(2. sektion)
Manifest
LOS ANGELES Mange mennesker ærgrede sig sikkert over, at skuespilleren Martin Sheen ikke var den rigtige præsident, da han i december afholdt en pressekonference i ægte præsidentiel Washington-stil.
Forskellen var, at den ikke fandt sted i Det Hvide Hus, men derimod i Les Deux Cafés, et in-sted i Hollywoods forlystelsesliv, og at Sheen forklarede, hvorfor USA efter hans mening ikke bør indlede en krig mod Irak. Skuespilleren, som spiller USAs præsident i tv-serien West Wing, var ydermere flankeret af rigtige eksperter, bl.a. en admiral fra den amerikanske flåde, der var med til at underbygge hans antikrigs-synspunkter med saglig sagkundskab.
Sheen var også omgivet af, hvad han kaldte »sit hold« en delegation af omkring 100 Hollywood-berømtheder, som alle har underskrevet en appel om, at »USA bør vinde uden at føre krig.«
Appelteksten er kortfattet og blottet for pacifistiske bevægelsers typiske venstrefløjsretorik:
»Vi er alle amerikanske patrioter. Og vi er alle af den opfattelse, at Saddam Hussein ikke bør tillades at have masseødelæggelsesvåben. Vi støtter derfor FNs grundige inspektioner for at sikre en effektiv afvæbning af Irak. Derimod finder vi, at en præventiv invasion vil være skadelig for USAs interesser. En sådan krig vil medføre voldsomme menneskelige lidelser, øget fjendtlighed over for vores land og risikerer at føre til en mangedobling af terrorhandlinger, svække vores økonomi og underminere vores moralske stilling i verden.«
Kim Basinger, Matt Damon, Susan Sarandon, Tim Robbins og Peter Coyote, Anjelica Houston, David Dochovny og Helene Hunt er nogle af de skuespillere, der underskrev appellen. Allerede i september offentliggjorde en gruppe skuespillere (mange af dem de samme) anført af Barbara Streisand og Jane Fonda et andet manifest imod krig: »Ikke i vores navn«.
Budskabet høres ikke
Sean Penn nøjedes ikke med at tilkendegive sin modstand i Hollywood. Han tog helt til Bagdad, hvor han opholdt sig tre dage for at forklare sig. Penn forklarede, at han var rejst til Irak for at søge at »forstå«.
Men dette solo-initiativ i fjendeland vakte ingen som helst opsigt i amerikanske medier, helt i modsætning til, hvad der skete, da Jane Fonda midt under Vietnamkrigen aflagde besøg i Vietnam.
Sean Penn afholdt sig da også omhyggeligt fra at komme med provokerende udtalelser eller sige noget, der på mindste måde kunne tolkes som en støtte til Saddam Hussein. Før han forlod Irak, opfordrede han dog præsident Bush til at fremlægge de dokumenter, som han påstår at besidde, og som angiveligt beviser, at Irak råder over forbudte våben.
Sean Penn ligger på linje med et klart flertal af sine landsmænd (to tredjedele af alle amerikanere), som ifølge seneste meningsmåling i Los Angeles Times heller ikke finder, at præsident George W. Bush har forelagt de afgørende beviser, der kan retfærdiggøre en krig imod Irak.
Amerikanske intellektuelle, selv de mest kendte af dem, taler ikke med samme autoritative vægt og politiske tyngde i den amerikanske offentlighed, som deres europæiske kolleger gør. Bevidst om deres ringe medietække ville de aldrig finde på at indkalde til en pressekonference for at fremføre deres holdning.
Men hvis Hollywoods berømtheder har noget på hjerte tropper tv-stationerne straks op. Mismodigt konstaterer skuespillerne: »Medierne var mere interesserede i at få en liste over de stjerner, der har underskrevet vores budskab, end i budskabet selv.«
©Libération og Information
*Oversat af Niels Ivar Larsen
