Bomber mod Irak – koppevirus mod USA?

Skrækscenarie
I 1995 var den britiske FN-våbeninspektør og mikrobiolog David Kelly på arbejde i udkanten af Bagdad. Opgaven var inspektion af et værksted for vedligeholdelse af den irakiske stats medicinske udstyr. Blandt det oplagrede udstyr fandt Kelly en frystetørrer med påskriften ’kopper’.
I 1997 besøgte våbeninspektør Diane Seaman det irakiske Al Rasheed militærhospital og opdagede der en oversigt over vaccinationer, der blev givet til irakiske soldater. Nummer tre på listen var koppe-vaccine.
Disse to iagttagelser er en del af bagrunden for mistanken om, at
Irak har, har haft eller har forsøgt at komme i besiddelse af koppevirus til mulig brug som biologisk masseødelægelsesvåben. Og dermed en del af bagrunden for, at USA i disse uger forbereder vaccinationen af 450.000 medarbejdere i den amerikanske sundhedssektor, foruden af et ukendt antal militærpersoner der opholder sig i eller skal udsendes til ’højrisiko-områder’, læs: Irak og omegn.
Det er også en af grundene til, at USA i øjeblikket opkøber og producerer koppevaccine med det mål at skaffe 286 millioner doser på lager »for at sikre, at enhver amerikaner har en vaccine reserveret med hans eller hendes navneseddel på, i fald der skulle blive brug for det,« som den amerikanske sundhedsminister Tommy Thompson har sagt.
Koppevirus brugt i krigsførelse fortjener om noget betegnelsen masseødelæggelsesvåben, fordi det i modsætning til f.eks. miltbrand smitter fra menneske til menneske. I udåndingsluften fra en smittet person vil der være mikroskopiske aerosoler med virus, som kan indåndes direkte af en anden eller overføres via f.eks. tøj og sengetøj brugt af den smitteramte. De første symptomer viser sig en-to uger efter smitten i form af feber, voldsom hovedpine, nakke-smerter, opkastning, måske delirium og i løbet af nogle dage i form af udslet og væskende bylder, fyldt med koppevirus. En ud af tre smittede dør af sygdommen, de overlevende får typisk varige koppear, nogle bliver blinde.

Den store dræber
Kopper har gennem historien været en af de helt store epidemiske dræbere.
»I det 20. århundrede døde flere mennesker af kopper end ved alle væbnede konflikter lagt sammen,« vurderer dr. Tara O’Toole, chef for det amerikanske Center for Civilian Biodefense.
En intens, global vaccinationskampagne betød imidlertid, at man i 1977 i Somalia kunne registrere det sidste naturlige koppetilfælde og i 1980 officielt erklære den smitsomme, dødbringende sygdom udryddet. Siden har man – officielt – kun haft koppevirus-kulturer opbevaret to steder på kloden, efter aftale med Verdenssundhedsorganisationen WHO og under stærkt bevogtede forhold: hos det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta, USA – hvor man råder over 450 koppevirus-isolater – og på det statslige russiske Vektor-center for virus- og bioteknologisk forskning i Koltsovo i Novosibirsk.
Ifølge en WHO-beslutning skulle også disse to tilbageværende virus-depoter være destrueret ved udgangen af 1999, men den amerikanske Clinton-regering pressede en treårig udsættelse igennem, angiveligt for at muliggøre yderligere forskning i viruset. Med udgangen af 2002 udløb den endelige WHO-frist for destruktion, men inden da havde præsident Bush meddelt, at USA ønsker at bevare sin koppevirus-samling på ubestemt tid. En melding WHO’s eksperter har tilsluttet sig.
Det kan have sammenhæng med den amerikanske frygt for, at viruset i virkeligheden findes flere steder på kloden og kan tænkes brugt af ’slyngelstater’ eller terrorister til biologisk krigsførelse. En ny, hemmelig CIA-rapport, refereret af unavngivne kilder i amerikanske medier for nylig, siger, at der er en vis sandsynlighed, omend ikke nogen sikkerhed for, at Irak besidder koppevirus, og at også Nordkorea og Frankrig gør det, foruden Rusland og USA selv.
Ironien i beslutningen om at bevare de officielle koppevirus-lagre i USA og dermed også i Rusland er, at det godt nok giver bedre mulighed for at forske i beskyttelse mod koppe-udbrud, men samtidig fastholder risikoen for, at viruset kan falde i forkerte hænder.

