Læsetid: 3 min.

Al Aqsa-sag åbner for terrorpakken

To ledere i foreningen Al Aqsa er sigtet for at støtte terror. Deres retssikkerhed krænkes som følge af den nye terrorlovgivning, mener jurister og politikere
2. januar 2003

Jurister og politiker kritiserer skarpt politiets første brug af regeringens terrorpakke mod en indsamlingsorganisation. Kritikken falder i forbindelse med, at to medlemmer af bestyrelsen for den palæstinensiske støtteforening Al Aqsa i København er blevet sigtet for at støtte terrorisme i Israel.
»Problemet – med stort p – i terrorpakken er, at indsamlingsorganisationer retssikkerhedsmæssigt er på Herrens mark. De får en formel godkendelse af politiet til at samle ind, men risikerer efterfølgende, at politiet mener, at modtagerne er terrorister, og så er indsamlerne på spanden. F.eks. kan man forestille sig, at Operation Dagsværk, der for nogle år siden samlede ind til skoler for palæstinensere, efterfølgende kunne være blevet sigtet for at støtte terrorister,« siger formanden for Folketingets retsudvalg, cand. jur. Anne Baastrup (SF) til Information.
Midt i november opdagede formanden for Al Aqsa, Rachid Issa, at ca. 40.000 kr. på foreningens konto i Danske Bank var blevet indefrosset. En henvendelse til Bagmandspolitiet resulterede i en forklaring om, at Rachid Issa og et andet bestyrelsesmedlem er sigtet ifølge straffelovens paragraf 114 a, der handler om økonomisk støtte til terrorisme og har en strafferamme på op til 10 år. 114 a er en del af terrorpakken, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i sommer. SF og Enhedslisten kritiserede dengang skarpt, at indsamlende organisationer uforvarende kan komme galt afsted
PET vil forsøge at imødekomme kritikken ved hjælp af en informationspjece, der beskriver, hvad indsamlingsorganisationer kan gøre for at sikre sig, at de er på den rigtige side af loven.

Retssikkerhed for skud
Laue Traberg Smidt, er advokat for de to sigtede. Han mener, at terrorpakken bruges til at krænke de sigtedes retssikkerhed.
»Der er blevet afholdt hemmelige møder i byretten, og jeg er blevet pålagt ikke at diskutere byrettens kendelser samt sagens bilag med mine klienter. Det er krænkede for deres retssikkerhed, og når sagen er overstået, er jeg sikker på, at nogle vil sidde tilbage med røde ører,« siger han til Information.
Professor ved Københavns Universitet, tidligere justitsminister Ole Espersen, frygter, at politiet går for vidt i sin anvendelse af terrorpakken.
»Desværre har et flertal i Folketinget helt tilsigtet som en del af krigen mod terror ønsket at skabe usikkerhed om retssikkerheden og lukkethed hos myndighederne. Sakajev-sagen og måske også nu Al Aqsa-sagen viser, at der er et stort behov for at diskutere konsekvenserne af terrorpakken, og det skal der været et stort debatmøde om 28. januar,« siger han.

Børn eller bomber?
Efter Ekstra Bladets omtale af sagen nytårsdag fastholdt Rachid Issa over for den lokale verdenspresse i en lille stue i Mjølnerparken på Nørrebro i København i går sin uskyld.
Han ved ikke efter ca. fem afhøringer hos politiet præcis, hvad han er sigtet for. I Tyskland blev en organisation, som også havde navn efter muslimernes næsthelligste sted – Al Aqsa moskeen i Jerusalem – forbudt i august. Ifølge tyske myndigheder støttede organisationen familier til selvmordsbombere og gav penge til terroristorganisationen Hamas. Ifølge Issa har den danske organisation intet andet end navnet fælles med den nu forbudte tyske.
»Aldrig, aldrig, aldrig har vi støttet Hamas,« siger Issa.
Han oplyser, at foreningen via 10 organisationer i selvstyreområderne og Israel støtter 360 forældreløse børn med hver 30 dollar om måneden. Ifølge foreningens vedtægter må den ikke støtte børn efterladt af selvmordsbombere. Al Aqsa vil ikke risikere på nogen måde at blive i forbindelse med terrorisme.
»Vi følger hver en krone for at være sikker på, hvor pengene går hen,« siger Issa.
Laue Traberg Smidt siger: »Hvis Issa havde heddet Peter Hansen, havde der ingen sag været. Der er i alle europæiske lande en skræk for 11. september-scenarier, og så mente man åbenbart i efteråret, at nu var tiden kommet til, at man også i Danmark skulle vise, at vi gør noget. Jeg har været nede i alle detaljer i denne forening, og jeg har ikke fundet noget som helst,der peger på hverken dynamitstænger eller håndgranater.«
Anne Baastrup siger uden at tage stilling til Al Aqsas skyld eller ikke skyld, at man ved at gøre livet besværligt for humanitære organisationer som Al Aqsa risikerer »at gøre endnu flere mennesker i Mellemøsten så frustrerede, at de bliver terrorister«.

*Foreningens hjemmeside: www.alaqsa.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu