NEW GAWU Fatima rykker genert et skridt tilbage, når man kommer til at tage hende på den højgravide mave, der buler ud under det blå stof med gule kongekroner og brune prikker. Barnet, hun bærer under sit maveskind, er ikke hvem som helst. Det er undfanget på en sofa i smerte og med en hånd over Fatimas mund og øjne. Det vil formodentlig blive verdensberømt og omtalt i såvel CNN, BBC som andre medier. Og det kunne ende med at blive et barn, der aldrig vil kende sin mor, fordi hun når mælken har forladt brysterne skal graves ned i et hul iklædt et lagen, hvor mennesker vil smide sten mod hendes hoved, indtil både stoffet og hendes hoved er så rødt af blod, at hjertet holder op med at slå. Så er Fatima død. Og det ville være meningen.
»Jeg er bange,« siger Fatima og lægger hånden på den store mave.
»Da jeg fik at vide, at jeg skulle stenes, gik der mange tanker igennem mit hoved: Vil de gøre det, mens jeg er gravid? Hvem vil tage sig af mit barn, når jeg er væk?«
Snydt
Fatima Usman er 32 år. Hun er den tredje kvinde i Nigeria, der er blevet dømt til stening, efter den islamiske sharialov begyndte at blive implementeret i de nordlige og overvejende muslimske stater i 1999. Den islamiske sharia-lov straffer hor eller »utroskab«, som den pænere oversættelse af »adultery« hedder på dansk i denne sammenhæng, hårdt. Nogle gange med piskeslag. Men oftest med stening.
Dødsdommene er dybt kontroversielle i Nigeria og er blevet fordømt af Nigerias kristne præsident, Olesegun Obasanjo.
»Det er ikke, fordi vi muslimer kan lide at se folk få pisk, amputeret hænder eller blive slået ihjel. Vi bryder os slet ikke om det,« siger en af Nigerias ledende imamer, Harith Isah Dukke fra delstaten Katsina, om dommene.
»Men det er nødvendigt at statuere et eksempel for at afholde folk fra at forbryde sig mod islam.«
Fatima Usman er blevet et sådan eksempel, efter at hendes far for nogle måneder siden i vrede gik til den lokale domstol for at kræve børnepenge af Ahmadu Ibrahim manden, der er far til Fatimas ufødte barn.
»Han var som en søn for mig,« siger Fatimas far, som sidder i døråbningen til det lille hus i landsbyen New Gawu, hvor Osama Bin Laden optræder på såvel klistermærker på de unges knallerter som over Fatimas fars hoved i form af en blå kuglepenstegning af Osama med fuldskæg.
»Jeg stolede på ham,« siger han.
Ahmadu og Fatima havde fået et godt øje til hinanden. De havde flirtet en del. Men Ahmadu var allerede gift og var til trods for at flerkoneri er tilladt bange for, hvad hans kone ville sige til at skulle dele ham med en anden. »Jeg var meget forelsket i ham, men han legede bare med mig,« siger Fatima. Hun var selv fraskilt og boede i sin fars hus.
»Jeg ville gerne giftes med ham, men han blev ved med at sige, at hans første kone ville blive vred.«
Udstødt
En dag bad Ahmadu Fatima om at komme til hans hus. Hun tog af sted og var sikker på, at de nu skulle diskutere ægteskab seriøst: at hun skulle blive hans anden kone.
»Han bad mig komme indenfor. Vi satte os ned. Men så holdt han hånden over min mund og mine øjne. Jeg skreg, men han voldtog mig. Bagefter sagde han, at nu kunne jeg blive hans kone. Jeg løb hjem. Hvorfor skulle jeg blive hans kone, når han havde voldtaget mig? Hvorfor kunne vi ikke gifte os før?«
Fatima sagde ikke noget til nogen om episoden. Efter et stykke tid blev hendes far træt af at have hende gående hjemme og giftede hende væk. Men der var ikke gået ret lang tid, før hun og den nye mand, som hun ikke var glad for opdagede, at hun var gravid. Hun var seks måneder henne. Da fortalte hun sin far, hvad der var sket.
»Jeg blev rasende,« fortæller Fatimas far, » jeg gik i retten, for at Ahmadu skulle betale børnepenge.
Men lige pludselig vendte det hele om, og dommeren sagde, at Fatima havde begået hor og skulle stenes til døde.« Fatima blev smidt i en lille celle i to måneder. Det samme gjorde Ahmadu. De er nu begge løsladt mod kaution.
Familien er begyndt at mærke skammen i landsbyen.
»Ingen vil snakke med os mere,« siger Fatimass lillesøster, »vi er udstødte i byen nu.«
Information er blevet inviteret indenfor hos Fatima i hendes hjem mod, at der ikke tages billeder. Nigeria har fået nok af stenede kvinder i pressen. Og der er kommet direkte ordrer fra staten Nigers øverstbefalende Emir om, at denne sag ikke må bringes videre uden officiel tilladelse, får Information at vide af landsbyens overhoved. Ingen må interviewes.
Forkert sharia
Sagen må ikke nå Amina Lawal-højder. Derfra og til New Gawus små brune lerklinede hytter er der uendeligt langt.
»Jeg er troende muslim, og jeg tror på sharia,« siger Fatima til Information, »men jeg tror ikke, at den måde, de gør det på, er rigtig.«
»Islam siger, at du ikke skal afsløre de hemmeligheder, der er mellem en person og en anden, islam siger, du skal respektere privatheden. Jeg tror heller ikke på, det kan være rigtigt, at mennesker skal stenes.«
»Det er ren politik!« bryder Fatimas far ind, »det har intet med islam at gøre. Hvorfor skal min datter bøde for at være blevet voldtaget? Hvorfor skal hun overhovedet bøde? Den måde, de laver sharia på, tager vores rettigheder fra os.
Både Fatima og Ahmadu venter nu på en ny retssag, fordi dommen er blevet kæret af menneskerettighedsadvokater. Fatima forsøger at være så meget væk fra landsbyen som muligt hendes advokater har nu skaffet hende et safehouse, som ingen får adressen på.
