Læsetid: 6 min.

Eliteidrætten holder skansen

Team Danmarks direktør gør status efter et godt sportsår med politisk turbulens
7. januar 2003

Eliten
Dette er slutningen på et interview, der begyndte bagfra, ret spontant, før frakken var kommet helt af på -Team Danmark-direktør Preben Kragelunds åben-dør kontor i Idrættens Hus.
Hvad hjertet er fuldt af, som man siger – og det er for tiden ikke doping-problemer – men »tivoliseringen af sporten«, som Ekstra Bladets tv-anmelder Hans Flemming Kragh kaldte sammenrodet af underholdende snik-snak og ren sport, dengang TV2 var ung.
Så du Sport 2002? – årsrevyen, som DRTV sendte i den bedste sendetid i lørdags i samarbejde med Team Danmark og Messecenter Herning?
Var det for meget underholdningsshow og for lidt ren sport – plastret til med store firma-reklamer i studiet med det Shell-røde gulv. Var det for herningsk på den der kræmmeragtige måde, der på nudansk kaldes entreprenant?
Godt eller skidt, underholdende eller tivoliseret, så trak showet godt en million seere i gennemsnit over de små tre timer på skærmen. Og det toppede med 1,3 millioner.
For DR-sportens redaktionschef Peter Nørrelund var seertallene bevis på, at »vi denne gang havde lavet den rigtige cocktail af sport og underholdning«.
Hvad Kragelund personligt mener om balancen mellem de sportslige højdepunkter fra det forgangne år og det rene show med fokus på de festklædte, kendte sportsfolk og deres kærester, koner og mænd, vil han først delagtiggøre medspillerne i på evaluerings-mødet i januar.
»Men denne gang er der virkelig noget at evaluere,« siger han polisk.
Deri kan man lægge, hvad man tror, når man nu samtidig ved, at Team Danmark-direktøren har arbejdet intenst med elitesport, medier og markedsføring i de to årtier, hvor elitesport og tv har udviklet sig i kvantespring. Generelt mener direktøren, at der både mangler plads og tid i medierne til at formidle sporten, som den sublime oplevelse og nydelse, den i sig selv kan være.

