Læsetid: 4 min.

Dankort-gebyr vil skade samfundet

Bankerne vil indføre gebyr på dankort. Men analytikere mener, at det vil reducere dankortets store udbredelse. Til skade for ikke bare forretningerne og forbrugerne, men også for bankerne
6. januar 2003

Dankortets fortsatte udbredelse og beståen er af vital betydning for det danske samfund, og systemet er i kraft af sin store udbredelse helt unikt i international sammenligning – næsten alle danske borgere og butikker bruger dankortet.
Det risikerer bankerne nu at sætte over styr ved at kræve, at der skal betales et gebyr hver eneste gang dankortet bruges. Det mener flere bankanalytikere.
Bankerne har igennem deres brancheorganisation Finansrådet i lang tid søgt at få folketingspolitikerne til at ændre betalingskortloven, så bankerne legalt kan opkræve et gebyr fra supermarkederne, servicestationerne og alle andre betalingsmodtagere, hver gang en kunde betaler med dankort. Men det er en rigtig dårlig idé, mener bankanalytiker Bjarne Jensen, fra Bjarne Jensen Consult.
»Samfundet må spørge sig selv: Hvordan får vi bedst penge til at vandre rundt? Jeg er af den overbevisning, at samfundet selv skal eje sin infrastruktur. Tag jernbanen som eksempel. Her ejer vi alle sammen skinnerne igennem Banestyrelsen, og så kan togoperatører leje sig ind. Det sikrer mest mulig konkurrence, uden de ulemper monopoler betyder. Anderledes er det med f.eks. tele-infrastrukturen og penge-infrastrukturen. Man gjorde en stor fejl ved at sælge TeleDanmark og dermed telefon-kobberet, ligesom det offentlige fra start skulle have sat sig hårdere på PBS (der driver dankortet, red.),« siger han, og foreslår en ’banestyrelse’ på dankortområdet.

Amerikanske tilstande
Bjarne Jensen mener, at indførelse af gebyrer vil få store konsekvenser, og at hele samfundsøkonomien vil tabe. Danmark har som et af meget få lande i verden ét fælles system, der sikre smidig og sikker udveksling af penge og betalinger mellem alle borgere og virksomheder. Hvis der indføres gebyrer på hver eneste af disse transaktioner, risikerer man at svække hele omsætningen og aktiviteten i økonomien, fordi folk synes det bliver for besværligt at købe ydelser af hinanden.
»Det er vigtigt at sikre et system, hvor man billigt og effektivt kan udveksle penge. Det har vi nu, og det bør vi værne om og fastholde. Det er dette debatten bør handle om, mere end om hvem der skal betale for driften af systemet,« siger Bjarne Jensen.
Han frygter amerikanske tilstande, hvor kunderne trods et fuldstændigt liberaliseret kortmarked er tvunget til at have fire-fem kort, for at kunne betale, og hvor butikkerne ligeledes må abonnere på fire-fem forskellige systemer, for at kunne modtage alle kunder.

Dankort-fordelen
Også Kim Valentin, der som direktør i Finanshuset i Fredensborg lever af at rådgive privatkunder om bankforretninger og privatøkonomi, er skeptisk overfor bankernes gebyrplaner.
»Det er typisk bankerne at begynde at opkræve gebyrer, når først man via en gratisordning har lokket forbrugerne til at bruge dankortet og dermed skabt behovet. Bankerne kunne have sagt fra starten, at der ville være gebyr på dankortet. Det hjælper jo ikke at komme her næsten 20 år senere, og lægge gebyrerne på,« siger han
»Grundlæggende mener jeg ikke, at bankerne skal tjene på gebyrer, men i stedet må basere deres indtjening på rentemarginalen, og formidle korte indlån og lange udlån,« siger Kim Valentin, der dog mener, at det kan være i orden at kræve en ydelse for visse former for betalingsformidling.
»Men det kan ikke passe, at forbrugeren skal have omkostninger ved at bruge pengene på de konti, som bankerne opfordrer os til at oprette. Der er jo store fordele også for bankerne ved dankortet. Systemet er en af hovedårsagerne til, at de har kunnet slanke sig de sidste 10-15 år. Det at drive bank i dag er pga. dankortet lang mindre arbejdskraftintensivt, end det var tidligere, og man har kunnet spare en masse ansatte, der tidligere var ansat til at flytte kontanter, og i realiteten udføre hovedløst arbejde med at optælle penge osv.« siger Kim Valentin.

Principielt ligeglade
Hos bankernes brancheorganisation Finansrådet fastholder man rimeligheden i kravet om at indføre gebyrer på dankortet.
»Vi producerer en ydelse, som detailhandlen har fordel af. Derfor vil vi opkræve et gebyr,« siger vicedirektør i Finansrådet Klaus Willerslev-Olsen.
Han mener ikke, at gebyrerne risikere at betyde dankortsystemets endeligt, eller en væsentlig reduktion i dets udbredelse.
»Mange tror, at gør man ingenting, så består dankortet. Det er ikke rigtigt. Netop hvis man vil bevare dankortets enestående store udbredelse, er det nødvendigt med gebyrer,« siger Klaus Willerslev-Olsen, der fortæller, at sagen har høj prioritet i Finansrådet.
»Vi har ventet længe på en afklaring af det her. For samfundet er det væsentlige selvfølgelig, at distributionen af penge sker på den mest hensigtsmæssige måde, og her er de elektroniske transaktioner langt at foretrække. Set fra bankernes
synspunkt må folk bruge den distributionsform de vil, så længe de vil betale for den. Selvfølgelig er der ingen pengeinstitutter der ønsker at gå tilbage til kontanthåndtering. Der er mange risici og det er tåbelig beskæftigelse af medarbejderne. Men principielt er vi ligeglade,« siger Klaus Willerslev-Olsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu