Læsetid: 4 min.

’En bedre verden er mulig’

Vi må skabe en udvikling, der knytter økonomisk vækst sammen med større social lighed og miljøansvarlighed
24. januar 2003

Kommentar
De sidste par år har ikke været lette for verden. Efter at have udbragt en håbefuld skål for et nyt årtusinde, blev vi alt for hurtigt konfronteret med terrorisme, økonomisk krise og menneskeretskrænkelser. Endeløse konflikter, sammenbrudte økonomier, tørke og oversvømmelse, og øget fattigdom krævede store menneskelige ofre, især i Afrika og Latinamerika.
Hvordan kan vi skabe en bedre verden for alle? Det er temaet for de diskussioner, der finder sted denne uge blandt repræsentanter fra civilsamfund i hele verden, når det tredje World Social Forum (WSF) afholdes i Porto Alegre, Brasilien. Og det er de selvsamme udfordringer, som vi skal forsøge at løse og debattere i Verdensbanken
Ingen kan hævde at sidde inde med alle svar på disse enorme udfordringer. Men blandt alle vi, der arbejder i internationale organer, og blandt regerings- og erhvervsledere og repræsentanter for civilsamfund er der klare og løfterige tegn på voksende konsensus. Flere og flere indser, at vi for at løse disse problemer, er nødt til at skabe en ny vej til udvikling, der knytter økonomisk vækst uløseligt sammen med social og miljømæssig ansvarlighed. Uden større social lighed, vil ingen økonomisk vækst kunne opretholdes. Hvis det ikke lykkes at give alle borgere reelle muligheder, vil markedet kun fungere for eliterne. Dette må indebære, at alle får adgang til uddannelse og sundhed, anstændige arbejdsforhold og – som den nye brasilianske præsident Lula har påpeget – til tre måltider om dagen.
Begivenhederne 11. september 2001 var med til at fastslå det budskab, at der ikke findes to verdener – en rig og en fattig. Der findes kun én verden: Vi er knyttet sammen af økonomi, handel, folkevandringer, kommunika-tion, miljø, smitsomme sygdomme, kriminalitet, narko ... og terror! Fattigdom nogle steder er lig fattigdom alle steder. Vores kollektive krav må være et globalt system, der er baseret på lighed, menneskerettigheder og social retfærdighed. Samtidig er vores kollektive stræben efter en verden, hvor goder og rettigheder er mere ligeligt fordelt, også en stræben efter langsigtet fred og sikkerhed.
Den voksende konsensus har givet sig udslag i etableringen af et globalt partnerskab til mindskelse af fattigdom. Ved FN’s konferencer i Monterrey og Johannesburg og ved WTO’s forhandlingsrunde i Doha, lovede de udviklede lande at hjælpe udviklingslandene. Dels med øget international udviklingsbistand og dels ved at åbne deres markeder for handel og reducere landbrugsstøtten. Til gengæld lovede udviklingslandene at indføre sunde økonomiske styringsprincipper og fremme god regeringsskik. Rige og fattige lande har i fællesskab bekræftet løfterne om at stræbe efter at opfylde Millenium-målsætningerne for Udvikling. I Verdensbanken har vi målrettet vores strategier med henblik på at hjælpe udviklingslandene til at nå disse mål – at halvere fattigdommen, sikre grundlæggende uddannelse og sundhed og beskytte miljøet – ligesom vi har lagt pres på de rige lande om at leve op til deres forpligtelser.

Tre milliarder flere
I de kommende 50 år vil verdens befolkning vokse fra seks mia. til ni mia. mennesker. Omtrent 95 procent af tilvæksten vil ske i udviklingslande. Det betyder, at der skal produceres dobbelt så mange fødevarer, at det årlige udslip af kuldioxid tredobles, og at der for første gang i historien vil bo flere mennesker i byer end på landet, hvilket vil lægge et enormt pres på den sociale sammenhængskraft og på infrastruktur og miljø. Hvis vi skal indfri vores fælles mål om at reducere fattigdom, behøver vi en gennemsnitlig årlig vækst i verdensøkonomien på omkring 3,5 procent. Men væksten må ske på ansvarlige vilkår, der tager hensyn til sociale og miljømæssige forhold.
Ansvarlig vækst indebærer større gennemsigtighed, således at det bliver lettere for offentligheden at føre opsyn med regeringers politik. Befolkningerne kræver med rette at vide, hvad deres regering gør, at blive taget med på råd og få medbestemmelse over deres egen skæbne. Det er her, at civilsamfundet kan hjælpe på lokalt, regionalt og globalt plan. I alt for mange år lod Verdensbanken og andre institutioner hånt om civilsamfundet. Men i det seneste årti har vi aktivt søgt at engagere civile organisationer verden over i politisk dialog og i de projekter, vi finansierer.
Mine kolleger og jeg selv har med interesse fulgt de debatter, der har udspillet sig i WSF-regi i de forløbne to år, og vi ser frem til de forslag, der vil blive fremlagt denne gang.
Fremtiden er i vores hænder. Det er op til os selv at gøre noget ved det, hvis vi ønsker en planet præget af større fred, social retfærdighed, bæredygtigt miljø og vækst. Vi vil måske ikke i alle tilfælde være enige om hvordan. Men lad os enes om, at en bedre og mere menneskeværdig verden er mulig. Og lad os i højere grad lægge vore kræfter sammen for at virkeliggøre den.

© IPS og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her