Læsetid: 1 min.

Ingen grund til klynk

Efter en storhedstid i starten af 90’erne skulle der gå otte år, før Ole Lemmeke igen blev tilbudt en filmrolle – men man må tage den slags som en voksen, mener han
10. januar 2003

(2. sektion)

Voksen
I slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne var Ole Lemmeke en af de mest brugte danske filmskuespillere – men pludselig var han væk.
– Hvad skete der?
»Man nåede et mætningspunkt. En producer sagde direkte til mig, at nu kunne jeg godt begynde at se mig om efter noget andet at lave. ’Nu har vi set nok på dig’, tror jeg han sagde.«
Der gik otte år, før der atter var bud efter Ole Lemmeke i en markant filmrolle – nemlig i Magnetisørens femte vinter i 1999.
»Sådan er vilkårene. De skuespillere, der er oppe i dag, vil opleve det samme. Nogle vil mene, at det er barsk. Jeg vil sige, at det i hvert fald ikke er en kedelig branche,« lyder Ole Lemmekes vurdering. Han gider ikke høre på klynk fra skuespillernes side.
»Jeg vil gerne gøre op med den der mærkværdige forestilling om, at det skulle være et opskruet Hollywood-liv at være skuespiller i Danmark, for det er det ikke. Men jeg vil ikke gøre det til en grædekone-svada. Man må tage det som en voksen og ikke gå rundt og beklage sig over, hvor hårdt det er.«
– Hvad mener du med ’voksen’?
»Jeg mener, at man må tage ansvar: Man kan acceptere, at det er hårdt, man kan gå, eller man kan forsøge at forandre det. Ikke nogen mellemting, hvor man beklager sig uden at gøre noget ved det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu