Læsetid: 1 min.

Hørt i Davos

31. januar 2003

(2. sektion)

*Det er som en stor messe, hvor folk sælger deres ideer. Det har ingen politisk legitimitet, og denne messe repræsenterer ikke befokningerne. NGO’erne har overvurderet World Economic Forums magt.
Marcelo Lucca, fhv. statssekretær for Lulas arbejderparti i Porto Alegre.

*Nogle nordamerikanere har sagt til mig, at man kritiserer USA for ikke at lytte til andre lande, men de, der ikke er kommet til Davos, er europæerne, selv om de kun har en time med fly til Schweiz.
Klaus Schwab, præsident for
World Economic Forum

*Historien vil dømme dem hårdt, som så en trussel komme, men ikke formåede at handle.
Colin Powell, USA’s udenrigsminister

*Ingen er fri. Frygt hersker nu i verden. Med udsigt til en ny Tredje Verdenskrig er verden i oprør. (..)Vi har ikke gjort et godt job for at styre vores globale landsby.
Mahathir bin Mohammed, Malaysias ministerpræsident

*Anti-amerikanismen er meget dyb. Der plejede at være konflikter mellem Europa og USA om handel, om bananer, men nu anklages vi for at trampe de institutioner ned, vi selv har skabt.
Stuart Eizenstat, fhv.
viceudenrigsminister i USA

*Her i Davos antages det generelt, at der kun er en Gud, Markedet. Men frihed og sikkerhed for borgerne er forudsætninger for et frit marked.
Lula da Silva, Brasiliens præsident

*Social og økonomisk darwinisme ødelægger den gensidige tillid og demoraliserer samfundet.
Pascal Couchepin, Schweiz’ præsident

*At overvinde fattigdom er den mest komplekse opgave. Vi skal først finde en ny vækstmotor. Jeg foreslår en stærk ekspansion af økonomisk medborgerskab og en demokratisering af økonomien på verdensplan.
Vicente Fox, Mexicos præsident

*Virksomhederne lider under Snoopy-effekten. Intet er så tungt at bære, som en ufattelig mængde muligheder.
John Ruggie, Harvard-professor

*Bæredygtighed er for mig, at dine børn, du selv, dine forældre og dine bedsteforældre køber Nestlé-varer.
Peter Brabeck-Letmathe,
adm. chefdirektør, Nestlé

*Virksomhederne taler meget om stakeholder value, men de er mere optaget af stockholder value. Men vi er parat til at danse med selv djævelen.
Peter Eigen, formand for
Transparency International,
der bekæmper korruption

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu