Læsetid: 3 min.

Hurra for en lappeløsning

Overgangsaftalen mellem Valutafonden og Argentina udskyder landets nødvendige reformer til den kommende folkevalgte regering
20. januar 2003

Analyse
Efter et års barske forhandlinger nåede kriseramte Argentina og den Internationale Valutafond (IMF) torsdag til enighed.
Aftalen, der løber til august, omlægger over de næste tre år Argentinas voldsomme gældsrater, betalt i 2002 samt det første halvår af 2003. Den nye aftale dækker de kortsigtede behov, som argentinske og udenlandske kommentarer kalder den.
Foruden gældsomlægningerne af milliardrater til IMF, Verdensbanken og den Interamerikanske Udviklingsbank forpligter den argentinske overgangsregering sig til et overskud på 2,5 procent af BNP, en vækst på tre procent og en lille men udefineret inflation.
Præsident Eduardo Duhalde, der tiltrådte nytårsdag 2002 som den femte på 12 dage, opfatter aftalen som Argentinas genindtræden i det gode selskab med uhindret adgang til kreditter. Buenos Aires mener desuden at have vundet de sidste to måneders nervekrig med IMF, hvor Duhalde-regeringen uden at risikere nævneværdigt har nægtet at betale flere gældsrater uden IMF’s garanti for en aftale.
Den revolverstrategi førte i november, og så sent som få timer før torsdagens aftale, Argentina faretruende tæt på endnu en bankerot efter verdenshistoriens største statskrak i juledagene 2001.
IMF krævede kolde kontanter på bordet før en aftale. Til slut kunne begge parter med rette sige, at de ikke gav efter for modpartens pres, da Argentina kort før lukketid torsdag overførte en forfaldende IMF-rate på en milliard dollars, efter at fondens forhandlingsdelegation havde underskrevet aftalen. Først på torsdag vedtages aftalen endeligt af IMF’s direktion.
I bakspejlet, og al den stund at aftalen indeholder nul nye kontanter, er Argentina og IMF nået meget kort på et år.
Fonden har gentagne gange i 2002 blokeret for en aftale i sidste minut med skærpede krav til reformer i Argentina. I krogene, sepcielt i Buenos Aires, er det blevet hvisket, at IMF’s vicepræsident Anne Krueger ikke stoler på argentinerne over en dørtærskel, hvorfor landet har følt sig straffet og udstillet i en international gabestok.
Til det sidste var Krueger og IMF-præsident Horst Kohler imod, fordi den nye aftale er renset for fondens hovedkrav om politisk konsensus i et Argentina præget af ødelæggende valg- og magtkampe i peronistpartiet, som præsident Eduardo
Duhalde og ekspræsident Carlos Menem udkæmper med alle midler op til præsidentvalget den 27. april.
Allerede fredag kritiserede Horst Kohler i utvetydige vendinger aftalen for at være ualmindelig risikabel for fonden på grund af Argentinas skrøbelige økonomi og politik.
Kohlers kritik er fondens helgardering overfor en aftale, som ingen tror vil virke synderligt, symboliseret ved at en embedsmand fra fondens forhandlingsdelegation tirsdag truede med at kvitte sit job i tilfælde af en aftale.
Men embedsmændene tabte til direktionen, hvor pres fra Italien og Frankrig via G7-gruppen blev afgørende. Med andre ord er IMF’s underskrift en politisk beslutning på et uholdbart økonomisk grundlag.

Frankrigs Jaques Chirac og Italiens Silvio Berlusconi reddede Argentina fra at havne på den rigtig sorte liste over lande som Liberia, Afghanistan og Irak, der på grund af aftalebrud ikke er velkommen i alverdens kreditinstitutioner.
Argentinas kommende regering tiltræder i slutningen af maj og får dermed et pusterum i de to måneder frem til aftalens udløb i august.
Derefter er det igen op ad bakke for Argentina, der skal forhandle en ny og langsigtet aftale med IMF. Til den tid bliver forhandlingerne langt alvorligere, fordi Argentina trods aktuelle små tegn på at være nået enden for dets til dato værste krise, vil møde mere håndfaste IMF-krav om at reformere sig til en bedre fremtid.
På grund af 2002’s til tider anarkistiske kurs i økonomi som politik skal den offentlige banksektor privatiseres, den monetære kurs strammes og politikerne hanke op i sig selv for at styre Argentina væk fra bankerottens dybe hul.
Den kommende regering får fra dag et enorme udfordringer hjemme som ude, hvor et helt lands befolkning ønsker tilværelsen som Latinmamerikas, på papiret, mest priviligerede tilbage.
Men som det ses i nabolandet Brasilien er befolkningernes kortsigtede krav til de sydamerikanske magthavere nærved umulige at opfylde, når regnedrengene dikterer en langsigtet nyliberal hestekur.
Det tyder intet på vil ændre sig med en ny reformivrig argentinsk regering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu