Læsetid: 1 min.

Hørt i Porto Alegre

31. januar 2003

(2. sektion)

*330 millioner af Indiens 360 millioner arbejdere er kontraktløse uden rettigheder. Disse mennesker laver tøj og alskens køkkenting og står for 55 procent af det indiske BNP. Som en stor del af modstanden mod kapitalismen er disse mennesker usynlige, men de kan, ved at nægte at fortsætte slaveriet, protestere for en anden livsstil. Hvis vi alle nægter, bliver folkebevægelserne til indflydelsesrig modstand, der til sidst ænder nyliberalismen.
Inderen Vinod Raima under paneldebatten om Borgerulydighed

*Antallet af fattige i forstæderne til Buenos Aires steg sidste år fra 1,3 mio til 3,4 mio. Regeringens nye aftale med IMF indeholder et socialt program, der giver under halvdelen af de 21 millioner fattige argentinere 70 dollars om måneden. Det koster 140 dollars at brødeføde en familie på fire personer. Yderligere har regeringen som led i en nyliberal hestekur accepteret at forhøje priserne på vand, el, gas og telefoni efter pres fra de europæiske leverandører, der vandt servicen under privatiseringer i 1990’erne.
Argentineren Silvana Saravia fra den anarkistiske folkebevægelse Barrios de Pie

*Compañeros. Giv os vores gas, vores naturressourcer og dermed vores fremtid tilbage. Med Bush-regeringens ønske om en frihandelszone fra Alaska til Kap Horn vil det blive umuligt at genvinde vores naturressourcer. Tiden er neokolonialistisk, og zonen er annektering. Vi skal bryde denne cirkel af tavshed, som den vestlige presse holder over for globaliseringens bivirkninger.
To udsendinge, der oplæste et brev, skrevet af lederen af Bolivias kokaproducerende bønder, Evo Morales, der ikke kunne komme til paneldebatten Hvordan bekæmper vi imperiet

*Jeg elsker dig Lula, selvom du sikkert som alle politikere vil begå fejl.
Argentinsk deltager, iført rødt gaucho-tøj, røde læderstøvler, rød mobiltelefon og rød fodboldtrøje. Hvidt skæg i fire fletninger – under Lulas tale

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu