Hjemme er bedst
*Jodie Fosters register som skuespiller rækker fra det intellektuelt skarpsindige i Ondskabens øjne til mere enfoldige naturer, som i Anklaget.
Hun er også en god instruktør, hvilket hun beviser i komedien Home for the Holidays fra 1995. Her brillerer en anden af Hollywood fysisk små, men åndeligt store damer, Holly Hunter, i rollen som en enlig mor, der efter at være blevet fyret fra sit job i New York vender hjem til familien i Baltimore på thanksgiving-ferie. Hun ved, hvad der venter hende: et overgearet forældrepar, en drillepind af en bøssebror (dog også kærlig), en åndsfremmed søster og svoger og en excentrisk tante, specialist i pinagtige scener. Kort sagt den pukkelryggede familie i renkultur.
Men i stedet for Lars Norénsk sejpineri får man et familieportræt tegnet med let, humoristisk hånd og sans for at afdække de begravede lag af ømhed og kærlighed, der længe har skjult sig bag den rituelle kævle-jargon. Jodie Foster får det bedste frem i sine spillere fra Charles Durnings på én gang elskelige og irriterende far til Robert Downeys Jr.s kvikke charmetrold af en bror, der elsker practical jokes. Måske denne interessante skuespillers allerbedste præstation. Blandt de øvrige medvirkende er Anne Bancroft og Geraldine Chaplin.
Home for the Holidays. DR 2, kl. 20.00-21.40
Bugsy Malone
*Jodie Foster var kun 14 år, men allerede en erfaren trouper, da hun spillede en gangsterpige, der driver sine hundekunster i Fat Sams smugkro i New York år 1929.
Alan Parker præsterede i 1976 en af sine talrige tour de force-iscenesættelser, da han satte denne gangsterfilm op med 12-14-årige i hovedrollerne, med masser af gangsteropgør, men kun skum i geværerne.
Dygtigt skruet sammen, men personligt bryder jeg mig ikke meget om børn som dværg-voksne på film, som berøver børnene deres to vigtigste kvaliteter: ægthed og spontanitet.
TV2 Zulu, kl. 20.00-21.30
Hånden på vuggen
*Som 52-årig år brød Curtis Hanson for alvor igennem med L. A. Confidential (1997) efter James Ellroys politithriller.
Inden da havde han været respekteret filmkritiker og minsandten også manuskriptforfatter til den canadiske Elliott Gould-filmatisering fra 1978 af Anders Bodelsens spændingsroman Tænk på et tal.
Derefter indledte Hanson et samarbejde med kult-instruktøren Samuel Fuller og var med til at skrive Fullers raceproblematik-drama White Dog fra 1982. Og efter et par nydelige krimistiløvelser, Vidnet i vinduet (1986) og Ingen udvej (1990), fik Hanson så endelig i 1992 en publikumssucces med Hånden på vuggen.
Her spiller den blonde Rebecca De Mornay en psykopatisk barnepige, der indynder sig hos sine arbejdsgivere en nydelig, omend selvtilstrækkelig kernefamilie. Barnepigen viser sig dog at have morderiske hensigter. Filmen er en diabolsk metodisk stiløvelse, der viser Hansons solide fortælletalent i den dygtige manipulering med spændingseffekterne.
The Hand That Rocks the Cradle.
TV3+, kl. 21.00-23.05
