En langtrukken krig mod Irak risikerer at sende oliepriserne op i stratosfæren
og smadre den globale økonomi
Analyse
Olien
Er hele dramaet omkring våbeninspektørernes mission i Irak et spil for galleriet, som skal give USA et påskud til at bemægtige sig
Iraks olie?
Påstanden høres ofte i debatten om krig eller ej mod Saddam Hussein. Nu har en ny rapport, udarbejdet af Arbejdsgiverorganisationen Institute of Directors (IoD), som repræsenterer 55.000 virksomhedsledere verden over, forsøgt at beregne, hvad der rent faktisk vil ske med de globale oliepriser, hvis USA angriber Irak.
Svaret er langt fra enkelt og afhænger ganske af, hvordan krigen forløber. Konklusionen må være, at hvis USA går i krig for at få billig olie, så er indsatsen høj og gevinsten usikker.
En hurtig krig, hvor USA og eventuelle allierede angriber og erobrer Bagdad uden større besvær, vil sende olieprisen fra de nuværende 30-31 dollar per tønde til et niveau under 20 dollar. Det vil helt klart være godt for den trængte amerikanske økonomi og er derfor set fra forretningsverdenens synspunkt en rigtig god idé.
Iraks olieproduktion vil kun blive kortvarigt afbrudt, og efter krigen vil der blive investeret massivt i de nedslidte irakiske oliefelter, som kan øge produktionen fra de nuværende godt to millioner tønder om dagen og helt op til seks millioner. Alt dette under en marionetregering indsat af USA, som kan underminere
OPEC-landenes aftaler om at begrænse produktionen og styre priserne.
Disse udsigter må betragtes som et absolut drømmescenarie for Bush-regeringen.
Indtørring
Men hvis krigen trækker i langdrag kan det gå helt anderledes galt. Ikke alene vil olien fra de irakiske haner tørre ind. En langvarig besættelse eller belejring af Irak kan bringe USA på kollisionskurs med Saudi-Arabien og andre vigtige olielande i regionen. Olieboykot kan igen blive et politisk våben, og kombineret med krigens usikkerhed kan det sende olieprisen helt op på 80 dollar tønden i en lang periode. Det vil være ødelæggende for den amerikanske vækst og for hele verdens økonomi.
Hvis USAs formål derfor alene var at skaffe billigere olie til sin hjemlige industri og til amerikanernes højtelskede firhjulstrukne familiekampvogne, er der derfor tale om et højrisikofyldt spil. Der kunne formentlig findes andre og nemmere måder at øge udbuddet af olie på det globale marked med nogle få millioner tønder om dagen for eksempel ved at hæve sanktionerne mod Irak og ganske enkelt lade landet øge sin eksport og sine olieindtægter.
På længere sigt er det naturligvis genialt for Bush-regeringen at erobre den politiske kontrol over Iraks olie. Dermed får USA et våben mod sin skjulte modstander Saudi-Arabien som i øjeblikket via sin nøglerolle i OPEC reelt styrer verdens oliepriser.
Langsigtet og strategisk er Iraks olie derfor en meget stor sidegevinst ved en krig. Men risikoen ved spillet er ufatteligt højt også på den økonomiske front.