Vilkår og balance
»Men lørdag aften i prime time skal der leveres seere, og derfor tunes sporten op som familieunderholdning, der kan trække mindst en million hen foran skærmene.«
»Ellers får man bare ikke den bedste sendetid på årets sidste lørdag,« konstaterer direktøren.
Men derfor kunne man jo godt holde balancen resten af året og give plads til mere end det mest populære – håndbold og fodbold.
»Jeg kan godt forstå, at det ikke så interessant at vise sport, der kun trækker 10.000 seere. På den anden side giver DR og DR2 plads til smalle programmer i andre genrer. Det burde også omfatte sporten, så mindre sportsgrene får en chance på en offentlig kanal som Danmarks Radio. Uden tv-eksponering og de indtægter, der følger med, kan de små sportsgrene ikke udvikles,« siger Preben Kragelund.
Han indrømmer, at situationen er nøjagtig den samme på public service-kanaler i nabolandene, men det afholder ikke Team Danmark fra at have stillet sig i spidsen for en analyse, der skal vise, hvad DR og det privatiseringstruede TV2 har sendt af sport de sidste fem år.
»Da de ikke bare vil ud med oplysningerne, må vi selv undersøge tingene, for vi ønsker en diskussion om emnet. Undersøgelsen skal være grundlag for den debat om sporten i offentligt TV, som vi ønsker at starte,« eliteidrætsinstitutionens direktør.
At den nye VIASAT Sportskanal ikke er blevet så dansk og så bred, som nogen troede, når Team Danmark var medspiller, kan Kragelund godt forstå. Men han er ikke utilfreds, for det er første år, og det har været lærerigt. »Vi skal være mere aggressive og presse Viasat Sport mere for at komme igennem med vore ønsker. Men vi skal også udvikle sporten og arbejde for at gøre den seværdig. Der kommer ikke noget af sig selv,« siger Kragelund.
Team Danmark er sat i verden for at hjælpe dansk eliteidræt til at skaffe flere medaljer hjem til Danmark fra OL, VM og EM. Ikke for enhver pris, for etikken og de sociale hensyn til udøverne har topprioritet i den danske model.
På trods af, hvad Danmarks Idræts-Forbunds formand Kai Holm har sagt om Team Danmarks opskruede medalje-ambitioner, går det ganske godt.
Kragelund erkender, at der har været nogle år omkring årtusindskiftet, hvor Team Danmark har været presset i defensiven. Hvor man skulle ud og godtgøre, at man var de 100-125 millioner kroner årligt værd i guld, sølv og bronzemedaljer. Sammenlignet med, hvad Norge, Sverige, Finland og Holland har vundet – og set i forhold til Team Danmarks omkostninger.
Men nu er man »igen i offensiven, fordi vi hele tiden har sat de aktive i centrum og arbejdet videre trods alle politiske storme. Apropos medaljerne synes Kragelund, man skal vurdere samlingen i perioder på fire år med OL som afslutning – også kaldet olympiader. Gør man det, går det rigtigt godt, som Informations sammentælling fra Team Danmarks start i 1985 viser.
Fremgangen er tydeligt – og sidst i 90’erne nåede man et niveau på firs medaljer som årligt gennemsnit. 2002 gav 82 medaljer i officielle EM og VM-konkurrencer med sejlsport og badminton som dem, der som altid trak godt opad.
Ambitionen er 10 medaljer til næste OL i Athen 2004. Fire mere end ved hver af de seneste tre olympiske lege.
Realistisk – eller urealistisk som hævdet af den Team Danmark-kritiske DIF-formand Kai Holm – så bliver 2003 prøvestenen for Team Danmark: Det er i de næste 12 måneder, at OL-kandidaterne klare kvalifikationskravene. Resultaterne vil gøre Team Danmark – og alle vi andre – klogere på holdbarheden i det OL-potentiale på 25-30 danske medaljer, som Team Danmark og de olympiske specialforbund har som udgangspunkt for den målsætningen på ti OL-medaljer i 2004.
Det kommende år bliver også prøvesten for den nye topsatsnings-støtte, der blev sat i gang efter OL 2000.
Det tog mere tid at lave disciplin-analysen med specialforbundene, end Team Danmark havde vurderet, erkender elitedirektøren. Derfor skabte det nye støttekoncept i overgangsfasen i 2001 uro og usikkerhed i rækkerne, fordi mange forbund ikke vidste, hvor de stod, og hvilken økonomisk støtte, de kunne forvente fremover. Den situation brugte DIF’s formand, Kai Holm, efter Kragelunds opfattelse til at fiske i rørte vande med en skjult dagsorden, der i dag er helt åben:
Nedlæg det egenrådige, bureaukratiske og dyre Team Danmark, der har sat sig tungt på eliteidræt og specialforbund, så det mere demokratiske DIF og de enkelte sportsgrene får deres elitearbejde tilbage, så vi sparer dyr dobbeltadministration og får bedre resultater.
»Vi har ikke problemer med specialforbundene, men det må Kai Holm have, når han som formand for en paraplyorganisation ikke tror mere på sine medlemsforbund,« siger Team Danmark-direktøren og genopliver sidste vinters skrappeste udtalelse fra Team Danmarks bestyrelsesformand Erik Nielsen: »Kai Holm skader dansk eliteidræt.«

Taler ikke sammen
Kragelund konstaterer tørt, at Team Danmark og DIF ikke taler sammen på det politiske niveau, ikke har gjort det siden forårets konfrontationer – og nok heller ikke kommer til det efter det forsoningsmøde først i det nye januar, som DIF endelig har fået sat dato på.
Lige nu foregår den egentlige diskussion om Team Danmark og fremtiden i det udvalg kulturministeren har nedsat som forløber for en revision af eliteidrætsloven, der forventes i efteråret 2003.
Også dér er opgaven med at skaffe flere medaljer til Danmark nedfældet, hvortil Kragelund siger:
»For at opfylde det mål skal eliteidrætten enten have flere penge, end den får i dag, eller også skal vi skære elitebegrebet mere til. Så der kan satser flere penge på færre idrætsgrene og stærkere kandidater. Vi kan ikke det hele i en verden, hvor konkurrencen skærpes og det kræver mere og mere tid og stadig flere økonomiske og menneskelige ressourcer bare at udvikle sig til at holde niveauet,« siger Team Danmarks direktør.
Han synes, at det er flot, at Danmark er nr. 26 i verden – lige foran Norge og lige efter Finland, Holland og Sverige - på en rangliste udregnet efter placeringer i olympiske finaler (nr. 1 til 8) mellem 1988 og år 2000.
»Vist er der blevet flere mesterskaber og medaljer at vinde, men der er også kommet 40 nye lande til de forløbne år, så der nu er 200 nationer, der kæmper om guldet. Derfor er resultatet i 2002 absolut godkendt.«

FAKTA
Metal
*Samlet dansk medaljehøst i OL, VM og EM fra Team Danmarks start
i 1985 til og med 2002:
1985: 35
1986: 31
1987: 45
1988: 63 (OL: fire)
1989: 46
1990: 67
1991: 63
1992: 74 (OL: seks)
1993: 75
1994: 80
1995: 67
1996: 72 (OL: seks)
1997: 75
1998: 86
1999: 81
2000: 101 (OL: seks)
2001: 59
2002: 82

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her