Læsetid: 2 min.

Banker: Kun gebyr kan redde dankort

Bankerne forstår ikke kritik af deres gebyrplaner. Enhedslisten foreslår gebyrfrit betalingskort fra Nationalbanken
15. januar 2003

Bankerne ønsker loven ændret, så de kan opkræve gebyrer fra detailhandelen hver gang, der betales med dankort. Forbrugerorganisationer, bankanalytikere og detailhandel kritiserer bankerne for blot at ville tjene flere penge ved at udnytte dankortets monopol og et uigennemsigtigt gebyrkompleks.
Men bankerne finder kritikken helt forfejlet.
»Folketinget har opstillet en række kriterier for at ændre gebyr-forbudet. Kriterierne, som skal sikre reel konkurrence på betalingskortområdet og som bl.a.
foreskriver at betalingen skal kunne processes af andre end PBS, er alle blevet opfyldt,« siger Klaus Willerslev-Olsen vicedirektør i bankernes brancheorganisation.
Også kritikken af, at gebyr-opkrævning i forretningen frem for i banken skulle svække konkurrencen mellem bankerne, afviser han.
»Butikkerne må jo selv om, hvorvidt de vil tage gebyret direkte ved betalingen, eller indirekte via varens pris. Så er det rigtigt nok, at vi allerede i dag, uden en lovændring, kan opkræve gebyrerne direkte fra bankkunden. Men der er jo en væsentlig konkurrence bankerne imellem, og derfor har det enkelte pengeinstitut ikke lyst til at indføre et gebyr og tage det første skrald,« forklarer han.
Baggrunden for bankernes gebyr-ønsker er dels at finansiere videreudvikling af dankortet, dels at bankerne i kraft af den øgede liberalisering af sektoren er gået mere og mere over til brugerbetaling, forklarer Willerslev-Olsen.
– Men dankortet har jo været gratis at bruge, siden det blev indført i 1983. Hvorfor vil I have gebyrer på nu?
»Da dankortet blev indført, fik bankerne ikke dækket omkostningerne ved håndtering af checks og kontanter, og derfor var det en fordel for bankerne at få betalingerne over på dankort. I dag er der sket en fornuftig prissætning af checks og dankort, så den fordel er faldet væk. Det er ikke længere en ulempe for bankerne at modtage checks og dankort,« svarer Klaus Willerslev-Olsen og forklarer, at de rationaliseringsgevinster bankerne fik ved dankortets indførelse nu er gennemført.

Nationalbank-dankort
Enhedslisten mener ikke, at bankerne skal have lov til at opkræve dankort-gebyrer i butikkerne. Derfor fremsætter partiet i dag forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken skal udbyde et betalingskort som erstatning eller afløsning for dankortet.
»Det er mest praktisk for alle, hvis man har ét kort, som kan bruges i alle butikker. Sådan er det i dag, men der er en risiko for, at den situation ikke varer ved, hvis der åbnes op for gebyrer. Samtidig er det i alles interesse, at sikre størst mulig cirkulation af penge i samfundet. Hvis det koster, at drive dankortsystemet og udvikle det, må det være samfundet der betaler, ligesom samfundet står for at trykke sedler,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun mener, at der er nok af skræk-eksempler på, at fraværet af et dankort-lignende system gør, at man skal bruge mange forskellige kort på en almindelig shoppingtur.
»Det er røvbesværligt for forbrugeren at skulle skifte kort hele tiden, og så kan det jo ikke passe, at man skal betale et gebyr for at betale for en vare.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu