Læsetid: 1 min.

FOLK

28. januar 2003


Henriette Kjær
*I dag fremsætter social- og ligestillingsminister Henriette Kjær det forslag om permanentgørelse af Ligestillingsnævnet, som mange opfatter som hendes figenblad på ligestillingsområdet. Storebror Thor i Finansministeriet har givet lov.

Ældre
*Pension er et emne, man bliver mere interesseret i med alderen. I dag holder Ældre Sagen en høring i København om pensionsopsparing. Politikerne Marianne Jelved, Mogens Lykketoft og Lars Barfoed vil give deres besyv med.

Lula
*Brasiliens nye ’til venstre for midten’-præsident, Luiz Lula Ignacio da Silva aflægger denne tirsdag besøg i Paris.

George W. Bush
*Den øvestkommanderende for USAs væbnede styrker, præsident George W. Bush, holder i dag sin årlige tale til Kongressens to kamre om Nationens Tilstand.

André Agassi
*Den amerikanske tennisveteran vandt Australian Open på den mest overbevisende måde. Han vandt finalen over tyske Rainer Schüttler med 6-2, 6-2, 6-1. Agassi gav kun et sæt væk i hele turneringen.

Eva Smith
*Juraprofessor Eva Smith er blandt oplægsholderne ved et debatmøde om hemmelig retspleje i Danmark, som Dansk Retspolitisk Forening holder på Københavns Universitet i aften.

Michael Laudrup
*Ifølge Ekstra Bladet har vor fodboldelegantier i al stilfærdighed satset et millionbeløb på kunst. Han ejer nu ca. en femtedel af Asbækkernes gallerier i København og på Mallorca.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu