Læsetid: 2 min.

Vrøvl: EU-forbehold er ikke under pres

Det er ’nonsens’, at de danske forbehold i hast må afskaffes på grund af ny EU-forfatning, siger Henning Christophersen
6. december 2002

BRUXELLES – Den ny EU-forfatning vil ikke automatisk kræve en afskaffelse af de danske EU-forbehold. For mange andre EU-lande har også protokoller med undtagelser og forbehold. Derfor er hele diskussionen om et særligt nyt pres på de fire danske forbehold og sommerhus-reglen vildt overdrevet.
Det siger den danske regerings repræsentant i konventet, der arbejder på en EU-forfatning, Henning Christophersen: »Det er nonsens. Der er ikke pres på de danske forbehold. For der findes jo et meget stort antal protokoller i EU. Det er ikke kun Danmark, der har dem. Hvis et land skal fjernes, må det samme ske i alle EU-lande, og det vil fjerne muligheden for at få ratificeret en ny forfatning i medlemslandene,« siger Henning Christophersen.
Han nævner i flæng det britisk-irske forbehold over for deltagelse i Schengen-samarbejdet, den britiske rabat på betalinger til EU-budgettet, franske protokoller om landets oversøiske områder, den franske nationalbanks ret til at kontrollere pengemængden i Centralafrika, og Ålandsøerens særstatus:
»Der skal jo juridsk kontinuitet til i EU. De medlemmer af EU-kommissionen, der taler for en sådan mulighed, har ikke tænkt deres argumentation ordentligt igennem,« siger Christophersen.
Konventet har gennem flere måneder arbejdet på et udkast til en ny EU-forfatning, og det vil ifølge en analyse fra det danske udenrigsministerium og De Radikale tvinge Danmark til et hurtigt opgør forbeholdene, fordi vi ikke vil kunne skrive dem med ind i den ny EU-forfatning. Logikken er, at de nye EU-lande er blevet nægtet lignende protokoller i forhandlingerne.
Keld Albrechtsen, EU-ordfører for Enhedslisten, hilser meldingen velkommen:
»Det er jeg glad for, at Christophersen nu siger. Jeg har netop i et brev bedt statsministeren bekræfte, at Danmark problemfrit kan få indskrevet forbeholdene i en ny EU-traktat. Det følger af Edinburgh-aftalen, at vi har undtagelserne, og at de andre kan gå videre uden os. Og det er der endnu ingen andre i EU, der har krævet afskaffet. De ved jo, at danskerne siger nej, hver gang man siger, at de skal gøre noget. Det er utroligt at ja-siden prøver denne taktik igen,« siger Albrechtsen til Information.
Henning Christophersen gjorde samtidig kort proces med de ideer som visse medlemmer af Kommissionen, og konventets formand Valery Giscard d’Estaing, har luftet. Nemlig at lande, der stemmer nej til en ny EU-forfatning, smides ud og tilbydes en løsere associerings aftale i stil med den Norge har med EU.
»Det er absurd. Tror man virkelig, at vi med konventet vil forsøge at samle EU, for blot at splitte det bagefter. Det er fordi man forestiler sig, at det kun er lande som Danmark og Estland, der kunne finde på at sige nej. Men hvad hvis det er Frankrig, der siger nej. Tror man så at Frankrig vil kunne tilbydes en EØS-aftale som Norge har?« spørger Christophersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her