Læsetid: 3 min.

Da Århus gav genlyd

2. januar 2003

Lost Kids stjal frikadeller på
Pinds Café, Bamse og Helmig fik deres GF-sang pillet af, men alle gav de københavnerne baghjul

Sangens by
Sangen, »By the light in your eyes«, handlede ikke om Århus, men det kom den til.
Jette Torp var under en indspilning nået til sætningen, »On a rainy day in august«,
da trommeslageren, en københavner, afbrød, fordi han syntes, det lød, som om hun sang, »On a rainy day in Århus«.
Billy Cross, der var til stede, syntes, det egentlig lød bedre, og sangen blev pludselig forvandlet til en Århus-sang. Jette Torp så for sig en, der kommer slentrede ad Ingerslevs Boulevard, lidt trist til mode og uden penge.
Da havde Peter A.G. allerede skrevet Slingre ned ad Vestergade, som decideret er fra Århus, men kunne handle om enhver anden Vestergade, og Jacob Haugaard havde uden videre omdigtet country-sangen, »Oakie from Muskogee«, til en skalling fra Malling (syd for Århus): »Vi har ikke langt hår som i Københavnstrup/Vores er blevet klippet med en le.«
Således bliver det lokale nationalt, og det globale lokalt, og dog synes de mange, der har bidraget til bogen, Bare de synger om Århus, ikk’å, at byen er noget særligt. Den er skrevet af Uffe Normand og med indlagt cd (245 kr.) udkommet på RecArt Music – med adresse i Studsgade ...

’Kongerækken’
Århusianere er langsommere i det end københavnerne, mener ærkekøbenhavnere. Det var derfor en ordentlig streg i regningen, da Århus i 80’erne gav københavnerne storklingende baghjul og erobrede musikscenen med et opbud af navne som Gnags, Michael Falch, Muhl, Steffen Brandt, Anne Linnet, Bamse, Poul Krebs, Thomas Helmig, Lis Sørensen, Anne Dorte Michelsen, Lars H.U.G., Mek Pek, m.fl.
Bandet På Slaget 12 leverede det store, uforglemmelige hjemstavnshit, Hjem til Århus. Andre navne med Århus-tilknytning: Souvenirs, Lost Kids, Frimer Band, 8000C, De Nattergale, Karen Busck, Marie Frank og hiphopperne B.A.N.G.E.R.S. for at gøre dusinet mere end fuldt.
Kommunen kritiseres af flere for ikke at gøre nok for musikken, men bogen emmer af lokalpatrotisme, i en grad som må være usnuppelig for folk fra andre byer. Men mangler der ikke sange om noget i Århus?

Bamse og matriarken
Jo, om Mindeparken, mener både Jette Torp og Thomas Helmig, men så har Bamse skrevet en. Han var lærling på Højbjerg Maskinfabrik og efter fyraften holdt han af at lægge sig i græsset i Mindeparken og klare tankerne. »Jeg ligger i Mindeparken - det gør jeg så tit/På slottet står Matriarken – i rødt og hvidt.« Dronning Margrethe burde flytte til Marselisborg Slot (over for parken), hvor hun altid holder jul, mener han. Hun har det meget bedre der.
Der mangler også en slagkraftig sang om AGF, mener B.A.N.G.E.R.S., og Ole Frimer efterlyser en om, hvorfor man i byen ikke kan spille fodbold. Men faktisk har Bamse og Helmig skrevet en om »de hvide fra Fredensvang« med det gribende omkvæd:

’GF ’GF ’GF ’GF
Åhhhhh

Den levede i nogle år, hvor AGF tabte og tabte, og en dag ringede Bamse til Thomas og sagde: »De har pillet den af!«
»Ja, et eller andet skulle de jo gøre for at få vendt skuden,« erkendte Thomas Helmig.
Århus – det var her Lost Kids ikke måtte komme ind på Pinds Café i Skolegade, fordi de ikke var salonfähige, men de hævnede sig ved at stjæle frikadeller fra køkkenvinduet.

Paris i Århus
Selv om man forlader Århus, forlader byen aldrig én.
Michael Falch, der nu bor et andet sted, får altid det samme værelse 414 på Hotel Royal – og glæder sig over, hvordan Århus Å, der tidligere var overdækket, er lagt fri. En række caféer og restauranter langs giver mindelser om latinerkvarteret i Paris.
Hemingway skrev i sin bog, A moveable feast: »... if you are lucky enough to have lived in Paris as a young man, then whereever you go for the rest of your life, it stays with you, for Paris is a moveable feast...«
Sæt Århus ind i stedet for Paris, og kom ned på jorden med Kim Larsen, der aldrig har sunget et ord om Århus, eller Allan Olsen, der engang har sagt, at hvis Bob Dylan skulle bo i Danmark, ville han vælge Aalborg.
Hvad angår det med århusianernes langsommelighed, er sandheden nok den, (mener bagsideskribenten, selv gl. århusianer), at hvor københavnerne buser ud med deres første (tåbelige) indskydelser, som de så senere må revidere, så tøver århusianerne, tænker sig om og starter med at udtrykke deres »second thoughts«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her