Læsetid: 4 min.

Genkristningen holder, men den breder sig ikke

Lur mig, om ikke befolkningens alder har noget at gøre med genkristningen
10. januar 2003

(2. sektion)

Synspunkt
Det kunne fornemmes i begyndelsen af 90’erne: En åbning over for det religiøse og det kirkelige. Siden hen har det manifesteret sig tydelig: Den ene digter efter den anden er sprunget ud som kristen, og i popkulturen har clairvoyanten på TvDanmark erstattet Sherlock Holmes som den figur, der løser mordgåderne. I ugen, der gik, kunne Det Danske Bibelselskab sætte trumf på: Det blev et rekordår for salg af bibler.
I 1993 skrev Nils Gunder Hansen en artikel i Kritik, der introducerede et nyt begreb: Genkristning. »Alle er de krøbet til korset,« skrev han om de intellektuelle.
»Det var en relativ ny og svag tendens, da jeg skrev artiklen,« siger Nils Gunder Hansen. »Det var noget, som jeg smed ud som en hypotese – for at se, hvad der skete.«
– Hvad skete der så?
»Tendensen holdt i de 10 år, men jeg tror ikke, at man kan sige, den er blevet stærkere, at bredere og bredere kredse er blevet genkristnet. Men tendensen består ikke blot af kristendommens genkomst – der er også hele det åndelige gedemarked.«
»Det er noget, som kommer i bølger. Da Hans Scherfig skrev sin roman Idealister, var der også et utal af det, vi i dag kalder New Age-grupper, som han polemiserede imod. Og før det var der perioder, hvor spiritismen var meget stærk.«
– Hvorfor kom det igen i 90’erne?
»Jeg arbejder på en bog om Tage Skou Hansen, og det har givet mig lejlighed til at se på perioden efter Anden Verdenskrig i fugleperspektiv. Efter krigen ville forfattere som han og Martin A. Hansen gerne holde fast i de erfaringer, der blev gjort under krigen: skyld, ansvar, moral, de store begreber. Efter besættelsen var det i litteraturen mange religiøse og åndelige overtoner.«
»Op mod 60’erne blev det ganske systematiske problematiseret af kulturradikale kritikere som Villy Sørensen og Torben Brostrøm. På det tidspunkt indstiftes en fremtidsvendthed, der som sådan overlever ungdomsoprøret: De unge kritiserer ganske vist velfærdprojektet – men de åndelige overtoner lægger man til de politiske utopier. Fremtidsvendtheden bliver ved med at være der – bare med en accent.«
»Jeg tror, det er den attitude, der ændres op igennem 80’erne. Vi mister den enfoldige tro på, at svarene på vores problemer ligger i fremtiden, og at alt vil udvikle sig til det bedre.«
– Modernistetskritikken får kun et religiøst udtryk?
»Ja, men de store politiske modsætninger lå underdrejet i mange år, fordi de borgerlige bakkede op om det socialdemokratiske projekt. Så heller ikke blandt de borgerlige har der været nogen voldsom konservativ kraft – og så kan det næsten kun komme fra religionen.«
Fjendebilledet ændres ifølge Nils Gunder Hansen også: fra videnskaben til islam.
»Jeg har fået min kristne uddannelse hos de store teologer fra 50’erne og 60’erne. De talte ind i en helt anden situation – fordi der ikke var andre religiøse eller nyreligiøse fænomener af betydning inden for landets grænser. Videnskaben blev kristendommens samtalepartner; det var den, man skulle tage bestik af, søge alliance hos eller tale imod. Da jeg skrev min artikel, var det også tænkt ind i den problematik: Nu tror man ikke længere på videnskaben som garant for livsmeningen. Efterfølgende er det blevet tydeligere, at kristendommen er en religion blandt flere – og det har medført en politisk debat. Der var en provst fra Amager, der kom for skade at sige: Danskhed og kristendom hænger tæt sammen. Det er selvfølgeligt noget vås. Vi har jo religionsfrihed, og der er ikke noget sagligt lighedstegn mellem de to. De har selvfølgeligt været filtret sammen historisk, så det er ikke tilfældigt, at tanken opstår.«
– Er det der, man skal søge forklaringen på genkristningen?
»Måske, men man kunne også forestille sig, at befolkningens alder spiller ind: Der bliver jo flere og flere ældre, og derfor vil deres interesse og livsvilkår sætte sig igennem i den offentlige debat. Det er en gammel sandhed, at jo ældre folk bliver, des større bliver interessen for det religiøse. Fordi de – rent ud sagt – har kniven på struben.«
– Har din tro ændret sig?
»Den har nok ændret karakter fra at være en udpræget intellektuel interesse – jo ældre man bliver, des mere primitiv bliver troen på en måde.«
– Så debatten er blevet ældre?
»I 60’erne var den offentlige debat i høj grad styret af ungdomsoprørerne og optaget af unges perspektiver. Jeg ved godt, at man altid siger, at Danmarks Radio lefler for de unge, men lur mig, om ikke befolkningens alder har noget at gøre med genkristningen.«

Grå bog
Nils Gunder Hansen.
Født 1956. mag. art. og lic. phil. i litteraturvidenskab.
Litteraturredaktør ved Berlingske Tidende. Udgav i 1999 bogen Da Gud kom ind fra kulden og har for tiden orlov fra Berlingske for at skrive en bog om Tage Skou-Hansens forfatterskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu