Læsetid: 5 min.

Danskere i Sundance

En lille håndfuld danske film har i år fundet vej til filmfestivalen Sundance, som foregår i den lille skisportsby Park City og er det vigtigste udstillingsvindue for uafhængige, amerikanske film
24. januar 2003

(2. sektion)

Filmfestival
Når man siger Park City, Utah, så tænker de fleste nok på sidste års vinter-OL, og Sundance Film Festival siger vel også de færreste danskere noget – men det gør til gengæld navne som Steven Soderbergh, Quentin Tarantino, Darren Aronofsky,
Bryan Singer, Todd Solondz, Robert Rodriguez, Paul Thomas Anderson, Neil LaBute og Coen-brødrene.
De har alle det til fælles, at deres debutfilm, fra Sex, løgn og video til Blood Simple, har haft premiere på Sundance Film Festival i den lille skisportsby og efterfølgende fået deres internationale gennembrud.
At bringe fokus på instruktører og film, som produceres udenfor det etablerede Hollywood-system, var netop også skuespilleren og instruktøren Robert Redfords mål, da han i 1981 skabte The Sundance Institute. Det er herfra, at festivalen udsprang i 1985, selvom den først fik sit nuværende navn i 1991.

I fint selskab
Siden da har de film, som er blevet ’opdaget’ i Sundance, gået deres sejrgang på store europæiske festivaler. Og blandt de seneste års hits finder vi The Believer, Girl Fight, You Can Count on Me, Memento, In the Bedroom, og Hedwig and the Angry Inch, som alle heldigvis har fundet vej til danske biografer.
Selvom det i høj grad er de uafhængige, amerikanske film, som dominerer festivalens program (og konkurrerer i Dramatic Competition), så har der i de seneste år også sneget sig ikke-amerikanske film ind i programmet, ikke mindst på grund af festivalens mangeårige programlægger, Geoff Gilmore.
Film som Zhang Yimous Vejen hjem har været vist i festivalens World Cinema program, hvor der i år optræder to danske spillefilm, Nicolas Winding Refns Fear X og Susanne Biers Elsker dig for evigt, og den irsk-spansk-danske Song for a Raggy Boy af Aisling Walsh.
Sidstnævnte er co-produceret af danske Michael Lunderskov (The Zookeeper) og Peter Garde fra Zentropa. Filmen foregår i 1939 og fortæller en gribende og sand historie om en katolsk opdragelsesskole for drenge i Irland.
Aidan Quinn spiller en lærer, som sætter sig op imod den tyranniske og sadistiske præst (Iain Glen), der er ansvarlig for børnenes opdragelse. Den barske film er sikret dansk premiere og har indtil videre været én af de bedste modtagne på festivalen. Publikum ligefrem hujede og klappede over en scene, hvor Quinn lægger sig mellem Glen og de drenge, han er ved at mishandle.
Susanne Bier, som havde Mads Mikkelsen med til at præsentere sit dogmehit Elsker dig for evigt, fik også en flot modtagelse, og da den allerede er sikret amerikansk distribution, så gav det en god indikation af, at filmen godt kan gå hen og blive en pæn succes i USA. Om det også betyder, at den får en Oscar-nominering, ved vi først om en måned.

Original og helstøbt
Set med danske øjne var der nok størst spænding omkring verdenspremieren på Nicolas Winding Refns engelsksprogede debut, Fear X. Den psykologiske thriller tager publikum med på et fascinerende og mystisk opklaringsarbejde med Harry Cain, der forsøger at finde sin kones morder.
Med musik af Brian Eno og en ualmindeligt underspillet John Turturro i hovedrollen er det en film, som cementerer Refns status som en af Danmarks mest markante filmskabere – herhjemme har han tidligere lavet Pusher og Bleeder.
Ved premieren sent søndag nat var det en nervøs Refn, der gik på scenen efter filmen og fik velfortjent hyldest. Blandt publikum var veteranen Jørgen Leth, som efterfølgende kaldte Fear X en af de mest originale og helstøbte film, han havde set i meget lang tid.
I World Cinema serien optræder blandt andre også Danny Boyles zombie-action-thriller 28 days Later, Gurinder Chadras fodbold-komedie Bend It Like Beckham, Fernando Leon de Aranoas socialrealistiske hverdagskomedie Mondays in the Sun og Islandske Baltasar Kormakurs sorthumoristiske familiedrama The Sea.

Også Vinterberg
Mens Refn og Bier er i internationalt selskab, så er Thomas Vinterbergs stort anlagte kærlighedsfilm It’s All About Love kommet med i festivalens premieresektion, som ellers er forbeholdt amerikanske film.
Her vises han sammen med film som Keith Gordons Dennis Potter-filmatisering The Singing Detective, Dan Algrants People I Know med Al Pacino, James Foleys Confidence med Dustin Hoffman og Neil LaButes The Shape of Things. Film, som alle har haft større budgetter end festivalens gennemsnitlige, uafhængige film samt ved at have stjerner i hovedrollerne.
Der har i de seneste år ellers været en tendens til, at Hollywoodstjerner er blevet mere villige til at medvirke i små, billige eksperimenter, og Park City har da også fået besøg af en række af dem, fra nye divaer som Jennifer Lopez til veteraner som Jane Fonda.
Filmene i premieresektionen er også mere mainstream, men der var rørende enighed om, at Vinterberg ikke er med i den kategori. Denis Seguin, som anmeldte filmen for branchebladet
Screen International, kaldte It’s All About Love én af de mest originale og fascinerende filmoplevelser, han havde haft længe, og roste både skuespillerne og Vinterberg, selvom han indrømmede, at den nok kunne blive svær at sælge.
Publikum var efter premieren lige så delte, reaktionerne spændte fra vild jubel til det helt uforstående. Og det kom Vinterberg til at mærke, da han svarede på spørgsmål fra publikum efter forestillingen. Som sædvanligt svarede han godt for sig, men nægtede dog at forklare filmen.
Interesserede købere meldte sig straks, men midt på ugen var It’s All About Love endnu ikke solgt til det amerikanske marked.

Bleg kopi
Der er dog ingen tvivl om, at It’s All About Love er den mest interessante film i premieresektionen, hvor der ellers var store forventninger til The Singing Detective og Oliver Stones interviewfilm med Fidel Castro, Comandante.
Sidstnævnte sikrede sig i hvert fald pressens opmærksomhed, men man kan højst kalde hans film interessant, for Stone er tydeligvis hverken journalist eller dokumentarist og får ikke meget ud af den unikke situation at have haft adgang til Castro.
Det samme kan siges om Keith Gordons remake af Dennis Potters banebrydende tv-serie fra midt 80’erne. Selvom det faktisk var Potter selv, der skrev manuskriptet til filmversionen af The Singing Detective, så er den en bleg kopi af tv-originalen og trods en forrygende præstation af Robert Downey Jr. i titelrollen (og Mel Gibson som skaldet psykiater) formår den ikke at fange publikum i nær samme grad som serien.
Det lykkes heller ikke Al Pacino at redde People I Know fra at blive hurtigt glemt. Den tynde historie, om en nedkørt PR-mand, der kæmper for at finde meningen med sit liv på dagen, som viser sig at være hans sidste, har sine lyspunkter, ikke mindst på grund af skuespillerne, men man under Pacino en bedre skæbne end denne.
Det samme må også siges om Dustin Hoffman optræden i James Foleys fuskerkomedie Confidence, hvori Hoffman spiller en psykopatisk skurk. Det er ikke en film, som har mange chancer for at nå de danske biografer og godt det samme.

*www.sundance.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu