BERLIN Roland har taget morgentoget fra det vesttyske Bielefeld, tre timer fra Berlin, for at vare med denne formiddag. Til daglig er han skolelærer og formand for lokalafdelingen af det reformerte kommunistparti, PDS.
»Mindedagen for Karl og Rosa er årets vigtigste manifestation,« siger han, mens vi bevæger os mod kirkegården i Friedrichsfelde, hvor DDR i 1951 indrettede en officiel mindelund for særligt ærværdige kammerater også selvom hardlinerne mente, at der la for mange socialdemokrater begravet her.
Kulden er sibirisk, mange demonstranter har taget pelshue på.
»Marx, Lenin, Stalin viva, viva, viva,« lyder slagordet i denne sektion af demonstrationen, der ender på kirkegården.
Det forlyder, at medlemmer af den tidligere generalsekretær Erich Honeckers støttefraktion går med, det næsten udslettede østtyske ungdomsforbund FDJ har rullet de blå faner med solopgangen ud.
Roland fniser forarget.
»Det er ufatteligt, at MLPD (det marxisk-leninistiske parti) har lov at gå med, sådan som de fører sig frem,« mumler han.
To martyrer
Op mod 80.000 mennesker er på vej mod Socialisternes Mindelund, mange med en langstilket, rød plastic-nellike i hånden. Under en svær granit monolit med påskriften »de døde maner os« ligger socialismens to martyrer, der blev myrdet af frikorpsfolk i 1919.
»For mig var Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht store socialistiske personligheder, der kæmpede for en bedre verden. Mordene betød, at Tysklands kommunister mistede deres ledelse og at stalinisterne kunne erobre KPD. Dermed blev kampen for retfærdighed forsinket,« dikterer en rank 71-årig mand til journalistens notesblok. Den 71-årige vil være anonym, fordi han har samme navn som en prominent østtysk kommunist »det vil bare føre til forvekslinger,« forudser han og dem vil han meget gerne undgå. Frem til DDRs sammenbrud i 1989 misbrugte regimet martyrernes minde, mener han.
Skalmeje-orkesteret »Fritz Weineck« trutter kommunistiske klassikere foran kirkegården; skalmejen er et særpræget instrument, en trompet forsynet med en halv snes båt-horn.
Claus Christophersen og Tommy Skarborg er kommet helt fra København. De er medlemmer af KPiD »ikke DKP,« betoner de.
»Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht er navne, det er værd at mindes. De var uskyldige ofre for kapitalens magt da de begyndte at organisere arbejderklassen, blev de for synlige,« siger de.
Er det ikke lidt gammeldags?
»Gammeldags?! Det er da ikke gammeldags at støtte arbejderklassens kamp. Kapitalismen skal smides ad helvede til.«
Nej til Irak-krig
Efter et par timer er gravene dækket af et tykt lag nelliker blandt mange, mange andre har pensionisten Rahel Springer fra Leipzig lagt en. Hun er her med en gruppe unge fra antifascisternes forbund, VVNBDA.
Et budskab til nutiden
Har Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht et budskab til nutiden?
»Absolut,« svarer Rahel. »Ønsket om retfærdighed fortsætter, og man skal ikke give op, selv om det kan koste en livet. Karl Liebknechts sidste artikel endte med ordene trods alt og de gælder fortsat. Jeg har oplevet en verdenskrig, og jeg vil gøre meget for, at mine børnebørn ikke skal opleve noget tilsvarende.«
De yngre kammerater fra VVNBDA nikker. Trods alle meningsforskelle blandt de socialistiske grupperinger og stalinistiske sekter har årets demonstration en samlende overskrift; nej til Irak-krigen.
»Der er meget at gøre,« siger Paul Bauer, der er talsmand for forbundets 11.000 medlemmer.
*Lyt til skalmajen på: http://home.t-online.de/home/Fritz.Weineck/cd.htm
