Læsetid: 4 min.

Glenn glenopstået

Skoleelever digter videre på Informations sommerføljeton om stjernereporteren fra Mars Avis
14. januar 2003

Skoleelever digter videre på Informations sommerføljeton om stjernereporteren
fra Mars Avis

Mars Avis
Elever på en skole i Sønderjylland har ladet sig inspirere af Informations sommerføljeton om journalisten Glen Glenn fra Mars Avis, der kom ned på jorden for at skrive reportager om danskernes mærkelige gøren og laden. Det drejer sig om Midtals Friskole i Augustenborg, hvis dansklærer, Elin Værge, har sat Storegruppen, der består af 7.-8. klasse-elever, i gang med opgaven.
»Det har været alle tiders gode danskopgave, så tak for inspirationen,« fortæller hun. Vi iler med at viderebringe udpluk fra elevernes versioner af Mars-avisen.
Glen Glenn boede – som læserne måske husker – en tid hos dyrepasser Olsen og frue på Frederiksberg, og disse tager ham ifølge en af eleverne med ind i en kirke. Her ser han præsten, som han omtaler som – vi citerer: »En i sort dragt og noget, der lignede en flyvende tallerken rundt om halsen.« Præsten snakker, kirkegængerne synger, og snart falder Glenn ind i rytmen. »Man lyttede, man larmede, og man rejste sig op, når alle andre gjorde det. Ham i det sorte tøj sagde igen noget, og fru Olsen og nogle flere begyndte at gå. Hun sagde, at jeg skulle med. Vi gik op til en lille kravlegård, og inde i den var et bord… Nu stillede folk sig rundt om kravlegården. Ham med den flyvende tallerken rundt om halsen fablede om noget, så sagde han, at vi skulle spise Kristi legeme. Jeg vidste ikke, at sådan nogle hidtil nogenlunde fredelige mennesker nu også var kannibaler...«

Noget med snabel
Glen Glenn kommer også i biografen, hvor han undrer sig over, at man betaler penge for en lap papir, der så rives i stykker ved indgangen. De andre biografgængere begynder på et tidspunkt at grine ad Glen Glenn, og denne noterer: »Når man griner, åbner man munden og råber noget i stil med: ha ha hoo he ha eller sådan noget. Man kan også trampe i gulvet eller slå sig på låret… Der er også det mere diskrete gnæg-gnæg eller he-he...«
Glenn er endvidere på skovtur, på diskotek, i cirkus, på sejltur – og på marked, hvor han stifter bekendtskab med en ispind. Han oplever et lynnedslag og får den opfattelse, at det er viceværten, der står bag – den pokkers vicevært! Glenn sendes ud for at lufte Olsens hund, Buller, og kommer ud for voldsomt et regnvejr, hvad der giver anledning til følgende: »Jeg undrede mig over, hvorfor himlen var så utæt, så jeg spurgte en dame, der også var ude at gå tur med sin Buller: ’Undskyld, men skal man ikke snart reparere himlen? Den er jo utæt!’«
En dag skal Glenn hjælpe fru Olsen med at gøre rent: »Fru Olsen åbnede et skab, som de havde bag døren. Hun trak et eller andet ud af skabet, den havde en snabel ligesom elefanten i zoo foran, og bag på havde den en hale, en meget lang og tynd en. Fru Olsen forklarede, at det var en støvsuger...«

En georg
»Mennesker kalder lyset dag, mørket kalder de nat. Når det er nat, ligger de pludselig ned med lukkede øjne på en stor blød plade, som de kalder en seng. Der kan de ligge i mange sekunder, og jeg siger, at det er spild af tid,« lyder endnu et citat.
Der skal ses fodbold i tossekassen. »Olsen gik ud og hentede nogle øller i det, vi kalder en ’georg’. Danskerne kalder det et køleskab.« Danmark spiller mod Tyskland, og flere spillere bliver vist ud. Nogle af dem går lydigt ud, men sparker dog en hel del i jorden på vej ud. »Hvad havde jorden gjort dem?« funderer Mars-journalisten.
Det poetiske anslag findes i en besvarelse med titlen En sjov dag!
»De der mennesker lever virkelig som stjerner med deres bløde, farvede sofaer... På den planet, hvor jeg bor, har jeg kun en mørk sten at sidde på, og den er kold, men alligevel er den fin.«

Fingeren
Glenn inviteres med i børnehaven: »Da vi kom ind i bygningen, blev jeg vildt forskrækket, der rendte små miniversioner af Hr. og Fru Olsen rundt og legede med hinanden. De så egentlig ret søde ud med deres rottehaler og lyse hår. De lignede jo næsten små engle, men på vores planet er alle lige store. Vi blev der lidt og kiggede på, mens nogle af miniversionerne malede sjove dyr og andre ting i alle mulige farver. Jeg tror aldrig, jeg kunne male sådan nogle flotte tegninger selv. En miniversion var ret irriterende. Den blev ved at bide i min finger, og til sidst fik den et lille stykke bidt af...«
Uhygge og gru, men ikke desto mindre regner reporter Glen Glenn med at vende tilbage til Jorden om 100 år for at besøge Hr. og Fru Olsen og se, hvordan den klarer sig, slutter eleven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her