Kun indicier
På Det Hvide Hus’ hjemmeside hedder det, at »det er muligt, men ikke bekræftet, at Irak besidder koppevirus.« Flere efterretnings- og andre informationer af blandet troværdighed bringes dog frem som belæg for den amerikanske bekymring. Den amerikanske mikrobiolog og rådgiver for den amerikanske regering Richard O. Spertzel peger på, at en naturlig koppeepidemi huserede i det nordlige Irak midt i 1970’erne. På det tidspunkt havde Irak netop indledt sit arbejde med at skabe masseødelæggelsesvåben, og Spertzel finder det »stærkt usandsynligt«, at Irak ikke benyttede lejligheden til at sikre sig et isolat af det pågældende koppevirus.
En anden mistanke er, at koppevirus er blevet leveret til Irak fra Rusland. Den tidligere chefforsker ved statsvirksomheden Biopreparat, dr. Kenneth Alibek, hoppede i 1992 af fra sit job, tog varigt ophold i USA og gav vidnesbyrd om, at Rusland i 1980’erne og 90’erne havde opretholdt et hemmeligt, men omfattende program for fremstilling af biologiske våben, uanset at Rusland i lighed med bl.a. USA i 1972 havde undertegnet konventionen mod biologiske våben.
Ifølge Alibek havde man bl.a. flyttet koppevirus fra det WHO-godkendte forskningscenter i Novosibirsk til hemmelige militære laboratorier, hvor betydelige mængder virus var blevet produceret.
Alibek og andre ikke-navngivne russiske CIA-kilder finder det
højst tænkeligt, at afskedigede eller underbetalte forskere fra det eks-sovjetiske program for biologiske våben har ladet sig friste til at sælge koppevirus til bl.a. Irak.
Med CIA som kilde har amerikanske medier én gang sat navn på ved at anklage en fremtrædende, nu afdød russisk virusforsker,
Nelja Maltseva, for tidligt i 1990’erne at have bragt irakerne koppevirus fra et virusforskningscenter i Moskva. Anklagen er blevet afvist som ’absurd’ af bl.a. WHO-eksperter, der har arbejdet sammen med Maltseva, foruden af de russiske myndigheder.

Provokeret epidemi
Hvorom alting er, så eksisterer mistanken om, at Irak besidder koppevirus.
Dermed eksisterer også frygten for, at et nært forestående amerikansk angreb på Irak kan udløse spredningen af viruset. Selveste CIA’s direktør, George Tenet, har advaret om, at netop et amerikansk angreb kan være det, der får en desperat Saddam Hussein til at gennemføre et biologisk angreb på USA eller på amerikanske soldater.
Det er blevet påpeget, at Saddam Hussein ikke behøver at sende virus-bærende raketter afsted mod amerikanske styrker. En enkelt selvmordsaktivist, der i stedet for et mavebælte med sprængstof indånder koppevirus og sætter sig på et fly til USA, kan være nok til at sætte en epidemi i gang.
Også normale Bush-støtter som f.eks. det konservative Cato-institute har kritiseret præsidenten for at spille hasard med den amerikanske befolknings sundhed.
»I sin iver efter at indlede et regimeskifte i Irak bringer Bush-regeringen med åbne øjne offentligheden i alvorlig fare – i sig selv en tvivlsom adfærd – men gør samtidig intet for at skaffe den beskyttelse,« mener Charles V. Pena, senioranalytiker ved Cato Institute.
Charles V. Pena mener, at den amerikanske regering hurtigst muligt bør gennemføre koppevaccination af hele den amerikanske befolkning på 280 millioner mennesker. Men selv hvis dette skulle være muligt, kan det ikke hindre, at smittespredende martyrer bringer virus til andre lande, der optræder som USA’s allierede i en eventuel krig.
Måske har Saddam Hussein slet ikke koppe-virus. Eller måske er han slet ikke vanvittig eller desperat nok til at slippe en dødbringende virus løs.
Hvis USA angriber, kan man bare krydse fingre og håbe.