Portræt
HADERA Han er særdeles atypisk som politiker, som han står der mellem, hvad der forekommer at være hans kernevælgere i provinsbyen Hadera nord for Tel Aviv.
Tommy Lapid er kommet til byen for at møde sit politiske bagland, og dette foregår helt uden den bombastiske fanfare, som præger de mere etablerede partiers valgkamp. Ingen uldne valgløfter og flotte erklæringer, men rene ord for pengene.
»Hvad der er tilbage er en, som virkelig repræsenterer jeres interesser, siger tingene ligeud og nægter at gå i regering med Shas (de ultraortodokse sefarder, red.). Det er mig!,« siger han til de unge tilhørere efter at have rettet et frontalangreb mod Knessets øvrige partier.
»Tommy! Tommy!,« lyder det taktfast i salen.
Parasitter
»Vi har mistet tilliden til Sharon, og Mitzna er heller ikke noget alterativ,« siger en mand om lederne af landets to største partier.
»Den religiøse indflydelse i dette land er gået alt for vidt. Shas har været i stand til at afpresse de seneste regeringer uden at give noget igen. De ultraortodokse skal aftjene værnepligt og være ydende borgere ligesom alle andre og vi skal have en sekulær regering henover midten, for kun ved at være et sundt vestligt demokrati kan vi løse konflikten med palæstinenserne.«
Lapid står i spidsen for partiet Shinui, som betyder ændring, og er en af de mere bemærkelsesværdige bevægelser i Israels politiske historie. I årevis levede Shinui, med en bleg profil og et enkelt mandat i Knesset, indtil man op til valget i 1999 opstillede Lapid, som da var en anset politisk kommentator ved dagbladet Maariv og veltalende og fast paneldeltager i et meget set politisk debatprogram på tv.
Hans skarpe udfald mod »ultraortodokse og andre parasitter« skaffede straks partiet seks mandater, og i meningsmålingerne lige nu står Shinui til at kunne høste helt op til 16-17 af Knessets 120 pladser.
Potteplanter
Forfatteren Amos Oz sammenlignede for nylig Shinui med en mand, der lige inden en vigtig operation finder det bydende nødvendigt at vande og ordne operationsstuens potteplanter.
»Det billede kan jeg godt lide,« smiler professor Michal Shamir fra Tel Avivs Universitet. »Shinui udtrykker en form for opgivende pessimisme, en desillusioneret erkendelse af, at der ikke er nogen partner i fredsprocessen. I mange vælgeres øjne har hverken Likud eller Arbejderpartiet nogen tillokkende plan for fremtiden, og så mener de ligeså godt, man kan vende blikket indad mod andre politiske sager. Kald det bare potteplanter!«
Ifølge Shamir er Shinui resultatet af to paradigmers sammenbrud. Højrefløjens vision om et Storisrael begyndte at smuldre under den første intifada og gik endeligt under som bred folkelig opfattelse med Oslo-processen. På den anden side af spektret har de sidste to års voldelige konflikt undermineret fredsbevægelsen og venstrefløjens fredsvisioner.
Vil tvinge Mitzna
»Alt dette har skabt en midtsøgende tendens, som udspringer af en kolossal ambivalens i befolkningen,« fortsætter Michal Shamir.
»På den ene side står folk bag Sharon-regeringen og deler dennes holdning til palæstinensisk terror, som man dog ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med. Og på den anden side har de samme mennesker bevaret et vist mål af venstrefløjsholdninger, så som nødvendigheden af rømme bosættelse og indgå territorielt kompromis med palæstinenserne, og det eneste sted, disse modstridende opfattelser kan forenes er hos Shinui.«
På det seneste har Shinui søgt at omsætte populariteten i gangbar politisk mønt ved at lægge afstand til sit image som snæver interesseorganisation. Man er klar til at sidde med ved bordet og rykker derfor ud med en bred vifte af synspunkter med kravet om Tommy Lapids særlige form for national samling i centrum.
»Vi vil tvinge Sharon og Mitzna sammen,« forklarer Yigal Yaakobi, som er lokalformand i Hadera.
»Vort eneste håb er, at Shinui, Likud og Arbejderpartiet sætter sig sammen i en sekulær alliance, som uden hensyn til religiøse særsynspunkter kan trække landet op af sumpen.«
Yosef Lapid 71 år og af alle kendt som Tommy. Født Tomislav Lampel i det daværende Jugoslavien, mistede hele familien i holocaust. I Knesset i 1999, før dette journalist, jurist og en stor beundrer af europæisk kultur
