Læsetid: 3 min.

Byen flytter på landet

En gruppe studerende giver et bud på fremtidens urbane landsby, som kunne ligge i Århus-forstaden Lisberg
15. januar 2003

Arkitektur
Det nyeste sker ikke altid i de største byer. Måske fordi der er mere plads på landet.
For et par år siden talte tallene deres klare sprog. Og Århus Borgmester, Louise Gade (V), lagde sammen med sin rådmand tallene sammen. Lisbjerg Sogn, seks kilometer nord for Århus, talte 940 indbyggere og 340 boliger. Som rådmanden og borgmesteren konkluderede: »I de seneste århundreder har Lisbjergs status været landsbyens.«
Men ifølge tre danske studerende, der kalder sig Effekt, behøver en landsby ikke længere være en landsby. Storbyerne har ikke længere monopol på urbanitet. Sagt på engelsk: »Urbanism of the new millenium is not devoted to the
site.«
For en lokal betragtning er Lisbjerg et naturskønt landskab. Men i en global optik træder også informationsteknologiske datascapes frem. Hvad er der sket?
Århus Kommune udskrev sidste år i maj en stor idékonkurrence om byplanlægning. Emnet var bakkelandskabet i Lisbjerg og omegn, et areal på 1oo.000 hektar, heraf 55.000 afsat til bebyggelse. Firmaer og erfarne arkitekter har budt på prisen. Førstepræmien på 350.000 kroner blev imidlertid i går tildelt to arkitekturstuderende, Sinus Lynge og Tue Foged, og filsofistuderende Kristoffer Weiss.

Realistisk arkitektur
Valget er overraskende. Dommerkomiteens beslutning om at vælge et projekt, man indenfor samtidskunsten ville kalde ’ungt’, hilser de studerende velkomment med trefoldig respekt. De kalder det ’modigt’. Vindernes rolle i den kommende byudviklingsproces er endnu ikke afgjort. Som Tue Foged forklarer: »Det er en idékonkurrence og ikke et projekt, der er parat til at blive udført, men til at blive udviklet«.
Arkitektens rolle er ikke givet på forhånd. Dommerkomiteen fremhæver i sin betænkning sit bud på procesorienteret byplanlægning. Allerede i de tidligste faser af processen skal man indtænke de grupper, der ud over arkitekterne, har interesse i byen.
Tue Foged forklarer i den forbindelse sit syn på arbejdsdelingen: »Det er ikke et spørgsmål om originalitet, men realitet. Man må se på de andre faktorer, der faktisk dominerer i byudviklingsprocessen – altså også de økonomiske, de demografiske osv. I stedet for at opfatte arkitekten som en, der konkret formgiver, kan man betragte ham eller hende som en, der styrer en proces. Arkitekten skal inddrage folk med andre kompetencer i tænkningen af byens fremtid«.
Arkitekten bliver altså ansvarlig for vidensdeling. Han skal konsultere kompetencer. Og konsultere politikere, arkitekter, erhvervsdrivende, borgerne, og kunstnere.
I den nærmest programmatiske introduktion formulerer Effekt sin position som et opgør med modernismen. Arkitekterne problematiserer ikke kun den »dehumaniserende« ghettoisering, men også overordnet, det de kalder for »the masterplan.« D.v.s. ideen om totalløsninger.
Kristoffer Weiss udtaler: »Vi foreslår processtyring frem for planlægning dikteret af en ’masterplan’, som man alligevel ender med at ændre«.
Lisbjerg har en lang historie med gravhøje, forte og flerlængede bondegårde. Men Effekt vil personalisere historien. Måske som historier. Effekt advokerer for ’værdiplanlægning’. På et såkaldt ’værdikort’ angives rum for sociale og økonomiske aktiviteter, æstetiske kvaliteter, byrum og hvilke interessegrupper, der kunne have gavn af analysen. Ifølge dommerbetænkningnen er kortet det »nærmeste man kommer en bebyggelsesplan i traditionel byplanmæssig forstand«.
Vinderforslaget udgøres af farvestrålende plancher, hvor de overordnede træk for et dynamisk byrum eksemplificeres med computermanipulerede billeder, kaldet prototypedesigns.
På landet grænser bebyggelse op til naturen. Det ligner et sammenstød. Effekt tænker sig den nuværende landsby som fremtidens urbane, dynamiske by:
– Det lyder som et paradoks – en urban landsby?
Men Kristoffer Weiss mener man bør se Lisbjerg i en større sammenhæng: »Man kan betragte området som en del af et meget større netværk, en del af Århusnetværket, som igen er en del af et større netværk. I netværkssamfund handler urbanitet ikke kun om tæthed, men om villighed til at indgå i et større netværk«.
I den konkret-fysiske verden har man i rapporter overvejet andre forbindelser til landsbyen end det eksisterende vej- og motorvejsnet omkring byen. Og Århus Kommune angiver de nord-nordøstlige marker i kommunen som byens vækstretning. Lisbjerg kunne blive et nyt trinbræt til Århus.
Dommerkomiteen med Bjarke Ingels fra den unge tegnestue Plot og manden bag Kaospiloterne,
Uffe Elbæk, er tilfredse med den høje kvalitet af projekterne:
»Konkurrencen har resulteret i en bred vifte af forslag, der på glimrende vis illustrer hvilket stade byplanlægningen i Danmark i øjeblikket befinder sig på«.

*64 forslag blev indsendt. Andenpræmien på 250.000 kr. gik til Tegnestuen Force 4, tredjepræmien på 200.000 til JWH Arkitekter. Yderligere blev fire projekter præmieret med indkøb på hver 50.000 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her