Hanne Severinsen (V), helt uenig i.
»De bevilligede penge er til det hele, og beløbet svarer til de ekstraudgifter, universiteterne har sagt, de vil få. Kommer det til at koste mere, må universiteterne selv finde pengene ved at øge produktionen,« siger hun.

meth@information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her