Spot
En franskmand ville næppe tro det, men den er god nok: Marina Zenovitj havde virkelig aldrig hørt om Bernard Tapie. Ikke før dén aprilaften i 1997, hvor hun i Los Angeles er til en screening på en ny film af Claude Lelouch Mænd, kvinder: en brugsvejledning. Den franske instruktør er selv til stede, og umiddelbart inden filmen stiller han sig op og afleverer følgende dedikation:
»Denne film er tilegnet filmens stjerne, Bernard Tapie, som i aften sidder i fængsel.«
Marina Zenovitj tænker; »Hvem fanden er Bernard Tapie?«
Og det er et af de bedste spørgsmål, man kan stille.
Hun ved det næppe i selve øjeblikket, Marina Zenovitj, men sådan et spørgsmål kan ændre en persons liv. Der skal ikke mere til et par ord, en lille undren først er man mystificeret, og snart er man besat. I en sådan grad, at Marina Zenovitj ender med at bruge de fleste ledige stunder af tre et halvt års liv på at søge svar på sit spørgsmål. Eller rettere svarene.
Om pengemanden, svindleren, ministeren, popsangeren, fodboldklubpræsidenten, playboyen, bestikkeren, forfatteren, straffefangen og tv-værten Tapie er det nemlig svært at sige noget dækkende, ud over at alle har en mening om ham. Det opdager Marina Zenovitj, da hun kort tid efter screeningen skal en tur til Frankrig. Her spørger hun folk på gaden, hvem denne fængslede skuespiller dog er.
»Skuespiller? Han er ikke skuespiller,« lyder standardsvaret.
Og alt efter hvem hun spørger, får Marina Zenovitj oplyst, at Bernard Tapie er en svindler, en fremragende politiker, en lille mand, en stor mand, en helt, en skurk, en...
Hun beslutter sig for at lave en dokumentarfilm.
Man kan se den på DR2 i aften, og den handler for en stor del lige så meget om Marina Zenovitj, som om Bernard Tapie. Han har nemlig ikke lyst til at møde hende, opdager hun snart. Og derfor må hun under de i alt 15 ture, hun tager til Frankrig for at lave filmen, optage Tapie i al hemmelighed. Belure ham på afstand og den slags. Indtil den lykkelige slutning, hvor han endelig indvilger i at tale med hende. Hvorfor ville han forresten ikke fra starten, denne mand, som har gjort sig inden for alle tænkelige medier? Han troede, hun blot var endnu en forelsket galning.
Men hun var altså kun besat, forklarer Marina Zenovitj. Af denne nu 58-årige charmør fra små kår, der gik fra at være dørsælger til at eje Adidas. Som bragte fodboldklubben Olympique de Marseille til europæisk storhed og senere til fald. Som blev minister under Mitterrand. Og som skriver bøger og laver teater og film og på den ene eller den anden måde gør indtryk på alle.
Hvorfor han er værd at beskæftige sig med.
Hvem er Bernard Tapie? DR2 kl. 19.55
