Læsetid: 3 min.

WTO-runde frosset fast

Ikke mange lyspunkter i den globale Doha-handelsrunde, som WTO lancerede for et år siden
3. december 2002

Ikke mange lyspunkter i den globale Doha-handelsrunde, som WTO lancerede
for et år siden

Analyse
Som en supertanker, der tager en evighed om at vende i stormvejr og risikerer at knække på bølgetoppene, har verdens handelsorganisation, WTO, ikke ændret kurs efter, at man for et år siden i Doha lancerede ’udviklingsrunden’.
WTO virker handllingslammet, og ingen kaptajn er trådt i karakter, så de 144 medlemslande ombord kan arbejde sammen om deres fælles interesser.
I sidste uge advarede WTO’s generaldirektør Supachai Panitchpakdi imod, at ’fraværet af fremskridt’ i forhandlingerne før næste års Cancun-topmøde Mexico »kan skade organisationens troværdighed. Det vil rejse tvivl om WTO’s egnethed« som forum for fremtidige handelsforhandlinger.
Situationen er kritisk. Inden 31. december skal laves en aftale, der giver u-landene ret til billig kopi-medicin imod livstruende sygdomme som bl.a. aids og malaria. Det kniber nu med licenserne.
Værre er, at de rige vestlige lande anført af EU og USA gør alt for at sabotere forhandlingerne om en liberalisering af landbrugsmarkedet. Uden et gennembrud for fødevarer, vil udviklingsrunden med Panitchpakdis ord ende som ’et tomt slogan’.

Støttefest på landet
Bush-regeringen i USA har i år godkendt den mest generøse støttepakke til amerikansk landbrug nogensinde, og i EU blokerer den franske præsident Jacques Chirac – nu med hjælp fra den tyske forbundskansler – for reform af EU’s protektionistiske og statsstøttede landbrugspolitik. EU’s og USA’s landbrugspakker er ’dybt skadelige’, siger Verdensbankens cheføkonom, Nicholas Stern.
Viser de rige lande sig ikke vilje til at fjerne de agroindustrielle støttestativer, er der betydelig risiko for, at WTO-runden bryder sammen under sin egen vægt. Hvis ikke der kommer et gennembrud inden udgangen af marts, kan Cancun-mødet i september ende som en tom ceremoni. Uden liberaliseringer i det rige nords landbrug, vil de fattige u-lande næppe indgå et globalt kompromis.
»Det er dobbeltmoralsk at prædike om fordelene ved handel og markedsøkonomi, og derefter at hæve forhindringerne i præcist de markeder, hvor u-landene har en komparativ fordel,« påpeger Nicholas Stern.
De rige vestlige OECD-lande giver hvert år 311 mia. euro i støtte til deres egne landbrug, og det er seks gange så meget, som OECD-landene giver i u-landsbistand. Den daglige støtte til en ko i EU er cirka to en halv dollar, men over en milliard mennesker i verden må klare sig for under en dollar om dagen.
»I USA er statsstøtten til bomuldsproducenterne over 3,9 mia. dollar i år, og det er tre gange USA’s bistand til Afrika,« siger Stern.
USA har på to områder forsøgt at vise handlekraft. I sidste uge foreslog man, at al told på industrivarer fjernes senest i 2015. Og i sommer foreslog USA’s chefforhandler, at der skæres skarpt i landbrugsstøtten, og at toldsatserne for fødevarer sænkes fra et globalt gennemsnit på 62 procent til 15 procent. Men EU er internt alt for ’forfranskede’ til at takke ja. Så alle WTO-lande – især EU og USA – holder hinanden gensidigt i skak. Som en rådgiver for USA’s landbrugsminister har sagt: »Man taler så at sige ikke om ensidig nedrustning.«
På stålområdet har USA oprustet ensidigt. I marts lagde Bush – til de andre WTO-landes bestyrtelse – en 30 procents toldafgift på de næste tre års import af stål. USA er det land, efterfulgt af Indien, der oftest bruger de bureaukratiske handelsvåben, der teknisk kaldes anti-dumpingforanstaltninger.
I august afgjorde en WTO-domstol, at USA med sin ’Foreign Sales Corporation’-lov, der giver milliarder i eksportstøtte, diskriminerer groft mod andre lande, og EU fik lov til at indføre modgående sanktioner mod amerikanske varer for ialt
fire mia. dollar. Den slags bidrager til at skabe spændinger over Atlanten. Bush har fået en særlig ’fast-track’ forhandlingsret, men det er spørgsmålet, om han kan rive sig fri af nationens landbrugs- og stållobbyister.
Hvis ikke EU og USA skaber tøbrud og ensidigt nedruster nogle af de mange protektionistiske handelsvåben, vil WTO-runden knække midt over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her