Til næsen
Den mest effektive form for promotion af en vare siges at være redaktionel omtale. Det har en højere grad af troværdighed end åbenlyst betalt reklame. En mellemløsning, som er meget oppe i tiden, er den såkaldte produktplacering.
Det går ud på, at et firma i dyre domme betaler for, at netop dets produkt ligesom tilfældigt dukker op i et tv-program, en spillefilm eller lignende. En særlig variant så vi for nylig, da justitsminister Lene Espersen stillede hos majestæten i en kreation, hun havde lånt af designerne Munthe plus Simonsen mod behørigt at lade et ord falde om, hvor kludene nu stammede fra.
Agent 007 (The name is Bond James Bond) betragtes af nogle som indbegrebet af cool; en mand med smag for det dyre og det eksklusive og en rollemodel, man gerne efterligner.
Derfor er store firmaer villige til at betale endog rigtig store penge for at blive associeret med den betalte dræber i Hendes Britanniske Majestæts tjeneste. Her er produktplacering, så det forslår også så meget, at sarkastiske typer har omdøbt den nye Bond-film fra Die another day til Buy another day.
Vinredaktøren så værket til en forpremiere, naturligvis sponseret af importøren af det champagnemærke, Mr. Bond drikker for tiden. Jeg var næppe opmærksom nok til at få det hele med, men noterer mig, at i hvert fald British Airways, urfirmaet Omega, champagnehuset Bollinger og bilfabrikkerne Jaguar og Aston Martin har skudt penge i forhavendet. Det samme har en snescooterfabrikant, som jeg trods de iøjnefaldende logoer ikke kan navngive (p.gr.a. manglende kendskab til snescootere), samt en fabrikant af designmøbler, som jeg trods kameraets store interesse heller ikke fik identificeret. Ingen vodkafirmaer har åbenbart villet betale nok, for Bonds bestilling af den kendte vodka martini blev ikke fulgt op af en indzoomning på vodkaflasken.
Champagne har 007 altid værdsat (ikke mindst i forbindelse med sin hyppige dyrkning af lagengymnastik), men hverken i Ian Flemings bøger eller i de første film var det Bollinger.
Noget skal Bollingerhuset jo have for pengene, så her kommer lidt redaktionel omtale: Bonds valg er absolut forsvarligt. Bollinger hører ikke til de store huse, men har ry for høj og konstant kvalitet. Hemmeligheden er en meget høj procentdel af rødvinsdruen Pinot Noir fra marker, som Bollinger selv ejer og kontrollerer. For vintage- og prestigechampagnernes vedkommende anvendes også lagring på ny fransk eg. Det giver alt i alt en meget fyldig og maskulin champagnestil champagne mere til et måltid end til at slukke tørsten efter at have væltet sig i bond-babes, kunne man måske tilføje.
Ved forpremieren fik vi de to champagner, 007 indtager i filmen, nemlig non-vintage champagnen Bollinger Special Cuvée og 1995 Bollinger Grande Année. Den sidste er dobbelt så dyr som den første, men husets standardcuvée kan sagtens gøre det også for den kræsne.
